Blæsbjerggade


Blæsbjerggade 5-15, hvor Langelinie munder ud. På hjørnet ses købmand A. Olesens forretning. Kolding Stadsarkiv


Blæsbjerggade, set fra Låsbybanke. Bagerst ses Borgerskolen, det nuv. Nicolai Historie (Kolding Stadsarkiv). Kolding Stadsarkiv


Blæsbjerggade. Kolding Stadsarkiv

Intro

Blæsbjerggade. Gammelt gadenavn fra omkring 1585 og før. På kort og i papirer fra ca. 1850 blev gaden benævnt som Provstegaard og Provstegaardsgade. Navnet Blæsbjerggade ses først på matrikelkortet fra 1869. På bykortet fra 1858 benævnes gaden kun som Blæsbjerg.

Blæsbjerggade

Blæsbjerggade

Navnet Blæsbjerg står på Braunius prospekt over Kolding fra 1587 og det formodes, at det var herfra byhyrden blæste byens kvæg sammen. Navnet Blæsbjerggade ses først på et kort fra 1910
Byggeriet i gaden skete navnlig i perioden 1850-1880 samtidig med byggeriet i kvarteret vest for Skolegade.


Gøhlmann, P. J

Gøhlmann, P. J. (1809 -1884) byggede flere af husene på Blæsbjerggade.

Peter Jørgen Gøhlmann var én af de betydeligste erhvervsdrivende i Kolding i 1800-tallet.
Han blev født i Haderslev i 1809. Faderen var garver. En ældre bror var særdeles aktiv blandt de slesvigsk-holstensk sindede borgere i Haderslev. Som 22-årig fik P.J. Gøhlmann i 1831 borgerskab i Kolding som garver. Han etablerede sig med garveri i Låsbygade, hvor han byggede den efter tidens forhold store og smukke gård Låsbygade 14, hvor siden bl.a. ”Casino” og Kolding Ferieby fik adresse.

Som erhvervsmand var han blandt de mest foretagsomme. Mellem Langelinie og Borgergade havde han teglværk og på Kolding Havn havde han kalkbrænderi. Som bygherre opførte i han hovedparten af husene på østsiden af Langelinie og de fleste af husene på den nordlige side af Blæsbjerggade.

Han drev også saltkogeri, cindersbrænderi og mølle. Denne mølle Gøhlmanns Mølle beliggende på Nørre Banke, som det hed dengang, var indrettet til både vind- og dampkraft. Han drev også et par landejendomme i Ejstrup og forsøgte sig som skibsreder. Omkring 1880 flyttede han ned på havnen i den ejendom, der siden blev kendt som ”Skandinavien”.

Det fortælles at han færdedes i selskab med to store hunde, der kunne indgyde respekt. Hans familiebaggrund og måske også hans egne sympatier var egnet til at skabe mishag i en tid med stærke nationale modsætninger mellem dansk og tysk.

I Kolding er han mindet ved vejnavnet Gøhlmannsvej.