Banegården


Rangerpersonale, Odense Banegård


Postkort. Banegården, set fra Kongens Have.


Postkort. Statsbanegården.


Postkort. Statsbanegården


Postkort, farvelagt. Banegården


Postkort, bruntonet. Banegården set fra Kongens Have


Hestedroske foran Odense Banegård, hvor en masse herrer venter.


Banegården, opført 1914, set fra Kongens Have.

Intro

Jernbanen og damplokomotivet betød en revolution i person- og godstransport. Odenses ældste banegård fra 1865 er nu nedrevet, men den anden banegård fra 1914 ligger der endnu.

Industri

Jernbanetrafikken over Fyn på linjen Nyborg-Odense-Middelfart blev åbnet den 7. september 1865. Ruteføringen over Fyn har næsten ikke ændret sig siden da.

Den nye transportform revolutionerede transporten - først på ruten Nyborg-Middelfart, men i løbet af få årtier var der bygget jernbaneforbindelser til de øvrige fynske købstæder: først Svendborg og siden Assens, Bogense, Faaborg og Kerteminde. De sidstnævnte var drevet af private selskaber, som dog i 1900-tallet blev udkonkurreret af biltrafikken og måtte lukke.

Forbindelsen til Jylland og Sjælland blev forbedret i 1880’erne, da Statsbanerne indførte jernbanefærger over både Lillebælt og Storebælt. Odense indtog dermed den stilling den har den dag i dag - midtpunkt for trafikken mellem Jylland og København. Med den faste forbindelse over Lillebælt i 1935 blev rejsetiden til de østjyske byer yderligere nedsat.

Nybarok banegård
Odenses første banegård lå for enden af Jernbanegade. Selv om den blev ombygget i flere omgange blev den omkring århundredskiftet for trang til den stigende persontrafik.

I 1914 blev den derfor afløst af en ny banegård – i dag i daglig tale kaldet den gamle banegård.

Bygningen er tegnet af Danmarks mest betydningsfulde stationsbygningsarkitekt, Heinrich Wenck (1851-1936). Han tegnede talrige privatbanestationer og var i perioden 1891-1921 DSB’s overarkitekt. I sit virke gennemløb Wenck en interessant stilistisk udvikling, hvor han drog inspiration fra så forskellige kilder som historicismen, nationalromatikkken, nybarokken, bedre byggeskik og nyklassicismen. Blandt hans hovedværker kan Helsingør Station (2.), Københavns Hovedbanegård (3.) og Esbjerg Banegård (2.) nævnes. Landet over er i alt 15 af Wencks bygningsværker – primært jernbanestationer – fredet.

Wencks bygninger var præget af rationelle, gennemarbejdede planløsninger og en høj håndværksmæssig standard i udførelsen. Hans valg af arkitektonisk udtryk tog udgangspunkt i stationens status og placering på banenettet. Hvor lokalbanernes mindre stationer fik et nærmest gemytligt præg, foldede han sig ud i storslået repræsentativ monumentalitet, når det gjaldt jernbanenettets knudepunkter.

Odenses bys størrelse og stationens placering som knudepunkt for den fynske jernbanetrafik udtrykte Wenck med et af sine mest monumentale arkitekturværker. Med det barokke kongeslot, Odense Slot, og Kongens Have skabte han en monumental akse, accentueret af Christian IX’s rytterstatue opstillet 1912. Nybarokken hentede sin inspiration i 1600- og 1700-tallets barokbyggerier. De typiske træk er mansard-tag, glaserede tegl og de mange udsmykninger på facaden. Som det ses i bygningens trekantgavl hentede Wenck inspiration i Odense Slots arkitektur.

I 1995 blev banegården afløst af Odense Banegårdscenter og i dag rummer den gamle banegård forskellige private virksomheder.