Ølufgård i Vester Nebel sogn


Ølufgårds stuehus ca. 1900. Fotograf ukendt.


Maleri af Ølufgård ca. 1915. C. G.


Parti fra Ølufgårds stuehus ca. 1940. De flotte indgangsdøre ses. Person: Henny Kristensen. Ukendt fotograf.

Intro

Ølufgård. Ølufgårdsvej 33. Matr 1a Ølufgård m. fl., Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård, Ølluf Hovedgård, som blev oprettet 1583. Gården mistede sin status som hovedgård 1791.

Gården

Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 4/6 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by samt et øde byggested på Ølluf Mark. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag. Ved mageskiftet medfulgte 1 fæstegård i Hygum samt 3 gårde i Nebel.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).

Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere.

1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette.
1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn).
1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående).

1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664.

1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm).

1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den. Omkr. 1707 var den bortforpagtet til Mogens Christensen (senere bosat på Sønderriis). I perioden 1713 - 21 var Ølufgård bortforpagtet til provstiskriver ved Varde Syssel Niels Jacobsen.

I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Samme år som han overtog Ølufgård, blev der holdt auktion over Kronens gods i Ribe amt. Ved den lejlighed købte Ulrik Kaas alle Kronens tidligere ryttergårde i Bryndum sogn (en meget stor del af gårdene i Gjesing, Bryndum, Forum samt hele Forumlund og Fuglbæk) samt mange af de tidligere ryttergårde i Jerne sogn, men også fra resten af Skads herred. Fæstegårde med tilsammen over 200 tdr. hartkorn for 8.175 rigsdalere samt Bryndum kirke med kirkegods for 1.199 rigsdalere, som han fik skøde på 10/2 1721. Så han var næppe en forsigtig mand. Hensigten var nok at få Ølufgård til at være af en størrelse, så han havde indtægter nok fra denne hovedgård alene, hvor hans forgængere jo blot havde haft Ølufgård som et anneks til deres andre hovedgårde. Han var da også bosat på Ølufgård sammen med sin første kone Sofie Rubring (død 1724). Men efter giftermålet med sin anden kone Mette Sørensdatter Mathiesen flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. 1/5 1731 bortforpagtes den til hans svoger Christen Linde på Aaberg.

I Ulrik Kaas' tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold - i sig selv krævede det mange penge at overtage hovedgården, og når Ulrik Kaas så samtidigt købte de mange tidligere krongårde, var det mange penge, der skulle rejses. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne svare sine terminer. Gælden var 1741 på 9.555 Rd. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var meget fæstegods (stort set alle de tidligere krongårde) samt kirkerne frasolgt. En stor del af fæstegårdene blev købt af magister Maturin Castensen, sognepræsten i Jerne sogn.

1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed.

1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736).

1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum fra Bryndumdam i Bryndum sogn. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld. Han var herredsfoged i Skast herred. I deres tid blev sognets (sandsynligvis) sidste ulv skudt af tjenestekarl Niels Nielsen natten mellem 5 og 6/2 1757 på Ølufgårds mark.

De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer, kancelliråd Peder Jakob Hygom, fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt.

Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.

1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde siden faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne.
1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående).
1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående).

Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. Chr. Windfeld var en meget afholdt mand i sognet, da han var en meget hyggelig mand og god at snakke med. Landbrugsmæssig var han dog meget konservativ og drev gården med studedrift.

I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug, udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.

1911 - 1912 blev Ølufgård drevet ved bestyrer, Engeline og Simon Kristian Nielsen.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine.
1929 - 1931 Niels Christian Thue Nielsen.
1931 - 1936 Maren Jenny og H. Nissen Bennetsen.

1936 blev Ølufgård overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejere Birthe og Gravers Lauridsen.

Folketælling 1787

1 side 179 Ølufgård 1 1a Hendrich Ernst Bierrum M husbonde 67 Enke 1 proprietær
2 side 179 Ølufgård 1 1a Severin Bierrum M hans søn 33 Gift 1 forpagter
3 side 179 Ølufgård 1 1a Barbara Marie Mantzius K sønnekone 29 Gift 1
4 side 179 Ølufgård 1 1a Louise Bierrum K deres datter 4 Ugift
5 side 179 Ølufgård 1 1a Laurids Pedersen M ladefoged 32 Ugift
6 side 179 Ølufgård 1 1a Anders Pedersen M anden svend 22 Ugift
7 side 179 Ølufgård 1 1a Jens Jacobsen M koehyrde 52 Gift 1
8 side 179 Ølufgård 1 1a Povel Christensen M hestedreng 19 Ugift
9 side 179 Ølufgård 1 1a Peder Christensen M fæehyrde 12 Ugift
10 side 179 Ølufgård 1 1a Søren Thomsen M fårehyrde 12 Ugift
11 side 179 Ølufgård 1 1a Hans Jepsen M gåsehyrde 11 Ugift
12 side 179 Ølufgård 1 1a Mette Marie Bennedsdatter K store pige 21 Ugift
13 side 179 Ølufgård 1 1a Zidsel Christensdatter K kokkepige 39 Ugift
14 side 179 Ølufgård 1 1a Ingeborg Jacobsdatter K bryggepige 29 Ugift
15 side 179 Ølufgård 1 1a Ane Bertelsdatter K malkepige 26 Ugift
16 side 179 Ølufgård 1 1a Else Svendsdatter K nyder nådsensbrød 59 Ugift
17 side 179 Ølufgård 1 1a Jacob Jensen M hønse dreng 9 Ugift

2013 Yderligere oplysninger: V. Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991
www.ribewiki.dk/Øluf Hovedgård


Vandmøllen

250 m sydvest for gården lå tidligere en vandmølle, Ølufgårds Mølle. Selve mølledammen lå ved sydkanten af Ølufgårds have. Denne vandmølle var en ganske lille vandmølle, som sandsynligvis blev oprettet enten ved frasalget af Øluf Mølle i 1791 eller måske efter næringsfrihedsloven 1857.

Møllen tilhørte Ølufgård og blev kun anvendt meget lokalt. Møllen blev nedlagt 1912, og de sidste rester blev fjernet 1937 - 38.