Albanibryggerierne


Albani Bryggerierne, Odense


Albani Bryggeriet. Ølvogn med 4 heste foran.


Tværgade. Albani Bryggeriet med byggestillads og hus ved siden af.


Albani Bryggeriet. Øltønder. 3 mænd i arbejdstøj.


Udsigt over Albanikvarteret, set fra Sct. Knuds Kirke. Fra venstre: Albanibryggeriet, Dampkøkkenet og rådmand A. Boesens gård ved åen. Bagved: Nyborg landevej og Tinghuset.


Albanibryggeriet og Tinghusets arrest set fra Nedergade. mellem bryggeriet og åen ses bryggeridirektørens haveanlæg.


Albani Bryggerierne


Albani Bryggerierne


Personalet ved Albanibryggeriet, fotograferet i gården.

Intro

Bryggeriet var Odenses første store industrianlæg. Her er blevet brygget øl siden 1859. I 2007 blev anlægget sammen med Tasso og arbejderboligerne i Langegade udpeget som industriminde af national betydning.

Industri

Albani Bryggeriet blev opført i 1859 som Odense første store industrianlæg syd for åen ved den store indfaldsvej, Albanigade, som var under anlæggelse. Området øst for Albanigade blev byens første rigtige industrikvarter med store fabrikker som kernen i landskabet og boligområder for arbejdere lokaliseret i de omliggende gader.

Bryggeriet fremstillede som landets kun andet bryggeri undergæret, bajersk øl, og det var Carlsbergs tidligere brygmester cand. pharm. L.T. Schiøtz, der kom til at stå for produktionen. Bryggeriet var etableret af de lokale købmænd J. Rasmussen og E.F. Esmann.

Islager i cementkælderen
Anlægget blev tegnet af den københavnske arkitekt P. Seidelin og opført i røde sten i en udtryksfuld historicisme med gotiske trappegavle, rundbuede vinduer og skifertag. Bryggeriet brugte is fra Odense Å som blev opbevaret i de hvælvede kældre. Kældrene er af cement, og det var efter danske forhold en meget tidligt brug af dette materiale. Anlægget blev udvidet i 1873 ud mod Frederiksgade efter tegninger af den lokale arkitekt C. Lendorf og er blevet det gentagne gange siden, i de seneste årtier med tilføjelse af store, fritstående tankanlæg.

Det nybyggede Albanibryggeri set fra nord på en af de ældste udendørsoptagelser fra Odense.

Et af industrialderens første store bryggerier
Bryggerierne breder sig i dag over et større område, men det gamle anlæg er stadig synligt, og næsten 150 år efter etableringen brygges der stadig øl på samme sted. Det er et fremtrædende dansk eksempel på de industrielle bryggerier, der krævede langt større og mere kapitalkrævende anlæg end de små førindustrielle bryggerier i den indre bys baggårde. Albani Bryggeriet er en del af det nationale industriminde, der netop er udpeget, og som dækker hele karéen mellem Albanigade, Frederiksgade og Benediktsgade og rummer bryggeri, jernstøberi og arbejderboliger.