Domhusparken


Domhusparken 10-16 set fra domhuset.


Domhusparken.


Domhusgade/Teglgårdsvej kvarteret. Domhusparken og Teglgårdsvej med Domhuset i forgrunden og remisen ved Skamlingsvejen og sydbanetogene i baggrunden til venstre.

Intro

Domhusparken. Gadenavn fra den 22. marts 1943. Boligblokkene opført 1939/40, i starten med husnr. under Østerbrogade. I perioden fra den 4. oktober 1943 til den 29. marts 1954 var den sydlige del af Teglgårdsvej indbefattet i Domhusparken.

Domhusparken

Domhusparken

Bebyggelse i tre etager, tegnet af arkitekten Ernst Petersen, og opført i årene 1938-1939. Egentlig tænkt som en helhed sammen med Domhuset, der også er tegnet af Ernst Petersen.

Den daværende borgmester, Knud Hansen, netop indvalgt i Rigsdagen, var blevet inspireret af fløjene omkring Christiansborgs Ridebane, og ønskede at skabe noget lignede i Kolding. Det blev dog ved ønsket. Der blev aldrig skabt nogen enhed mellem Domhuset og Domhusparken. Dette skyldtes to ting. For det første skærer Domhusgade bebyggelsen midt over, så Domhuset og Domhusparken ikke hænger sammen som tilsigtet. For det andet går tilbygningen til Domhuset, politigården, ikke specielt godt i spænd med selve bebyggelsens centrum, Domhuset.