Gørding Kirke


Gørding Kirke


Gørding Kirke - Kirkerummet


Gørding Kirke - Krucifiks


Gørding Kirke - Prædikestolen med fem relieffer


Gørding Kirke - Herskabsstol fra 1597

Intro

Gørding Kirke er fra Valdemar Sejrs tid (1202-1241). Den nævnes i Ribe Oldemoder fra midten af 1300´erne. En sognepræst nævnes i 1330. Den oprindelige kirke består af kor og skib. Kirken er påbegyndt i granit, men afsluttet i tufsten og tegl.

Kirken

Gørding Kirkes skib blev allerede forlænget i vest i romansk tid. I senmiddelalderen, omkring år 1500, er tilføjet et våbenhus foran skibets syddør og et tårn i vestenden. Adgangen til tårnet sker via en dør i nordsiden. Taget er blytækket, men våbenhuset har dog kun været blytækket siden 1918. Kirken er blevet istandsat i 1883-1885, i 1916 hvor man fandt spor af kalkmalerier, i 1950 under arkitekt J. K. Jepsen fra Kolding og i 1980 under arkitekt Aas og Thorup.

Kirkerum
To vinduer blev genåbnet i skibets nordside omkring 1907, medens skibets sydside har tre vinduer. Koret har to vinduer. Nordsidens dør er tilmuret, medens sydsidens dør dækkes af våbenhuset. Bjæloftet er fra misselalderen.

Gørding Kirkes døbefond er romansk og på alder med kirken. Kirken har en korbuekrucifiksgruppe fra 1225-1250, en klokke fra 1350-1400, en altertavle fra omkring 1500, en degnestol fra omkring 1525. Hovedindretningen stammer fra Chr. IV´s (1577-1648) med en herskabsstol fra 1597, en prædikestol fra 1622 og et pulpitur fra 1620. Alterkalken er fra omkring 1600, dåbsfadet fra omkring 1625 og alterstagerne er fra 1648. Kirkerummets farvemæssige sammensætning går hovedsagelig tilbage til restaureringen i 1916 under maler P. Rahbek.

Sagn
Et sagn fortæller om en sten i kirkens sydøsthjørne, at en mand med dårligt ben blev helbredt efter offentlig bøn i kirken. Svagheden forlod benet og fór ind i stenen, der efterfølgende blødte med en væske som af rustent jern.

Altertavle, altersølv og alterstager
Gørding Kirkes Altertavle er i sin kerne fra omkring 1500. Den er blevet stærkt ombygget i 1625-1650 og igen 1732. Under en af ombygningerne er de oprindelige figurer, baldakiner o.a. blevet fjernet til fordel for malerier, søjler, frise og topstykke, der er lavet i renæssance- og barokstil.

Altertavlens malerier er fra 1732. Storfelterne forestiller Nadveren i midten, Bønnen i Getsemane til venstre og Opstandelsen til højre. Topmaleriet viser Himmelfarten. Stafferingen er af P. Rahbek, der har genfremstillet stafferingen fra 1732. På predellaen læses: ”Vor Herre Jesus Christus i den Nat da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: ”Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!”. (1. Kor. 11,23-25)”, i frisen: ”Gaar bort i ald Verden og Prediker Evangelium for alle Creature Mar: 16 v. 15”. Altertavlens staffering er en genfremstilling af stafferingen fra 1732, udført af P. Rahbek i 1916.

Gørding Kirkes kalk er et 20 cm. højt arbejde i gotiske former fra omkring 1600. Den er delvis fornyet af sølvsmeden Hendrich Bötticher i Ribe i 1732, hvor den fik nyt bæger og lavet lidt småarbejde ved foden med blandt andet et lille krucifiks. På fodens rand er graveret: ”Givet dend 1. decemb. 1732 af C.V. Gabel og Anne Benedicte Stensen. Herre tænk på mig til det bedste.”

Disken er nyere og måler 13 cm. i diameter med et graveret cirkelkors på fanen.

Gørding Kirkes alterstager er fra 1648 med våben og initialer for giverne, der er Erik Bilde og Margrethe Krag til Varho. De 36 cm. høje stager har en pendant i Malt Kirkes stager.

Bibel
Gørding Kirke fik i 1974 af en familie i Ilsted skænket et eksemplar af Chr. IIs bibel med indbinding fra 1787 med ornamentik, årstal og de oprindelige ejeres initialer.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Gørding Kirke er på alder med kirken (1202-1241) og er romansk af rødlig granit. Den har med sine sløjfeagtige hjørneknopper sin pendant i Horne, Vester Starup og Hunderup. Den er placeret midt foran korindgangen.

Dåbsfadet i Gørding Kirke er nederlandsk fra omkring 1625 med en fremstilling af syndefaldet i bunden på samme måde som dåbsfadene i Sønderho, Karlebo og Mårslet. Det er lagt i en nyere messingkrans med teksten: ”Døb, genfød dem Herre from, dybt i Livets Kilde.”

Korbuekrucifiksgruppe
Der er en korbuekrucifiksgruppe i Gørding Kirke fra omkring 1225-1250. Det er et dansk arbejde, der repræsenterer brydningstiden mellem romansk og gotisk stil. Specielt nordisk er, at både Maria og Kristus bærer en krone.

Kristusfiguren er 137 cm. høj med nyere arme fra en restaurering i 1883-1885. Maria er som Johannes 87 cm. høj og har fået forsiden af fodstykket fornyet i 1883-1885. Korbuekrucifiksgruppen hænger i dag på nordvæggen.

Prædikestol
Prædikestolen i Gørding Kirke i renæssancestil fra 1622 bærer våbener for Margrethe Krag til Varho, initialer for kirkeværgerne ”HM” og ”HP” og præsten Niels Pedersen Præstkjær.

Prædikestolen har fem arkadefag med relieffer fra Jesu barndoms- og ungdomshistorie samt syndefaldet. Fra nord ses: Syndefaldet, Bebudelsen, Jesu fødsel, der er skåret efter et stik i Habermanns bønnebog fra 1586, Omskærelsen og Jesu dåb.

Fire postamenterne har indskrifter fra 1700´erne, medens det femte postament står tomt. Der læses på første: ”Paa hvilken daag du æder af det….Mos:B:2 C:17” (1. Mosebog kap. 2 vers 17: ”Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!”), på andet: ”Quindens Sæd skal sønderknuse…1Mos:3,15v” (1 Mosebog kap. 3 vers 15: ” Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen, på trejde: Et Barn er fød Os…Esa:9 C:6v” (Esajas kap. 9 vers 5: ” et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.” samt på fjerde: ”Jesu Christi Guds Søns Blod…1 Joh:1,7 v.” (Første Johannesbrev kap. 1 vers 7: ” Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd”. Prædikestolen har lys, broget bemaling med lidt forgyldning af P. Rahbek i 1916

Prædikestolen står syd for korbuen med opgang gennem triumfmuren.

Stolestader
Stolestaderne i Gørding Kirke er fra 1916 med enkelte ældre elementer såsom en herskabsstol fra 1597, der står forrest i søndre stolerække. Den har våbener for Frands Pol fra den daværende Stårupgård. Desuden er der en degnestol fra 1525, der er fornyet i nyere tid. Den har våben for Ribebispen Ivar Munk (1500-1536) og for, hvad der kunne være en præst, sikkert Søren Thomsen (nævnt 1512). Degnestolen står i skibets nordøsthjørne. Stolenes bemaling er i sort og gråt fra 1980 og gavlene i blank eg.

Pulpitur
Pulpituret i Gørding Kirke er fra 1620 og har været indrettet som orgelpulpitur siden 1902. Udefra læses: ”Tilbeder Herren i hellig Prydelse. Al Verden skal frycte hannem. Siger iblant Hedninger Herren er Konge oc hafver sit Rige saa viit som Verden er bered, at det skal blifve. Ps. 96 Anno 1620.” Der er, sammen med orgelfacaden, en del forgyldning på pulpituret. Nord for orglet står tre groft tildannede rækker af ”rakkerbænke” fra 1853.

Orgel
Gørding Kirkes orgel er et Marcussen & Søn fra 1941. Det har elleve stemmer, to manualer og pedal. Facaden er lavet i barokstil med tårne og sidevinger.

Klokketårn og klokker
Gørding Kirkes tårn er opført i munkesten omkring 1500. De nedeste skifter er dog i granitkvadre. Adgangen til tårnet sker gennem en dør i nordsiden af kirken.

Gørding Kirke har to klokker. Den ene fra 1350-1400, der er uden indskrift og måler 85 cm. i diameter. Den anden er fra 1969, 90 cm. i diameter, og bærer indskrifterne: ”Jeg skænkedes af Aksel Emil Pedersen, sognepræst i Gørding 1947-63, og støbtes år 1969 af John Taylor & Co. Loughborough”, ”Guds nåde er så rigt et væld,/som gav i gry og kvæld/ de bange sjæle trøsten” og endelig ”Vågn op, nu dæmrer det i østen.”

Gravminder
Der er en mindetavle i Gørding Kirke. Den er sat over sognepræsten Hr. Johannes Pedersen Hygum af en ”nær veninde”, der skulle være Anna Dorthea Gadesdatter i Ribe. Det er en mindetavle i fyr, der måler 81x58 cm., og er placeret på korets vestvæg nord for korbuen. Der ud over er der fire bevaringsværdige gravsten ved Gørding Kirke.

Gravsten ved Gørding Kirke:
1. Romansk sten med indhugget processionskors og rester af skrift. I våbenhusets gavl.
2. Over ridefoged Søren Jensen Bramming, omkring 1608. På kirkegården syd for tårnet.
3. Over ukendt, omkring 1675-1750. Syd for tårnet.
4. Over ukendt, omkring 1700. Syd for tårnet.

Kirkegård
Gørding Kirkes Kirkegård er blevet udvidet flere gange, siden Gørding Stationsby blev bygget. Man har inddraget et skolelod mod syd og en kro mod nordvest, som man rev ned. Der står et ligkapel fra omkring 1927 på kirkegårdens østre del, der er hvidtet og teglhængt.

Præstetavle
Ca. 1330 Thorstanus
Lave Madsen
Nævnes 1486 Niels Jensen
Nævnes 1512 Søren Thomsen
1562 Anders Nielsen
1562-1608 Gromme Nielsen
1608-1651 Niels Pedersen
1651-1660 Niels Nielsen
1660-1676 Christen Nielsen
1676-1693 Andreas Adamsen Verlohren
1693-1694 Hans Hermandsen Friis
1694-1707 Mag. Peder Christensen Gjørding
1708-1711 Christen Ulrichsen Helt
1711-1711 Johannes Pedersen Hugum
1712-1721 Jakob Pedersen Thornum
1721-1724 Johann Arndt Rose
1734-1779 Jokum Friderich Neumann
1779-1787 Ditlev Johan Arndt Fabricius
1787-1789 Lorentz Hansen Matzen
1790-1806 Herman Treskou Borch
1807-1840 Andreas Rosenvold
1840-1860 Carl Wilhelm Hansen
1860-1877 Peter Høgh
1877-1897 Jacob Aagaard
1897-1905 Jacob Christian Zinn
1906-1914 Eduard Frederik Peter Melbye
1914-1921 Søren Christian Christensen Søbye
1921-1933 Hans Nielsen Jensen
1933-1946 Svend Bjørn Juul Gaarn Larsen
1946-1963 Aksel Emil Petersen
1964-1969 Poul-Erik Bjerno
1970-1991 Erik Hansen
1992-2001 Rikke Aagaard Nielsen
2001-2004 Mai-Britt Josephsen Knudsen
2004- Pernille Troldborg

Præstebiografier
S. C. C. Søbye (1914-1921): Ved valget af S. C. C. Søbye havde de missionske flertal ved indstillingen til stillingen som præst og han blev ansat. De grundtvigske truede Søbye kort efter hans indsættelse med massesognebåndsløsning, hvis han ikke trådte tilbage. Det gjorde Søbye ikke, og han blev centrum for et rigt kirkeliv inden for Indre Mission.

Kirkeliv
Der er god tilslutning i befolkningen til Gørding Kirke, der ud over gudstjeneste om søndagen har familiegudstjenester, andre familiearrangementer og aftensang. Kirken har minikonfirmander samt foredrag, caféaftener og sangaftener i konfirmandstuen.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 2968 ff. Sognepræsten i Gørding Kirke: Pernille Troldborg