DOFO - Danske Ostemejeriers Fællessalg og Osteeksport


DOFO-komplekset Enghavevej 34, o. 1975. Fotograf: Hammerschmidt Foto.


DOFOs laboratorium Enghavevej 34, 1956. Fotograf: Hammerschmidt Foto.


DOFO Ost på Nørremarken, o. 1980. Fabriks- og lagerbygningen, der lå ud mod Viborgvej ved alléen til Store Grundet, blev taget i brug i 1979.

Intro

Danske Ostemejeriers Fællessalg og Osteeksport, etableret i 1948 på Enghavevej 34. Efter flere omstruktureringer og navneskift nu en del af Arla Foods.

Industri

I 1946 etablerede ni sydjyske mejerier et fælles ostelager i Haderslev og samtidig opstod et tilsvarende fælleslager i Vejle under navnet Vejle Omegns Fælleslager og Ostesalg. De to fælleslagre indgik i 1948 samarbejde under navnet Danske Ostemejeriers Fællessalg og Osteeksport - DOFO.

Osteeksporten fordobledes i 1950’erne, Vejlelageret på Enghavevej 34 blev jævnligt udvidet og også Dandys tidligere fabrik på hjørnet af Enghavevej og Flegmade blev inddraget. Sidst i 1970’erne havde mejeriselskabet Danmark erhvervet hovedindflydelsen i DOFO og en ny fabriks- og lagerbygning blev taget i brug på Nørremarken.

Læs mere om DOFO på Vejle Wiki DOFO

Virksomheden skiftede navn til Dansk Ost og i 1988 til MD Foods, der fusionerede med Kløvermælk og i 2001 med Arla Foods.