Bramminge Sankt Knuds Kirke


Sankt Knuds Kirke i Bramminge


Sankt Knuds Kirke i Bramminge - Engelsk klassisk epitafium


Sankt Knuds Kirke i Bramminge - Døbefonten


Sankt Knuds Kirke i Bramminge - Kirkerummet


Sankt Knuds Kirke i Bramminge - Kryptyen


Sankt Knuds Kirke

Intro

Sankt Knuds Kirke består af kor og skib fra omkring 1200, der blev ændret stærkt i midten af 1200´erne og slutningen af 1400´erne. Tårnet og våbenhuset er fra omkring 1500 og opført i munkesten. Adgangen til tårnet sker ved et trappehus på tårnets nordside.

Kirken

Bramminge sogn nævnes for første gang i Ribe Oldemoders kirkeliste fra midten af 1300´erne. Kirken er viet til Sankt Knud, men traditionen om en indvielse kan ikke følges længere tilbage end til 1734. Mellem 1509 og 1538 var Bramminge hovedsogn til Hunderup, men herefter blev Hunderup hovedsognet til 1669, hvor Bramminge blev anneks til Darum. Fra 1903 blev sognet et selvstændigt pastorat.

Kirken er oprindeligt bygget i tuf og granit, men der er muret tegl over flere omgange, allerede først i midten af 1200´erne. Kirken er præget af en gennemgribende restaurering i 1767. I 1887 blev den østlige del af nordmuren skalmuret med små mursten. Kirken blev restaureret i 1942 under arkitekt Arne Finsen og 1970-1972 under arkitekterne Rolf Graae og Richard Aas.

Kirkerum
Kirken er orienteret med kor mod øst, og kirkens norddør er bevaret i brug. Ingen af de oprindelige vinduer er bevaret i funktion,idet nordvinduerne blev tilmuret i midten af 1200´erne,og vinduerne i sydsiden stammer fra 1767. Både skib og kor har middelalderligt træloft.

Kirken er blytækket på skib og tårn,medens kor og våbenhus er teglbelagt. Denne fordeling eksisterede allerede i 1791.

Kirken rummer en oprindelig romansk granitfond med fondelåg og et senere korbuekruciifiks. Dåbsfadet er fra 1550-1575,og altertavlen, der stammer fra Ribe Domkirke, er fra omkring 1600, opsat i 1849 efter en brand. Altersølvet er skænket kirken i 1714,og oblatæsken er fra 1735. Prædikestolen er fra 1635-1640 og stolestadernes kerne er fra 1580-1600. Kirken rummer et kirkeskib. Kirkens orgel er et Th. Frobenius & Co fra 1939.

Sagn
Et sagn lyder, at kirken er blevet bygget af Knud Den Hellige. I den åbne begravelse i tårnet skulle ridder Kaj så ligge med sit hoved ved fødderne. Lagde man hovedet på sin plads, ville det ligge ved fødderne igen næste morgen.

Altertavle
Altertavlen i Sankt Knuds Kirke er fra omkring 1600 og er oprindeligt en epitafieramme fra Ribe Domkirke i højrenæssancestil, der er lavet om til en altertavle. Den kom til kirken i 1849 efter den gamle altertavle var blevet ødelagt ved en brand i 1847.

Altertavlen består af et postament med storstykke over, der har vinger og topgavl. Stafferingen er fra 1849, ligesom altertavlens maleri, der forestiller korsnedtagelsen. Maleriet er en kopi af et maleri af Jean Jouvenet, der hænger på Louvre. Nedenunder storstykket, på postamentet, læses: ”Herre! Du skal ikke lade Din hellige see Forraadnelse.” fra Apostlenes Gerninger 2,27.

Den tidligere altertavle, der blev ødelagt 1847, bar årstallet 1635. Midterbilledet forestillede brylluppet i Kana, siderne Kristus og Moses. Tavlen var blevet restaureret i 1733 og 1839.

Altersølv
Kalken i Sankt Knuds Kirke er fra 1702, men kun bægeret er oprindeligt. Fod og skaft er derimod en fornyelse, måske fra omkring 1900. Bægeret har indgraveret giveren oberstløjtnant Sten Skinkels våben samt en tysk indskrift: ”Diesen Kelch habe ich Anno 1702 an das Regiment von Hr. Brigadiér Numsen verehret, sol auch so lange dabey verbleiben als das Regiment in Hollandt ist, und wieder in Dennemarck komt, als dan aber der sich der Zeit befindender Hr. Obester belieben wird diesen Kelch an einer nottürfftigen Kirche zu geben in Seelandt. Steen Schinckel Oberstlietnant”, oversat: ”år 1702 har jeg foræret denne kalk til brigadiér Numsens regiment, hvorved den skal blive så længe regimentet er i Holland; når den kommer tilbage til Danmark skal den til den tid værende oberst efter eget skøn give denne kalk til en nødlidende kirke på Sjælland. Steen Schinckel oberstløjtnant”. Men efter regimentets opløsning og hjemvenden i 1914 skænkede Christian Rantzau-Friis kalken til Sankt Knuds Kirke.

Disken måler 13 cm. i diameter og har indgraveret et cirkelkors og Jesusmonogram i kanten. Oblatæsken er 8 cm. i diameter og er fra 1735, udført af Hendrich Bötticker i Ribe, og har våben for kirkeejerne Christian Carl Gabel og Anne Benedicte Steensen.

Der ud over råder Sankt Knuds Kirke over et sygesæt fra 1756. Det er udført af Jochum Böttcker i Ribe og er givet af kirkeejerne Henrik Christian Wormskjold og Ingeborg Christiane Teilmann. Kalken er 14 cm. høj med indbygget vinbeholder, hvor der er indgraveret et krucifiks. På bægeret er indgraveret: ”Hendric Christian WormSkjold Ingeborg Christiane Teilmann Bram(m)ing 1756. Givet denne Kalk og Disk Til at Berette Syge med i Bramminge Sogn. Som Dertil Altiid Forbliver i Brammingegaards Ejeres giemme”. Den tilhørende disk har indgraveret et cirkelkors og et Jesusmonogram.

Chrismatorium (oliegemme)
I 1879 blev der fundet et oliegemme fra 1200´erne på en mark af bronze. Det har plads til de tre slags olier, som blev brugt ved præstens salvinger: Den første var infirmorum, til syge og døende. Den anden var oleum sanctum, til indvielse af personer og genstande. Den tredje var oleum catechumenorum, til dåb eller konfirmation. Fundet blev overgivet til Nationalmuseet i 1881.

Døbefond
Døbefonden i Sankt Knuds Kirke er samtidig med kirken. Det er en romansk døbefond af granit, der er 86 cm. høj. Foden er af rødlig granit og kummen af grålig sten. Den er placeret ud for korbuens nordvange.

Dåbsfad
Dåbsfadet i Sankt Knuds Kirke er sydtysk fra omkring 1550-1575 og måler 46 cm. i diameter. Det har et relief af syndefaldet i bunden, der er omkranset af et minuskelbånd med stemplede ornamenter, der gentages på fanen.

Fontelåg
Sankt Knuds Kirke har et fontelåg af en sjælden middelalderlig type fra omkring 1525-1550, der blev taget ned fra kirkens loft i 1970 og restaureret. Låget er formet som en ottesidet pyramide med spir og en bundplade. Der findes også repræsentanter for denne type låg i Arrild Kirke og Humtrup Kirke ved Tønder.

Korbuekrucifiks
Korbuekrucifikset i Sankt Knuds Kirke er fra 1475-1500 med et kors fra 1674. Kristusfiguren er 144 cm. høj i en velformet figur, der skildrer dødspinslerne godt. Bemalingen er fra 1674. Krucifikset har haft en nu forsvundet indskrift: ”Denne Crucifix Gud til Ære og Bramminge Kirke til Prydelse lod Peder Nielsen staffere og med et nye Kreutz forbedre Anno 1674”. Krucifikset hænger på kirkens sydvæg over for indgangen.

Prædikestol
Prædikestolen i Sankt Knuds Kirke er fra omkring 1635-1640 og er et enkelt, veludført snedkerarbejde. Den har staffering fra 1733-34 i grønt, hvidgråt og rød med forgyldning. Den har velbevarede samtidige malerier, der er af Jacob Bartholomesen og/eller Jacob van Meulengracht i Ribe. Den består af fire arkadefag, der forestiller apostlen Paulus og tre evangelister, malet efter Geldorp Gortzius gennem stik af Chrispin de Pas. Fra venstre ses Sankt Mattæu med bog, Sankt Markus med en løve, og Sankt Lukas med okse.

Det manglende maleri af Sankt Johannes vidner om, at prædikestolen oprindelig har været større, måske som lektorieprædikestol i korbuen med et ekstra fag. Prædikestolen bærer indskriften: ”Alting er forgengelig. Guds Ord det bliffuer Ewin…”, jævnfør 1. Petersbrev 1,24-25.

Stolestader
Stolestaderne er i deres kerne fra 1580-1600 i egnens ungrenæssancestil, men er med stærkt omdannede gavle og bænke fra 1970-1972. Bemalingen er fra 1972 i beige. I 1967 fandt man spor af tidligere bemaling i seks farvelag. Det første fra 1639 i mørkebrunt, det andet fra 1733-1734 i mørkegråt, det tredje fra 1800 i blåt, det fjerde fra 1849 i lysegråt, det femte var egetræsmaling fra slutningen af 1800´erne, og til sidst en nyere bemaling i gråt, brunt og gult fra 1910.

Der er bevaret en herskabsstol fra 1639 for Bramminge Hovedgård med fædrene våbener for Iver Lange og Inger Hvas. Den har oprindelig stået forrest, men står nu i skibets nordside vest for indgangen.

Orgel
Sankt Knuds Kirkes orgel er et Th. Frobenius & Co fra 1939 med fire stemmer.

Maleri
Der er et maleri i Sankt Knuds Kirke fra midten af 1600´erne, der forestiller en ukendt franciskanerbroder. Det er skænket til kirken i 1734 af kirkens ejer Christian Carl Gabel som et formodet billede af kirkens værnehelgen Sankt Knud. Det er forsynet med tavleagtige vinger med en lang indskrift, der er forfattet af den daværende præst Poul Kurtz. Teksten er dels et mindeskrift for Sankt Knud, dels et hyldestskrift til kirkens Christian Carl Gabel.

Kirkeskib
Sankt Knuds Kirke har et kirkeskib, der forestiller skonnertbriggen Gerda. Det er bygget omkring 1936 af overportør N. C. Poulsen fra Bramminge og bortloddet til fordel for en juleindsamling. Skibet blev købt af indsamlingens vinder af Hans P. Høe og skænket til kirken.

Kirkeklokker og tårn
Sankt Knuds Kirkes tårn er fra begyndelsen af 1500´erne og er opført i munkesten. Det blev næsten helt fornyet i 1767. Adgangen til tårnet sker gennem et trappehus, der befinder sig på tårnets nordside.

Der er to kokker i kirken. Den ene med en diameter på 56 cm. hænger i tårnet og er fra 1987. Den bærer indskriften: ”Støbt til Sct. Knuds irke i Bramminge af Paccard 1987”. Den anden klokke er fra 1300´erne og har en diameter på 55 cm. Den er opsat i våbenhuset med sin bum. Der blev afleveret en klokke ved klokkeskatten i 1528.

Gravminder
Der er fire epitafier i Sankt Knuds Kirke og to bevaringsværdige gravsten på kirkegården, tre murede gravkamre på kirkegårde, en gravkrypt i tårnrummet samt et kirkegårdsmonument.

Epitafier i Bramming Kirke
1. Over Dorthe Rantzov, omkring 1744. Gift med brigadér Niels Munth. På skibets sydvæg.
2. Over Christian Carl von Gabel, hans første hustru Fridericia Amalia Schultz og hans anden hustru Anna Benedicta Steensen, omkring 1748. Monument efter engelsk tradition, tilskrevet Carl Stanley. På kirkegården.
3. Over Henrik Christian Wormskjold og hans hustru Ingeborg Christiane Teilmann, omkring 1760. Østligst på skibets nordvæg.
4. Over justitsråd Termann Øllgaard, omkring 1827. På østsiden af kirkegården.

Gravsten i Bramming Kirke
1. Helle Justdatter Holst, omkring 1711. Gift med Christen Sørensen Rygaard. I tårnmurens sydvæg.
2. Over tre børn af Laust Frandsen af Lild Darum. Omkring 1717. Ved tårnrummets nordvæg.

Kirkegårdsmonument
Over Margrethe Hedvig Øllgaard fra Bramminge Nygaard, omkring 1838 I kirkens kor.

Gravkamre ved Bramming Kirke
1. Over Christian Carl von Gabel med hans to hustruer og to brødre, omkring 1748. På kirkegården.
2. Over Henrik Christian Wormskjold og hans hustru Ingeborg Teilmann, omkring 1765. På kirkegården.
3. Over Termann Øllgaard og hans familie, omkring 1827. På kirkegården.

Gravkrypt i Bramming Kirke
Der er en muret gravkrypt under tårnet fra sidst i 1600´erne, der rummer en bror til Johan Rantzau og hans anden hustru Sofie Amalie Friss´ stedfader Kaj Lykke. Kaj Lykkes hoved blev fjernet fra gravkrypten af medicinstudenten Gabriel Michael Friis (1832-1900) i 1852. Det befinder sig i dag i Bramming Egnsmuseum.

Præstetavle
1593 Peder Jensen
1596 Peder Pedersen
1597 Eskil Jørgensen
1654-1660 Jens Pedersen
1660-1674 Poul Chrisensen
1674-1709 Christen Sørensen Sevel
1709-1754 Poul Hansen Curz
1754-1764 Hans Poulsen Curz
1765-1777 Thomas Nielsen Hillerup
1777-1784 David Mogensen Grønlund
1785-1826 Jens Jacobsen
1827-1833 Mathias Kragh
1834-1847 Peter Jürgensen
1847-1861 Verner Jasper Andreas Kamsing
1847-1861 V. J. A. Ramsing
1861-1876 Elieser Th. Gad
1876-1891 Henning Frederik Feilberg
1892-1895 Peder Jacobsen
1896-1903 Anders Jensen
1903-1922 Jørgen Frederik Pedersen Hovgaard
1922-1931 Tage Møller
1931-1949 Vilhelm Birkedal Balslev
1949-1975 Ove Juul Christensen
1970-2002 Kristian Bundgaard
1976-1993 Poul Martin Haahr
1987- Bent Olav Mølby Nielsen
1994- Elise Lind Balslev
2002- Michael Wagner Brautsch

Præstebiografier
Tage Møller (1922-1931): Tage Møller var nært knyttet til Sorø Højskole og grundtvigsk af observans. Han beskrives som bevarer af det traditionelle grundtvigske. Han brændte for sine ideer og søgte at nå ungdommen i sit arbejde.

Kirkeliv
Kirkelivet i Bramminge er præget af mange tilflyttere med mange børn og unge. Der er to skoler, to efterskoler og en friskole, der alle bruger kirkens præster i undervisningen. Der er knyttet minikonfirmander til kirken.

Der er god tilslutning til kirken og de kirkelige aktiviteter i et kirkeliv, hvor de gamle kirkelige skel ikke betyder så meget til dagligt. Der er missionshus og Grundtvigsk Højskoleforening i sognet samt FDF og KFUM.

Kileder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3063 f.. Sognepræst Elise Lind Balslev.