Esbjerg dokhavn


Dokhavnen Esbjerg


Esbjerg Havn før 1900


Dokhavnen Esbjerg

Intro

Esbjerg dokhavn fra 1874 var tidligere centrum for livet og trafikken ved havnen. Fra 1880’erne var havnen den vigtigste danske eksporthavn for flæsk, smør og æg.

Dokhavnen

Dokhavnen i Esbjerg udgør den ældste del af Esbjerg havn, som åbnede for sejlads i 1874. Oprindeligt var det trekantede havnebassin udstyret med sluseporte, som sikrede at der også ved lavvande var tilstrækkelig vandstand. I de første årtier efter havnens åbning var dokhavnen centrum for livet og trafikken ved havnen. I begyndelsen var eksporten af korn og levende kreaturer den vigtigste aktivitet, men med andelsbevægelsens fremvækst fra 1880’erne blev Esbjerg den vigtigste eksporthavn for dansk landbrug med hovedvægt på flæsk, smør og æg.

Inden åbningen skulle fyrsystemet være på plads til den nyanlagte havn, som bestemt ikke var let at besejle. Uden for sejlrenden var Grådyb fuld af sandbanker, og lige nord for den ydre adgangsrute til Esbjerg fra søsiden ligger Horns Rev, der som en mægtig undersøisk barriere skyder sig 20 sømil ud i Nordsøen. Derfor måtte man inden havnens åbning etablere ledefyr og vinkelfyr ved Sædenstrand samt ledefyr på havnen. Fyrsystemet på land blev hurtigt suppleret af lystønder til vands samt hele tre fyrskibsstationer: Horns Rev, Graadyb og Vyl.

Esbjerg havn blev anlagt som statshavn, og oppe på bakken bag dokhavnen ligger den store havneadministrationsbygning fra 1896-97, hvorfra der er udsigt ud over hele havneområdet. Rundt om dokhavnen ligger flere bygninger fra havnens første blomstringstid, bl.a. Toldkammeret, Sømandshjemmet (nu hovedsæde for ESVAGT), DFDS’s hovedkvarter (nu restaurant Gl. Havn) samt ved Fanøfærgen det lange fiskepakhus fra 1901. Sidstnævnte ligger ”med ryggen til” dokhavnsbassinet, fordi facaden vender ud mod det, der engang var Esbjergs fiskerihavn. Det gamle fiskerihavnsbassin er for længst fyldt op og bruges til andre formål.