Dronning Dagmar i Ribe


Anne Marie Carl-Nielsens statue af Dronning Dagmar fra 1913. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Inskription på statuens bagside. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

På Riberhus står Anne Marie Carl Nielsens statue af den vellidte Dronning Dagmar, der var gift med Valdemar Sejr. Folkevisen "Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg" fortæller om dronningens dødsleje og Kong Valdemars vilde ridt for at komme hjem til hende.

Seværdigheden

Dronning Dagmar

Dronning Dagmar blev født i Bøhmen som datter af Kong Przemysl Ottokar I af Bøhmen og Edel af Meissen. Dagmar blev gift med Valdemar II Sejr i 1205. Ved brylluppet blev hendes fødenavn Margrethe Dragomir fordansket til Dagmar. Sagnet fortæller, at hun i morgengave ikke bad om smykker, men om at lette bøndernes skatter og benåde alle fængslede. Kongeparret fik i 1209 sønnen Valdemar med tilnavnet "den Unge". Han blev dræbt af et vådeskud i 1231 og nåede derfor ikke at blive konge.

Dronning Dagmar døde den 24. maj 1212. En folkevise fortæller, at hun i maj 1212 befandt sig i Ribe, hvor hun blev alvorligt syg i barselsseng. Hun skulle angiveligt føde en søn, som dog ikke kendes fra de historiske kilder.
Dronning Dagmar sendte bud efter Valdemar Sejr, der befandt sig på Skanderborg Slot. Kongen red tværs gennem Jylland, over Randbøl Hede og Gredstedbro, til han nåede Ribe. Han red så stærkt, at kun én rytter, en ung dreng, kunne følge med ham.

Efterspil

Valdemar Sejr kom for sent, og dronning Dagmar blev gravlagt i Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Ifølge sagnet skulle bønder i hvert sogn fra Kalvslund til Ringsted have trukket hendes ligvogn i stedet for heste, som et udtryk for kærlighed og respekt.
Dronning Dagmar ytrede på sit dødsleje en bøn til sin mand: Gift dig med min kammerpige Kirsten, ikke Bengerd fra Portugal, som er en ”besk blomme”.
Valdemar Sejr fulgte ikke rådet; han ægtede Bengerd (eller Berengeria), som ifølge folkevisen var foragtet af folket. De fik tre sønner, som alle blev konger: Erik IV Plovpenning, som blev myrdet efter ordre fra broderen Abel. Abel, som kun regerede i to år (1250-52) før han faldt i kamp, og den yngste bror Christoffer, som blev konge efter Abel. Valdemar og Bengerd fik også datteren Sofie, som ægtede markgreven af Brandenburg.

Valdemar II Sejr

Valdemar II Sejr var søn af Valdemar I Store og dronning Sofie. Han blev født omkring 21. juni 1170 og døde 28. marts 1241. Han er begravet mellem sine to dronninger i Ringsted. Tilnavnet fik han grundet sine militære successer. Den mest kendte er slaget ved Lyndanisse i Estland, hvor Dannebrog efter sigende faldt ned fra himlen 15. juni 1219. Fra 1223-1225 sad Valdemar Sejr og sønnen Valdemar den Unge som fanger hos grev Henrik af Schwerin. Danmark måtte betale en stor løsesum for at befri kongen og tronfølgeren, og den danske Østersø-magt var hermed brudt.
I 1231 blev Kong Valdemars Jordebog udarbejdet. Bogen angiver ejerforhold og skatter for hele Danmark. I 1241 udstedtes Jyske Lov, som starter med de berømte ord: "Med lov skal land bygges".

Statuen af dronning Dagmar

Statuen af Dagmar på Riberhus er skabt i 1913 af billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen (1863-1945). Hun var gift med den berømte komponist Carl Nielsen (1865-1931). Statuen forestiller Dagmar på vej mod sit bryllup i Ribe. Hun står i stævnen på junker Stranges skib og spejder ind mod Skibbroen i Ribe efter sin brudgom.
Domkirkens klokker spiller hver dag kl. 13 og 15 melodien fra "Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg".

Folkevisen om Dagmar

Folkevisen om Dronning Dagmar findes i flere udgaver. En fortæller, at en havfrue skulle have spået, at Dagmar ville dø i barselsseng. Om Dronning Bengerd er også skrevet en vise, der beskriver hendes ondskab og grådighed. Nedenstående udgave er den mest kendte folkevise om Dronning Dagmar.

Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg
Tekst: Folkevise
Melodi: Folkemelodi

Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted mon de hende vente.
Alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"I hente mig fire, I hente mig fem,
I hente mig af de vise,
I hente mig fremfor alle dem
Hr. Karls syster af Rise!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Liden Kirsten hun kom ad døren ind,
hun skinned så rød af gulde,
hun kunne ej lys i kronen se,
hendes øjne vare tårefulde.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Nu, kanst da læse og skrive med skel
og løse mig af min pine,
da skal du slide skarlagen rød
og ride på gangerne mine."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Og det var liden Kirstine,
tog bogen og derudi så:
"Gud hjælpe, min dronning, din pine
er hårder' end jern og stål."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Læsten hun tog og den hellige bog,
hun læste alt, hvad hun kunne,
og blad hun vendte så sørgelig,
så såre hendes øjne runde.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

De fulgte Dronning Dagmar ud og ind,
det blev jo længer jo værre.
"Mens der er nu ikke bedre råd,
I sende bud efter min herre!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Vil Gud det have, må så det ske,
at døden han skal mig gæste,
I sende straks bud til Skanderborg
og hilser fra mig på det bedste!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Og det da var den liden smådreng,
han lod sig ej længe forlide,
før han rykte sadel fra bjælken ned
og lagde på hors den hvide.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Ind da kom den liden smådreng,
og stedtes han for borde,
han var så snild i tale sin
og så tog han til orde:
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Dronning Dagmar har mig til eder sendt,
hun ville med eder samtale,
hun længes så fast og overbrat,
hun hvener sig lydt i sale."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Dankonning slog sammen det tavlebord,
så alle de terninger sjunge:
"Forbyde det Gud i Himmerig,
at dø skulle Dagmar hin unge!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Der kongen han drog fra Skanderborg,
da fulgte ham hundrede svende,
men der han kom til Gredstedbro,
kun Dagmars dreng hin venne.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Der han red over Randbøl Hed',
da fulgte ham femten svende,
der han kom over Riber Bro,
da red den herre alene.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Der er stor ynk i fruerbur,
når alle øjne græde.
Dronningen døde i liden Kirstens arm,
der kongen red op ad stræde.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Og det var danerkonning,
han ind ad døren tren,
det var liden Kirsten bolde,
hun rakte ham hånd igen.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Og hør I, min herre og konge prud!
I tør ikke klage og kvide,
for I haver fået en søn i dag,
er skåret at Dagmars side!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Jeg beder eder alle, jomfruer og møer,
jeg beder eder hver og alle,
I bede en bøn for Dagmars sjæl,
at hun måtte med mig tale!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Jeg beder eder, fruer med høvisk hu,
så mange, som her ere inde,
I bede en kristen bøn for mig,
at jeg må tale med hende!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Så fulde de ned på deres knæ,
så mange, som der var inde,
for mindelig bøn og kongelig gråd
lod Dagmar sig levende finde.
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

Dronning Dagmar rejste sig op på bår',
hendes øjne var blodig røde:
"Min ædle herre, Kong Valdemar,
hvi gjorde I mig den møde?"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Dog ingen tør ved at ræddes for mig,
jeg haver ej andet misgjort,
end at mine silkeærmer små
jeg haver om søndag snørt."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Den første bøn, jeg beder nu,
den undes mig, som jeg tænker:
Alle fredløse mænd, dem give I fred,
og løs alle fanger af lænker!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Den anden bøn, jeg beder om,
den er eder selv til fromme,
I tage ej Bengerd udi favn,
hun er så besk en blomme!"
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"I tage liden Kirsten til eders viv,
hul er så bold en jomfru,
men falder det anderledes i hånd,
da kommer I mig ihu."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Den første bøn, I beder om,
den under jeg eder så gerne,
men jeg tager ej liden Kirsten til viv
eller nogen verdsens terne."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Vil ikke I tage liden Kirsten
eller nogen verdsens terne,
så farer I dog til Portugal!
Alt efter så besk en verne."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Min ædle herre! nu har jeg talt,
vil mer af mig i vide?
Der sidder Guds engle i Himmerig,
de må fast efter mig lide."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

"Nu er det tid, jeg farer herfra,
jeg må ikke længer dvæle,
Himmerigs klokker de ringe for mig,
mig længes til fromme sjæle."
- Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.