Alslev Mølle


Alslev Mølle omkring 1910. Alslev Sognearkiv


Ældre billede af mølledammen. Alslev Sognearkiv


Alslev Mølle i januar 2010. Foto: Hans Ole Villadsen

Intro

Alslev Mølle var tidligere blandt de største vandmøller i denne del af Jylland. Møllen, som var knyttet til hovedgården Visselbjerg, havde sin storhedstid i det 19. århundrede.

Møllen

Alslev Mølle – den tidlige historie

Alslev Mølle var tidligere blandt de største vandmøller i den sydvestlige del af Nørrejylland. Møllen, som nævnes første gang 1539, var på dette tidspunkt knyttet til hovedgården Visselbjerg i Alslev Sogn. Møllen er nævnt i alle skøder på hovedgården Visselbjerg frem til 1772, hvor hovedgården frasælger vandmøllen. Møllen er desuden omtalt i flere indberetninger til Ribe Amt, bl.a. i 1663, hvor skaderne på møllen efter Svenskerkrigen 1657-1659 opgøres.

Ud over forarbejdning af korn var der også stampemøller og en benmølle samt smedje tilknyttet vandmøllen. Navnene på mange af møllefæsterne kendes i dag, bl.a. Terkel Lauridsen (1636), Abraham Zachariasen (1673), Knud Hansen (1682), Hans Rasmussen (1710). Nis Hansen (1763) – omtalt som ”Sorte Nis” – blev den sidste møllefæster. Han fik i 1774 kgl. privilegium på drift af et gryn- og gruppeværk ved møllen, og dette privilegium fik Schack-familien fornyet, bl.a. i 1812.

Familien Schacks mølle

Møllen havde sin storhedsperiode i det 19. århundrede under Schack-familien. Schack-familien ejede møllen gennem 5 generationer fra 1792 til 1964. Det var i særdeleshed Anders Schack (ejede møllen 1829-1854), Peder Schack (ejede møllen 1854-1880) og Andreas Schack (ejede møllen 1880-1917), som drev en stor møllevirksomhed på stedet. De ombyggede og udbyggede gradvist driften til også at omfatte knusning af ben i en stampemølle (til gødning af markerne), garvning af huder for bundtmagerne i området, valkning af vadmelsklæde, samt kerneforretningen med maling af korn og den tilknyttede grynfabrikation.

I særdeleshed blev Andreas Schack en markant personlighed for møllen og for Alslev Sogn. Han var bl.a. medstifter af andelsmejeriet i 1885 og senere den lokale sygekasse. På møllen blev vandhjulene i 1885 udskiftet med en mere effektiv turbine, der kom telefon i 1886, og el-produktionen blev etableret i 1908. Andreas Schack repræsenterede Alslev sogn ved den store folkefest i København i 1901, hvor parlamentarismens indførelse blev fejret. Naturligvis sad han både i sogneråd og skolekommission i lange perioder og var involveret i stort set alle sognets foreninger fra gymnastik- og skytteforening til mergling og læ- og plantageplantning, og store selskabsjagter omkring møllen og Alslev Ådal trak gæster til fra nær og fjern.

Den gamle hulvej

En af forbindelsesvejene fra købstaden Varde til Hjerting gik igennem Alslev Mølle, og i åbrinken NØ for møllen kan stadig ses rester af den gamle hulvej, som førte vejen ned til Alslev Å og videre ud over dæmningen ved mølledammen ned mod Guldager. Vejen var naturligvis også i brug når bønderne skulle frem til vandmøllen med deres korn, og de mange veje frem til møllen, som ses på de ældste kort, viser møllens store betydning for området i tidligere tider. Den nuværende vej mod nord er anlagt samtidig med etablering af fiskedammene omkring 1900.

Møllens skæbne

I tiden lige efter Første Verdenskrig mistede møllen sine brugere, og møllegården blev udstykket. Det store stuehus og de store møllelader fra storhedstiden kan endnu ses på stedet, hvorimod den 50 tdr. land store mølledam øst for gården efterhånden er helt tilgroet.