Østervang i Vester Nebel sogn

Intro

Ølufgårdsvej 54. Matr. 1f Ølufgård m. fl., V. Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne ejendom blev oprettet som et statshusmandsbrug i 1927 på 16 tdr. l. jord, som oprindeligt var udstykket fra Ølufgård 1911. Nuværende bygninger er opført 2000 efter en brand.

Husmandsstedet

Jorden, som denne ejendom og naboejendommen er udstykkede af, var 32 tdr. l., som handelsmændene Chr. Rathmann og Eskild P. Eskildsen beholdt fra Ølufgård i forbindelse med udstykningen af denne i 1911. 1927 købte Landbrugsministeriet jorden og udstykkede den til 2 lige store statshusmandsbrug med hver 16 tdr. l..

Nærværende jordlod blev opkøbt af Hans Hansen fra Guldager, som var blevet gift med Anna Sørensen fra Havgård i Hjerting 1926. Mens bygningerne blev opført boede Anna og Hans Hansen på Ny Ølufgård. De drev ejendommen i mange år. Anna døde 1980, hvorefter Hans Hansen frasolgte jorden til Ølufgårdsvej 44.

1981 Jane Jensen og Henning Madsen. De blev gift 1983. 1988 tilbagekøbte de 4 tdr. l. af den tidligere frasolgte jord, så ejendommen i dag har ca 5½ tdr. l. På denne jord havde de hjortefarm. 1996 solgte Jane og Henning Madsen ejendommen og flyttede til Hostrup sogn.

1996 Bente og Brian Mills.

2001 Nuværende ejere Else og Jørgen Peter Hansen. De havde på det tidspunkt Ny Ølufgård og flyttede efter salget af denne til nærværende ejendom.

2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991