2 d Hoffmannsfelt, 'Vingely', Vandel Flyveplads - nedlagt gård


Fra venstre Marinus, Anna og Astrid Iversen, dreng fra Bredballe Børnehjem samt Martha og Johannes Iversen.


Vingely set fra øst.


Den tysk byggede brandstation i Vingelys frugthave, som efter besættelsen blev ombygget til fårefarm. Brandstationen bestod af en hal på 8x15 m og en belægningsfløj 10x16 m. Den var tildelt tysk nr. 250.


Matr. nr 2d af Hofmandsfeldt, Vingelys placering på matrikelkort fra perioden 1863-1973.Det fremgår af parcellens udformning, hvorfor ejendommen blev kaldt Vingely.


Stellvertretende Baurat Herman Süllings notater og foto af Vingely fra 3/11 1943.


Bryllupsbillede fra 17/7 1914.


Martha og Johannes Iversens sølvbryllup 17/7 1939.


Børnene til sølvbryllup. Forrest fra venstre Henry, Gerda, Kristian, Arne. Bagest Astrid, Marinus og Signe.


Anna og Arne - Martha og Johannes Iversens to børn der døde som små.


Martha og Johannes

Intro

Vi Vingely, Vandel Flyveplads - nedlagt gård Er udstykket fra 2a Hofmandsfeldt. 2d er købt i 1908 af Landpost Martinus Høj, som boede på 1d Hofmandsfeldt” og solgt til Johannes Kristian Iversen i 1913 til en pris af 2100 kr. Der var ingen Bygning på jordstykket. Jeg ved ikke hvor meget af jorden der

Gården

”Vingely” Matrikelnummer 2d Hofmandsfeldt.

Kristian Iversen fortæller:
Er udstykket fra 2a Hofmandsfeldt. 2d er købt i 1908 af Landpost Martinus Høj, som boede på 1d Hofmandsfeldt” og solgt til Johannes Kristian Iversen i 1913 til en pris af 2100 kr. Der var ingen Bygning på jordstykket. Jeg ved ikke hvor meget af jorden der var opdyrket, eller det lå i hede. Martinus Høj var Svigerfar til Johannes Iversen. Købekontrakten og Skødet er vedlagt. Ejendommen blev bygget som Statsejendom.Der blev bygget Stuehus og Avlsbygning.

I 1914, den 17. Juli blev far gift med Martha Petrine Madsine Høj og de flyttede ind i de nye bygninger.

Der var plads til 2 Heste, 5-6 Køer med opdræt, 2-3 Søer; smågrisene blev fedet op til slagtning. Ejendommen var på 29 tdr. land. Jorden blev drevet med det vi kaldte 7 holdt skift, med ca. 2,5 tdr. ld. i hvert skifte, som bestod af Kartofler, kålroer, sukkerroer og lidt turnips. Kornet deltes mellem rug, havre og blandsæd. Derudover avlede vi boghvede, der mest var beregnet til bierne. Og til tidlig staldfodring brugte vi lupiner.

Jorden var sandmuld og meget stenet, Der blev plantet læhegn med ca.125 meters afstand, for at holde jorden hjemme og et lille stykke skov blev plantet hvor der var mest sandet.
Vi var ni søskende, de to døde som små. Vi børn fik tidligt lov at være med i bedriftens arbejde sammen med Mor, da Far var meget ude at arbejde. Det bestod i meget forskelligt bl. a. murearbejdsmand, han var også tækkemand. I 1933 overtog Far en posttur efter sin Svigerfar.

Anden verdenskrig fik vi også at mærke i julen 1943 og nytår 1944. Den 2. januar kom de danske arbejdere og begyndte anlæggelse af flyvepladsen. Der var vidst ikke ret mange der vidste hvad de var i gang med, men det blev vi hurtig klar over. Der blev indkvartering af heste og kuske. Der hjalp ingen kære mor, der skulde gives plads dertil. Derefter kom tre mænd for at foretage ekspropriation af ejendommene der skulde bruges til anlæggelse af Vandel Flyveplads. Der blev ikke meget tid til at forlade vores hjem. Vi fik ca. 5 uger og vi flyttede den15 februar. Andre måtte nøjes med omkring 3 uger. Vingely fik nr.38. Alle ejendomme og huse der blev beslaglagt fik et nr. af tyskerne. Vingely blev revet ned først i halvtreserne

Tyskerne brugte Vingely som Brandstation under Krigen med en tilbygning oppe i Frugthaven ca.100 m nord for ejendommen. Efter krigen var der Fårefarm, bestyret af en mand ved navn Gram.
Far har spurgt om det var muligt at købe Vingely tilbage, men det var der ingen mulighed for. Se det vedlagte papir.

Ved oprettelse af flyvepladsen, skulde der skaffes plads til heste og kuske, og de skulde også spise ved os. Der kom syn på hvor mange der kunne skaffes plads til på hver gård.(Det var danskere som gik deres ærinder). Vi boede så tæt på arbejdspladsen, at vores stald og lade var besat af arbejdere, de prøvede endda at komme i vores køkken. Engang mor var ude en tur sad der en med benene i komfurovnen da hun kom ind. Jo vi var efterhånden klar til at flytte. Mor og Far købte derefter Trøgelborg Østergård hvor de boede til 1948, flyttede så tilbage til Randbøl og købte ”Nordly”

Mor er født 16. februar 1891 i Gødding huse, datter af Eline Marie Frost Pedersen og Martinus Høj som var Hejnsmand under Randbøl Statsskov. Omkring 1895 flyttede de til Hofmandsfeldt og købte matr. nr.1d og far overtog en Posttur i Vandel som han havde til 1933. I 1913 byggede de Hus i Vandel på Randbølvej nr.14. Marie døde den 20. okt. 1915, Martinus døde den 8 sept.1935.

Far er født den 7. september 1891 på Damgård, søn af Nielsine Andersen født den 6 juni 1868 på Barslund mark, Hoven død d. 22. December 1921 og Christen Iversen født 7. september 1858 i Vormskjoldsdal i Frederiksnåde, Vorbasse død den 27. Juli 1901.Begge døde på Vejle Sygehus.

De blev Gift den19 december 1890 i Vorbasse.
De fik ni børn, men to af mine søskende døde desværre som små.

Kristian Iversen.
Vandel d. 01-02. 2010.

Ejendommen.
Kristian Iversen fortæller videre, at hans far selv udførte murerarbejdet, da ejendommen blev bygget efter købet af jorden i 1913. Derimod havde han hjælp til tømrerarbejdet, som beløb sig til 1300 kr.
Ejendommen var trelænget. Fritliggende stuehus og stald og lade sammenbygget med laden nærmest stuehuset. Væggene var pudsede og hvidkalkede.

Som tidligere nævnt var ejendommen et statshusmandsbrug. Det indebar at man kunne få statslån til oprettelsen til 2 % rente. Johannes Iversen lånte 3300 kr.
Bygninger og løsøre blev første gang forsikret for i alt 8240 kr.
Da der kommet elektricitet til i 1939 blev forsikringssummen hævet til 10.545 kr. i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger. Dette beløb reguleres igen i 1941 til 18.100 kr., da der er kommet cementtagsten på stalden og bygget et hønsehus. Da også taget på laden udskiftes i 1943, bliver forsikringen sat op til 19.910 kr. Gebyr 1 kr.! Man kan undre sig over, at det blev en dyrere forsikring, når stråtaget blev fjernet, med en mindre brandrisiko til følge.

På stuehuset var der cementtagsten. I begyndelsen var der stråtag på udbygningerne, som Johannes Iversen selv lagde op. Han var en god tækkemand. Senere kom der cementtagsten på stalden (1941) og teglsten på laden (1943).

I julen 1938 fik de elektricitet. Elektriker Holm fra Vandel udførte installationerne. Installationen fik nr. 5 og strømmen kom fra transformatoren på Vandel Mark. Der blev installeret 17 lampestedet, 2 grupper, lys og kraft, samt en 5 hestes el-motor. Den samlede regning var på 906,48 kr. Den originale regning er opbevaret.

Kristian Iversen fortæller, at i begyndelsen var der 5 watts pærer i lampestederne, men disse blev kort efter forbudt, fordi èn 5 w pære ikke kunne sætte lysmåleren i gang.
Strømmen kostede 60 øre pr. kilowatt for lys og 30 øre for kraft.

Jorden fik mergel i 1932-33. Den kom fra Fitting, hvorfra der var lavet en speciel mergelbane over Randbøl hede med tipvognsspor. Banen gik helt op til ejendommen, så merglen blev tippet direkte af på marken, hvor den skulle bruges. Den blev derefter spredt ud med håndkraft.
Merglen var så kraftig, at det var slut med at avle fine kartofler. De fik skurv på grund af for højt reaktionstal.

I haven, næsten helt ude ved vejen, lå en mindre gravhøj fra oldtiden.
Den blev registreret allerede i 1908 af Nationalmuseet og var da navngivet ”Stenhøj”. Den blev tildelt sognebeskrivelsesnummer 113 og beskrevet som følger: Høj, ”Stenhøj” 1.2x10 m. I toppen en nedgravning, 3 m i tværmål, til bund. Mange sten optagne. Fundet 2 urner. Lynggrot i ager.
Beskrevet igen i 1944 med teksten: Nu næsten helt sløjfet (1944).

Johannes Iversen fik 33.985 kr. i erstatning af den danske stat for Vingely og dens tilhørende 17.3698 kvadratmeter jord.
Den tysk byggede brandstation i Vingelys frugthave, som efter besættelse blev ombygget til fårefarm.
Brandstationen bestod af en hal på 8x15 m og en belægningsfløj 10x16 m. Den var tildelt tysk nr. 250.

Forfattet af: 03-03-2010 Frank Laursen


Udvidet beskrivelse - link

Der er en udførlig beskrivelse af gårdens historie på hjemmesiden for Randbøl Sogns Lokalarkiv