Brahetrolleborg


Brahetrolleborg set fra luften fra vestsydvest. Foto: Mogens Bo Henriksen


Herregården Brahetrolleborg. Foto: Mogens Bo Henriksen.


Ved Brahetrolleborg Slot. Obelisk rejst til minde om Johan Ludvig Reventlov og dennes indsats for stavnsbåndets ophævelse. Foto: Karsten Kjer Michaelsen.


Ved Brahetrolleborg Slot. Bronzeprotræt på obelisk rejst til minde om Johan Ludvig Reventlov og dennes indsats for stavnsbåndets ophævelse. Foto: Karsten Kjer Michaelsen.


Tryk. Herregården Brahetrolleborg.


Fotografi. Herregården Brahetrolleborg. I forgrunden smedejernsbro.


Herregården Brahetrolleborgs kirke. Foto: Anders Myrtue.

Intro

Godset Brahetrolleborg er meget gammelt. Det blev grundlagt i 1172 som cistercienserklostret Insula Dei eller på dansk Guds ø. Guds ø blev efterhånden til Holm, som jo også betyder ø.

Musikken på Brahetrolleborg

Baggrunden for musikken på Brahetrolleborg
Herregårdene satte i slutningen af 1700-tallet standarden for kunst og kultur. På Brahetrolleborg, hvor det unge grevepar Johan Ludvig og Sybille Reventlow tilhørte tidens tyskprægede kulturelle inderkreds, var der oven i købet hyppige besøg af toneangivende kunstnere som digteren Jens Baggesen og komponisten J.A.P. Schulz, der skrev flere værker på stedet (1780'erne og 1709'erne).

Brahetrolleborg ligger i dag i udkanten af den lille sydfynske by Korinth, men sådan har det ikke altid været. Byen voksede først op, da jernbanen mellem Faaborg og Ringe i slutningen af 1800-tallet blev ført gennem området, men navnet er ældre. Lige omkring 100 år ældre end jernbanen.

Fra juni 1787 og syv måneder frem opholdt digteren Jens Baggesen sig på Brahetrolleborg hos det unge grevepar Johan Ludvig og Sybille Reventlow. Opholdet er berømt, fordi det afstedkom en række navne til de gårde, der som en del af Reventlows mange reformer flyttede ud fra landsbyerne, og de mange nye husmandssteder, der opstod i forbindelse med udflytningen.
De nye gårde og huse kunne være opkaldt efter geografiske lokaliteter som Dublin, Konstantinopel, Malta og Uddevalla, eller navnene kunne være nye konstruktioner, der betonede det idylliske i landlivet: Agerpris, Flidsager, Gladbo. Man ved ikke præcis, hvilke navne der skyldes greveparret, og hvilke der skyldes Baggesen, men historien lyder, at grevinden og digteren – der naturligvis sværmede for hende – i fællesskab navngav lokaliteterne. Også et hus, som grev Reventlow lod bygge ved slotshavens sydvestlige hjørne, blev navngivet. Huset kom først til at huse en spindeskole for unge piger, indeholdt så i et par år det lærerseminarium, Reventlow havde stiftet, og blev endelig kro. Det var netop denne stadig eksisterende bygning, der fik navnet Korinth, mens huse i nærheden blev opkaldt efter andre lokaliteter fra det antikke Grækenland: Rhodos, Itaka, Sparta og Athen.
Baggesen er greveparrets kendteste gæst, men han var langtfra den eneste. Herregårdene, og ikke mindst det tyskprægede aristokrati som Reventlow’erne, var her i anden halvdel af 1700-tallet normsættende for det øvrige samfund, hvad angår indretning og selskabelig omgangstone, og Johan Ludvig og Sybille Reventlow var med på noderne og inviterede tidens kunstnere på besøg på det gamle herresæde med den romantiske park. En af de gæster, der i flere perioder opholdt sig på Brahetrolleborg, er den tyske komponist J.A.P. Schulz, der i 1787 kom til København som kongelig kapelmester. Schulz komponerede musikken til en af tidens store teatersucceser, syngespillet Høstgildet, og stod desuden bag flere melodier, der stadig bruges, for eksempel »Her kommer, Jesus, dine små«, »Sig månen langsomt hæver« og »Jeg ved, hvor der findes en have så skøn«, som netop stammer fra Høstgildet.
På sine rejser til Brahetrolleborg ledsagede Schulz blandt andet Charlotte Schimmelmann, der var søster til grevinde Sybille og selv gift med den hovedrige mæcen Ernst Schimmelmann, der støttede en række danske og tyske kunstnere, og hvis hjem var centrum for det adelige dansk-tyske jetset.
I et fransksproget brev til sin mand fortæller Charlotte Schimmelmann for eksempel i maj 1789, hvordan den romantiske natur omkring Brahetrolleborg distraherede Schulz, så han ikke kunne få skrevet sit krigerkor til operaen Erik Ejegod. Det er også Charlotte Schimmelmann, der i et andet brev kalder hele Brahetrolleborg musikalsk. Flere gange om ugen var der angiveligt fremmede kunstnere på godset, og når der var koncerter, var de næsten altid med musik af Schulz. I 1789 skrev han blandt andet musik til en procession på stedet, og musikken blev senere samme år spillet under kronprinsens besøg på godset. Så sent som i 1817, da Brahetrolleborg fik sin nye og stadig eksisterende døbefont udført af Bertel Thorvaldsen, blev der spillet musik af Schulz.