Fælleshåbsvej 2, Gauerslund kirke


Gauerslund kirke set fra øst


Altertavlen i Gauerslund kirke


Døbefont i Gauerslund kirke


Kirkeklokke fra 1504 Gauerslund

Intro

Gauerslund kirke er oprindeligt en frådstenskirke fra 11-1200 tallet. Senere er den blevet forlænget mod vest, et våbenhus er tilføjet mod syd og et gravkapel mod nord. Kirketårnet er bygget i 1918

Om kirken

Gauerslund kirke er højt beliggende nogenlunde midt i Gauerslund sogn. Kirkens kor og en del af skibet er opført af frådsten i 1100-tallet i romansk byggestil, og således er det en af de helt gamle kirker i landet. Der er bygget til og bygget om mange gange. Vinduerne er f. eks. gjort større. Hvis man vil have et indtryk af, hvor små de oprindeligt har været, kan man stadig udvendigt på nordsiden af kirken se et omrids af et højt siddende lille romansk vindue. Kirken er på et tidspunkt blevet forlænget mod vest med 9½ meter og gravkapel, våbenhus og tårn er blevet tilføjet. Det sidst tilkomne er tårnet, som blev bygget i 1918, da det gamle tårn på samme sted var revnet og derfor blev nedrevet.
Kirkens sideskib med sakristi var egentlig opført som gravkapel for justitsråd Michel Johannes Mule til Serridslevgård og Hvilsbjerggård. Justitsrådens og hans hustrus kister stod der indtil 1896, hvor de blev begravet på kirkegården.
Uden om kirken og kirkegården skal man bemærke det gamle kirkedige af kampesten.- For et par hundrede år siden var der degnebolig lige uden for diget langs kirkegårdens nordside. Dette dige var græsbevokset, og der var flere gange stridigheder mellem præst og degn om retten til at have får og køer gående på græs på stedet.
Kirken har været privatejet, men overgik til Kronen midt i 1700-tallet. I 1765 blev den sammen med meget andet krongods solgt på auktion på Koldinghus for 7200 rdl, og så var den igen i privateje. Efter flere skift blev kirken i 1793 købt af sognepræsten på alle sognemændenes vegne. Herefter var alle jordbesiddere også kirkeejere, som skulle vedligeholde og reparere.
Siden 1963-64 har kirken været selvejende, og der vælges som alle andre steder et menighedsråd for 4 år ad gangen til bl.a. at føre tilsyn og sørge for vedligeholdelsen.

Ved første øjekast virker kirkens indre lidt bart og uden særlig bemærkelsesværdige udsmykninger. Det kan hænge sammen med at kirken mindst en gang har været udsat for brand. Det fortæller interiøret indirekte noget om.

Kirkens ældste inventar er DØBEFONTEN som sikkert er lige så gammel som kirken selv. Den er af lys granit i romansk stil med firkantet fod og uden særlige ornamenter.

De ældste dele af den nuværende ALTERTAVLE stammer fra omkring 1600. Den minder meget om altertavlen i Nikolaj Kirke i Kolding. Begge er i renæssancestil, opbygget efter samme model med 4 korinthiske søjler, der indrammer 3 malerier. Begge altertavler er ligeledes forsynet med giverens initialer: CM. De står for Caspar Markdanner (1532-1617), en skomagersøn fra Roskilde, der havde gjort en eventyrlig karriere ved de europæiske fyrstehoffer og som de sidste 30 år af sit liv var lensmand på Koldinghus. Oprindeligt har de tre malerier, der har udgjort budskabet i altertavlen, forestillet hhv. nadverens indstiftelse, korsfæstelsen og opstandelsen. Ved en brand i julen 1899 blev malerierne så beskadiget, at de måtte erstattes. Det blev de så igen under kirkens restaurering i 1966-68. De nuværende malerier er af Ingolf Røjbæk.
Også i tiden før 1600 har der naturligvis været en altertavle i kirken. Vi kan måske få et fingerpeg om, hvordan den har set ud ved at se nærmere på den sengotiske figur, der er placeret over døren til våbenhuset på kirkens sydvæg.

Det er indlysende, at HELGENFIGUREN ikke har sin oprindelige placering over døren. Hvor den egentlig har hørt hjemme, kan vi kun have nogle formodninger om. Her følger et bud:
Figuren kan dateres til årene omkring 1500. Figuren er af egetræ og udhulet bagfra. Billedskærerarbejdet udmærker sig ved høj kunstnerisk kvalitet og en meget ”færdig” overfladebehandling før bemalingen. Ud fra farveresterne kan farvelægningen rekonstrueres nøje: en lys hudfarve, en brunlig eller grøn kjole med en bog, som er forgyldt, sorte sko, en rød sokkel og en grøn siddebænk. Meget taler for, at figuren er indgået i en altertavle, som er gået til 100 senere, måske ved en brand. Kirkerne i Skærup, Smidstrup og Herslev har fået ny altertavle omkring år 1500. Det vil være sandsynligt at også Gauerslund, som den største kirke i området, har fået. I de første 20 år af 1500-tallet fremstilles der usædvanligt mange altertavler i træskærerarbejde. Perioden er kendetegnet ved de teologiske stridigheder, der munder ud i reformationen, for Danmarks vedkommende i 1536. Så de mange nye altertavler er måske et udtryk for den katolske kirkes oprustning i en brydningstid. Herom vidner også den ældste kirkeklokke i tårnet. Den er fra samme tid som helgenfiguren og er prydet med et pavesymbol.

RENÆSSANCEPRÆDIKESTOLEN er i 1606 bekostet af to af sognets selvejerbønder, Peder Munk fra Hvilsbjerggård og Peder Jensen, Børkop. Deres navne er indskrevet på lydhimlen. Kunstnerens navn kender man ikke, men det kan være den samme mester, der har udskåret prædikestolen i Nicolaj kirke i Kolding og i andre kirker under Koldinghus len i Caspar Mardanners tid. Prædikestolen bærer foroven en latinsk inskription, der i oversættelse lyder: ”Dit ord er en lygte for min fod”. (Sl.119 v. 105).

Inskriptionen nederst på prædikestolen er vanskelig at tyde pga. forkortelser og usædvanlige stavemåder. En gruppe latinkyndige har fået teksten forelagt og er nået frem til følgende sandsynlige oversættelse:
”Forgæves anstrenger forkynderens tunge sig, hvis ikke Nåden bistår den løskøbte. Men midt i verdens mørke lærer Kristus Embedet at saliggøre de fromme ved Kristi søde lys”.
Således er teksten mere at opfatte som en opmuntring til forkynderen end en henvendelse til menigheden, hvilket også skulle være almindeligt på renæssanceprædikestole.

MODELLEN af skoleskibet Danmark er bygget af pedel Helge Hansen fra Skanderborg. Han og hans kone mistede deres eneste barn, en datter, kort før hendes bryllup. Hun blev dræbt ved en trafikulykke. Hendes far var næsten færdig med at bygge en model af ”Danmark”, der skulle være hendes bryllupsgave, da den forfærdelige ulykke indtraf. Samtidig var Gauerslund menighedsråd på udkig efter et kirkeskib. Helge Hansen besluttede da at skænke skibet til Gauerslund kirke. For at et skib af Nationalmuseet kan blive godkendt til at fungere som kirkeskib, skal alle detaljer udføres i nøje overensstemmelse med originalen. Det gav Helge Hansen noget ekstra arbejde med modellen, men efter hans eget udsagn var det denne opgave, der hjalp ham videre i livet efter tabet af datteren.
Skibet er nøjagtig 1/32 af originalen og måler 2,16 m. i længden og 26 cm. i bredden.
Det fortælles af en af de tilstedeværende ved gudstjenesten den dag i november 1977, da skibets ophængning blev fejret, at solen brød gennem skyerne og oplyste kirkerum og kirkeskib, således at der blev skabt en smuk og trods alt livsbekræftende ramme om begivenheden.

KIRKEKLOKKEN er et værk af Poul Grydestøber i Middelfart og leveret til kirken i 1504. Den er således en af de ældste stadigt fungerende kirkeklokker i Danmark. Øverst på klokken står der på et skriftbånd: ” Hjælp Gud og hellige hr. Lucas. I Herrens år 1504. Henrik P.S—P. Anders. Mats Tømes. Povel Gridstober i Melfaredid ”. Teksten er udformet med skrifttypen minuskler. Henrik P.S. står for Henrik Persøn Prip, som omkring år 1500 ejede herregården Sellerup. Han må formodes at være giveren. Ud over skriftbåndet er kirken udsmykket med et relief visende Kristus på korset med jomfru Maria og Johannes ved korsets fod, et relief af en pave med tiara og to relieffer med våbenmærker.

EPITAFIET i sakristiet er sat over major David van Duncan, der døde i 1750 i Børkop, hvor han ejede en mindre gård. Han havde været i kongens tjeneste i 33 år.

ANDRE GRAVMINDER i kirken er ligstenen i sakristiet, der i 1577 er sat over Anders Hansen Lindenov og hustru Margrethe Lange til Sellerupgård.
Lige indenfor indgangsdøren i tårnet står to smalle sten med indhuggede figurer, som man antager forestiller hhv. Maria som himmeldronning og Sct. Peder. Stenene stammer fra kirkens romanske periode. Den store gravsten på sydsiden af samme rum er sat over Peder Munk, en af giverne af prædikestolen

ORGELET er et Marcussen og Søn fra 1997 med 20 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.