Augustenborg Slot


Mindeplade på træet, hvorunder H.C. Andersen havde en hvileplads


Augustenborg Slot ca. 1850


Augustenborg Slot set fra slotsgården


Portbygningen fra ridebanen


Palæet set fra haven


H. C. Andersens Lindetræ


Skitse af parken

Intro

Augustenborg Slot blev grundlagt i 1651 for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther. Slottet var hovedresidens for den augustenborgske hertugslægt gennem flere hundrede år.

Augustenborg Slot

Den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther (1609-89), købte i 1651 landsbyen Stavnsbøl af Frederik 3. Ernst Günther, der var sønnesøn af Hertug Hans den Yngre, nedlagde landsbyen og lod i stedet opføre en anselig bindingsværksgård, som han kaldte Augustenborg efter sin hustru Augusta af Glücksborg. Augustenborg var i de følgende generationer hovedresidens for hertugslægten.

I 1700-tallet - under hertug Frederik Christian 1. - blev det oprindelige slot revet ned. Det var blevet for umoderne. I stedet anlagdes i årene 1770-76 det nuværende slot i senbarok stil. Slottet fik staldgård og porttårn og stod som det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland. Formentlig blev anlægget tegnet af landbygmester Johann Gottfried Rosenberg, som også havde stået for genopbygningen af Gråsten Slot efter en brand 1757. Fra barokperioden er bevaret to fornemme lindealléer, der går gennem skoven vest for slottet.

Anlæggets arkitektoniske styrke er den klart gennemførte barokke symmetri om hovedaksen og bygningernes faste rangordning, vist i højde og materiale. Omkring slottet ligger flere mindre bygninger. Der er blandt andet en kavalerbygning fra ca. 1800 og "Palæet", bygget 1784, formentlig efter tegning af arkitekt Peter Meyn. I Augustenborg Palæ boede enkehertuginde efter hertug Frederik Christian 1., Louise Augusta, i 1816-1843.

Den sidste hertug på Augustenborg Slot var hertug Christian August 2. Med borgerkrigen 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser og Christian August måtte den 26. marts 1848 i al hast forlade slottet.

Frem til 1864 blev slottet anvendt som lazaret og kaserne. Da Sønderjylland kom under tysk herredømme efter 1864, blev det tilbagegivet til augustenborgerne, men indrettet til kvindeseminarium.

Efter genforeningen blev slottet købt af den danske stat og indrettet til statshospital 1927-28. Fra 1932 og frem til i dag har det været psykiatrisk hospital.

For offentligheden er der adgang til slotsparken, gårdspladsen, slotskapellet og ”minimuseet” ved portbygningen. Efter aftale med SET/Ferieregion er der også adgang til ”hertugmuseet”, Museum Sønderjyllands lille afdeling med genstande fra hertugtiden. Om sommeren afholdes slotskoncerter i de grønne arealer ved Augustenborg Slot.


Louise Augusta

Louise Augusta (1777-1843), der blev gift med hertug Frederik Christian 1. af Augustenborg, er officielt datter af dronning Caroline Mathilde og Kong Christian 7. Formentlig var hun dog nok en uægte prinsesse...

Louise Augusta var nemlig højst sandsynligt datter af dronningens elsker og kongens livlæge, J.F. Struensee. Hun blev tidligt skilt fra begge sine biologiske forældre efter afsløringen af morens utroskab. Caroline Mathilde blev landsforvist, og Struensee henrettet året efter datterens fødsel.

Som 15-årig blev Louise Augusta gift med hertug Frederik Christian 1. af Augustenborg. Ægteskabet var et politisk tiltag for at forene kongehusets to linjer: Den regerende oldenborgske og den augustenborgske. Efter indgåelsen af det politisk arrangerede ægteskab, boede parret længe på Christiansborg. Her var Louise Augusta ofte hoffets midtpunkt.

Som enkehertuginde i Augustenborg Palæ omgav Louise Augusta sig med både papegøjer og elskere. Hun var den sidste, der blev bisat i de slesvig-holstenske hertugers gravkapel på Sønderborg Slot.


H.C. Andersens ophold

H.C. Andersen opholdt sig på Augustenborg Slot 11.-29. september 1844 hos hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg Christian Carl August og hertuginde Louise Sophie. Han var kommet til Augustenborg fra øen Föhr i Vadehavet, hvor han havde været kongeparrets gæst. På Föhr havde Andersen truffet hertuginden af Augustenborg, som inviterede ham til at tilbringe et par uger på Als.

H.C. Andersen beskriver ankomsten til Augustenborg i sin dagbogsoptegnelse fra 11.september 1844:
”Klokken 5 kjørte vi til Augustenborg, det er et smukt lille Land, det er Fyen i det Smaa; Slottet tog sig prægtig ud i den nedgaaende Sol, en stor Mængde Svaner svømmede omkring, jeg tænkte paa de græske Prindsesser i »Svanehammen«, der badede sig. — Vi tog ind paa Vertshuset, gik saa til Slottet, blev vel modtaget og Kellermann og jeg fik Værelse i Cavaleerhuset; han havde taget det med to, jeg eet, Hertuginden sagde det var Feil, det blev byttet om. Dahl var ikke indbudt, han var vred; jeg fik Aviser med og sov snart.”

I et brev til Henriette Wulff 15. september 1844 skriver H.C. Andersen:
”Hertuginden af Augustenborg med sine tre Døttre var her ogsaa, hun bad mig meget og saa smukt, at lægge Veien over Augustenborg og jeg har gjort det, jeg er her nu alt paa anden Uge, lever ganske Familie-Liv med den hertugelige Familie og har det rigt og godt! seer De, er det ikke, som en “Sommernats Drøm”?”

Samme dato skriver H.C. Andersen til Jonna Stampe, f. Drewsen:
"Fortæl Din Bedstemoder lidt om mig. Siig hende at Kongen og Droningen have i høieste Grad været naadige og gode mod mig, at jeg hver dag har spist til Middag med dem og om Aftenen drukket Thee, gjort smukke Toure, og det til Lands og til Vands. Her er meget prægtigt paa Augustenborg og begge Prindsesserne to elskværdige Piger."


Parken

Slotsparken i Augustenborg, med mange gamle og nogle sjældne træer.
Der er 300 år gamle ege, hvor der blev holdt vigtige hemmelige møder under dets skygger.
200 år er det gamle Lindetræ, hvor H. C. Andersen sad på en bænk og digtede.
Mammuttræet er der kun ca. 10 tilbage af, forskellige steder i Danmark.

Beskrivelser af træerne i Augustenborg Slotspark
Numrene henviser til skitsen af slotsparken.

Nr. 1 Fredsegen på Jægerpladsen blev plantet af preusserne i 1871 for at fejre sej¬ren i den
fransk - tyske krig i maj 1871.
Nr. 2 Akacietræet ved kirken er sjældent. Det største akacietræ i Sønderjylland og plantet efter
genforeningen i 1920. Bærer lyserøde blomster.
Nr. 3 Gruppe af hestekastanje - træer.
Nr. 4 Gråstener æbletræ. Den oprindelige - ikke forædlede - art.
Nr. 5 Mammuttræ. Californisk kæmpe fyr (Red Wood) Sequoiadendron giganteum. Der findes så
vidt vides 10 stk. tilbage af slagsen i Danmark.
Nr. 6 Lindetræ med mindesten for den frivillige norske militærtæge Søren Daniel Schiøtz, der
døde d. 8.3.1864 på Augustenborg Lazaret (slottet). Mindestenen blev afsløret i 1926.
Nr. 7 Vingevalnød, Pterocarya. Er udbredt i Mellemøsten og det østlige Asien. Lan¬ge finnede
blade. Han- og hunblomster sidder samlet på særskilte rakler.
Nr. 8 Det kendte lindetræ (Ca. 200 år), hvorunder eventyrdigteren H. C. Andersen ofte sad på en
bænk, når han som hertugfamiliens gæst opholdt sig på slottet.
Nr. 9 Det gamle egetræ er skovens ældste træ - omkring 300 år. Nr. 10 Stort bøgetræ.
Nr. 11 På dette sted under tre store egetræer blev der i 1674 afholdt et hemmeligt mø¬de. De tre
deltagere, statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, storkansler Frederik Ahlefeldt og
kammersekretær Konrad Biermarnn, var alle nære ven¬ner af hertug Ernst Günther på
Augustenborg. De ønskede at støtte ham og sam¬tidigt at modarbejde den mægtigste mand
i det danske monarki, rigskansler Peder Griffenfeld.
På Als blev Griffenfelds fald kædet sammen med hans forkastelse af den augu-stenborgske
prinsesse, og således opstod fortællingen om de tre eds-ege. Den er blevet fortalt fra
generation til generation. Under et besøg hos hertugfamilien på Augustenborg Slot i 1844 fik
H. C. Andersen forevist den lygte, som de tre sammensvorne havde medbragt, da de sent
om aftenen mødtes under egene. Det sidste at de tre egetræer faldt under en storm i 1994.
Nr. 12 Vandgran. Plantet i1965 af overgartner Hans H. Rambusch.
Nr. 13 Platantræ. Løvfældende.
Nr. 14 Kastanjetræ med ægte kastanjer. Frugtstanden ligner kuglerunde klunker.
Nr. 15 Skyrækker.
Nr. 16 Platantræ. Løvfældende.
Nr. 17 Ishøjen. Oprindelig et rum i jorden, 5 meter dyb, bygget af store kampesten til
opbevaring afisblokke til husholdningen på slottet,
Nr. 18 Gruppe af lindetræer.
Nr. 19 Balsamtræ.
Nr. 20 Tempeltræ (Ginkgo biloba). Løvfældende træ med næsten søjleagtig vækstform.
Nr. 21 Japansk Hjertetræ, Cercidiphyllum. Løvfældende træ med hjerteformede blade.
Nr. 22 Søjleeg.
Nr. 23 Søjleeg.

Manus: Overgartner Udarbejdet af: Poul Krog, Ajourført: 19.april 2010
Hans B. Rambush Lokalhistorisk Arkiv,

Augustenborg.

Kilder:
Psykoposten, maj 1971 Overgartner Hans H. Rambusch

Psykoposten, april 1985 Overgartner Hans H. Rambusch

www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Soenderjylland/Augustenborg
Folder: Augustenborgstien
Info: Edsegene

www.hcandersen-homepage.dk/augustenborg.html
www.haabet.dk/users/mammuttrae/danmark.html