Østre Hygumvej 1 i Vester Nebel sogn

Intro

Østre Hygumvej 1. Matr 7d Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev oprettet 1908, oprindeligt som et aftægtshus med 1 tdr. l. jord fra Bøgely. Efterhånden blev udstykket lidt mere jord fra nabogårdene, så der var 8 tdr. l. jord.

Husmandsstedet

Grundlæggerne af ejendommen var Gertrud og Hans Knudsen fra Bøgely. De afstod Bøgely 1908 og beholdt da den ene tdr. l. fra gården og lod et hus bygge. Efterhånden tilkøbte de mere jord.

1918 Niels Kristian Sørensen fra Andrup i Skads sogn. Han var 1916 blevet gift med Anna Kathrine Madsen fra Sadderup i Skads sogn. Han var landpostbud.

1951 Johannes Jensen. Ugift.

1954 Ane Marie og Søren Nielsen Bjerre. De havde netop afstået deres gård, Bjerregård, til en søn. Søren Bjerre døde 1968, hvorefter hovedparten af jorden blev frasolgt til sønnen på Bjerregård.

1968 Poul Erik Haugsted Urth fra Slagelse. Han døde 2008.

2008 Nuværende ejer Michael Haugsted Urth, søn af sidstnævnte.

2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991