Egebjerggård


Egebjerggård. (Godsejer Ingemann). 1939.


Litografi. Einsidelsborg (Egebjerggård).


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Egebjerggård


Inddæmning af Krogsbølle Fjord (Egebjerggård/Einsiedelsborg 1781). Morten Stenak.


Egebjerggård set fra luften.


Inddæmningen af Krogsbølle Fjord omfattede 334 ha, som i løbet af 150 år forvandledes til agerland.


Vaskekonerne holder storvask på Einsiedelsborg.


Karle og arbejdsheste poserer.


Traktorparade foran hovedbygningen


Malkekonerne, hvoraf enkelte kom fra Polen og Sverige, klarede malkningen på åben mark.

Intro

Fra Kørup etablerede man i 1600-tallet avlsgården Einsidelsborg (Egebjerggård) på halvøen Agernæs mod nord. Den blev i 1660 en selvstændig hovedgård, og i 1672 blev den til baroniet Einsidelsborg.

Arbejdsliv

Arbejdsliv i 1900 tallet.
Arbejdet på en herregård var set med nutidens øjne overordentligt mandskabskrævende. Markarbejdet stillede krav om både et stort antal heste samt et stort antal fastansatte karle.(se foto med heste og karle).
Tilsåningen af markerne blev klaret med herregårdens egne karle og heste. I høsttiden måtte man supplere med lokale daglejere. I høsttiden arbejdede op mod 50 høstmænd med mejejernet, mens høstmændenes koner gik bagefter og bandt kornet op i neg. (se foto vedr. tilsåning).

Kreaturholdet fordrede et stort antal malkekoner til at forestå malkning morgen og aften. En del malkekoner var fra Polen og Sverige. På Einsiedelsborg foregik malkning på græsmarken i al slags vejr, og det var først senere i 1900 tallet, man fik bygget en malkestald, der kunne betjene 10 køer ad gangen. (se foto af malkekoner).

Når der var storvask på Einsiedelsborg omkring år 1900, varede det flere dage. De fleste vaskekoner kom fra Agernæs. Enkelte, som kom længere væk fra, overnattede i et af arbejderhusene. Hele året foregik vask af tøj udendørs, og efter flere dages vask var vaskekonernes hænder ofte så opløste og valne, at huden blev skrubbet af. Om vinteren var de yderligere mærket af kulden. Senere blev det stuepigerne, som klarede tøjvasken. Dette foregik indendørs en gang ugentligt. Et par af karlene fyrede op under gruekedlen, og stuepigerne vaskede.(se foto af vaskekonerne).
Mekaniseringen satte først ind så sent som i 1950-erne. Gruekedlerne afløstes af halvautomatiske vaskemaskiner, mejetærskere erstattede det manuelle høstarbejde og traktorer udkonkurrerede arbejdshestene. (se foto af traktorer og karle)

Litteratur. ’Sletten 2006. Årsskrift for nordfynsk lokal- og kulturhistorie’.


Inddæmningen

Grev Joachim Godske Moltke (1746-1818) købte i 1781 godset Einsiedelsborg (i dag Egebjerggård). Allerede i 1781 inddæmmede han den 334 ha store Krogsbølle Fjord, der udgik fra bunden af Nærå Strand.

Hermed bidrog han til den inddæmningsiver, der også omfattede inddæmninger i Odense Fjord. (se Ølundgård, Østrupgård, Bågø (Fjordmarken) og Hofmansgave).

Gamle kort viser, at centrale dele af Krogsbølle-inddæmningen lå hen som en lavvandet sø med tætte bevoksninger af tagrør, mens det omgivende agerland var domineret af våde enge til høslæt og græssende kreaturer. Hermed havde Moltke i 1781/1782 - ganske vist utilsigtet - skabt en veritabel naturperle med et rigt fugleliv.

Senere blev Krogsbølle-inddæmningen forbedret i flere omgange. I 1840-45 gravedes et netværk af vandingskanaler, og i 1873-74 byggedes en større hollandsk mølle, der ind i mellem kunne tømme inddæmningenheltfor vand.

Det rige fugleliv holdt dog stand helt op til 1925, hvor denfjerdeafvanding viste sig at blive den definitive afvanding, idet den hollandske mølle blev suppleret af en pumpe, drevet af en dieselmotor.

Grev Molkte gjorde karriere i den enevældige konges administration. Fra 1776 udnævntes han til ’statsminister’. Han var ’statsminister’ til 1784, hvor han faldt i unåde. Han blev dog igen indsat i embedet fra 1813 til sin død i 1818.

Litteratur:

Kjeld Hansen. ’Det tabte land, - den store fortælling om magten over det danske landskab’. 2008.

Morten Stenak. ’De inddæmmede landskaber, - en historisk geografi’. 2005