Dominikanerklostret i Vejle


Den gamle klokke i Rådhuset. Stammer fra byens kloster. Indskrift på latin: "jeg kalder de levende, jeg vækker de Døde"


I forbindelse med udgravning af Sortebrødrendes teglovn på Jagtvej i 1923 står folkemindesamler Evald Tang Kristensen nede i udgravningen, mens en større flok voksne og børn står bag et lille interimistisk rækværk og kigger derpå.


Udgravninger i Klostergade har vist en del begravelser fra Dominikanerklostret i Vejle.


Vejle set fra syd, ca. 1767 - tegnet af Alexia De Lode i Pontoppidans Danske Atlas. Til venstre i billedet ses resterne af dominikanerklostret, hvor kirketårnet rager op over de omkringliggende huse.


Klokken fra dominikanerklostret i Vejle som den hænger i dag i rådhustårnet i Vejle. Bemærk reliefferne på klokken. Fotograf: Poul Pedersen, Århus

Intro

I middelalderen lå der et dominikanerkloster dér, hvor Vejle rådhus i dag findes i Vejle Midtby.

Dominikanerklosteret

Omkring 1310 blev der i Vejle oprettet et kloster af dominikanerordnen, også kaldet sortebrødremunkene pga. deres sorte dragter. Klostret lå i området nord for det nuværende rådhus. Dominikanernes hovedopgave var at missionere blandt byens borgere. Dominikanerne tilhørte de såkaldte tiggermunke, dvs. de skulle ernære sig ved tiggeri og almisser. Vejle har således været stor nok til at kunne forsørge brødrene samt at bidrage til den omsorg for de syge og fattige og den undervisning, som formentlig prægede klostrets indsats i Vejle. Ved middelalderens afslutning omkring 1536 fandtes der hele 15 dominikanerklostre i Danmark.

Klostret i Vejle blev oprettet af drosten Laurids Jonsen Panter, der havde store besiddelser i Vejle-området i begyndelsen af 1300-tallet. Klosteranlægget var firelænget med kirken som sydfløj, præcis som vi kender det fra andre klostre i Danmark - f.eks. dominikanerklostret i Århus, der i dag fungerer sin plejehjem. Bygningerne blev opført af teglsten, som blev brændt i klostrets egen teglovn. Denne ovn er fundet og udgravet ved Jagtvej.

Det var for middelalderens mennesker muligt at blive begravet i klosterkirken - mod betaling. På Vejle Museum findes således blandt andet nogle slagsværd fra et par riddergrave. I tårnet på det nuværende Vejle Rådhus hænger endnu klostrets klokke med sine 22 pilgrimsrelieffer og medaljoner.

Klostret blev nedlagt i 1529, hvor man solgte besiddelserne til rigshofmester Mogens Gøye, der var landets klart mest aktive jordkøber på sin tid. I 1531 blev bygningerne overdraget til Vejle by. Kun østfløjen fik lov til at blive stående og fungerede frem til 1780 som Vejles rådhus.

Henvisninger:

Læs mere om Dominikanerklostret i Vejle på VejleWiki Dominikanerklostret

Fra Vadested til by, Vejle historie bd. 1. (red. Asbjørn Hellum) Vejle 1997.