Agtrupvej


Agtrupvej. Kolding Stadsarkiv


Agtrupvej 3-5. Kolding Stadsarkiv


Agtrupvej. Bagsiden af Brændkjær Kirke. Kolding Stadsarkiv


Agtrupvej. Kolding Stadsarkiv


Agtrupvej. Kolding Stadsarkiv

Intro

Frem til slutningen af 1800-tallet var området omkring Agtrupvej primært landbrugsområde, men fra 1880erne blev vejen bebygget med beboelsesejendomme som følge af den betydelige befolkningstilvækst i perioden 1855–1910.

Agtrupvej

I 1800-tallets midte gik forbindelsen fra Kolding mod sydøst til Dalby og Agtrup ad nuværende Dalbygade. I 1870ernes begyndelse blev vejstykket mellem nuværende Haderslevvej hen til Dalbygade anlagt, medens det østligere vejforløb er ældre. I perioden efter 1850 benævnte man i stigende grad gader efter personer og nærliggende byer. Agtrupvej er således den direkte vej til Agtrup i Sdr. Bjert sogn.

Frem til slutningen af 1800-tallet var området omkring Agtrupvej primært landbrugsområde, men fra 1880’erne blev vejen efterhånden bebygget med beboelsesejendomme som følge af den voldsomme befolkningstilvækst i perioden 1855 – 1910.

Udviklingen fra landbrugsområde til handels- og beboelsesgade illustreres af, at den ejendom, der lå på hjørnet af Agtrupvej og Haderslevvej, oprindeligt var et bryggeri og maltgjøreri ejet af brygger Juhl kaldet Juhlsminde. I 1966 blev Danmarks første ”fælles” pengeinstitut bestående af 3 sparekasser, som delte bygning, indviet på selvsamme hjørne i den bygning, hvor Sydbank i dag har til huse.
(Heidi Vad Jønsson, sfs)