Give


Hjørnet ved Vestergade og Enggade, Give, 1954-55 Fotograf: Vejle Politi


Et af Vejle-Give Jernbanen's lokomotiver, o. 1900-1907


Billede af anlæggelsen af Vejle-Give banen i Grejsdalen, o. 1893-94. Vejle-Give banen skulle have 3 stationer: Vejle, Jelling og Give samt 6 holdepladser.


Billede af mindestenen fra 1912 på Give Kirkegård over dragon Niels Kjeldsen, der faldt i krigen 1864. Verset er digtet af P. A. Rosenberg.

Intro

Navnet Give betyder Jættekvindens Høj. Navnet kendes tilbage fra 1280, men er dog betydeligt ældre og henviser formentlig til de næsten 300 kendte gravhøje i området. I 1688 var Give en mellemstor landsby med 10 gårde samt 1 hus med lidt jord. Indbyggertallet lå i år 2008 på 4.375.

Byen og dens omegn

Egnen omkring Give har gennem hele oldtiden været beboet, hvilket byens navn - Give - også henviser til, nemlig de mange kendte gravhøje i landskabet. I begyndelsen af middelalderen fandt landsbyen sin blivende plads ved kirken, der blev opført i 1100-tallet. Landsbyen Give førte et helt stille liv uden de store armbevægelser. Efter udskiftningen af byens jorder i 1774 flyttede langt størsteparten af Gives gårde ud til deres jordlodder. Tilbage i landsbyen var der nu kun et par gårde, kirken, en markedsplads, en kro og en smedje helt op til slutningen af 1800-tallet. Forklaringen på Gives stilstand skal naturligvis søges i jorden, der var præget af heden. Efter krigen i 1864, hvor Give fik sin egen lokale helt i dragonen Niels Kjeldsen, der faldt i kamp med prøjserne ved Blåkjær Skov, begyndte forvandlingen af heden til landbrugsjord ved Enrico Dalgas. I 1867 blev Give Plantage stiftet. I slutningen af 1800-tallet lykkedes det endelig at bygge en jernbane til Give efter flere års arbejde, da Vejle-Give banen blev indviet i 1894 indviet. Herefter fik landsbyen fundamentet til vokse sig til en egentlig by. Jernbanen blev i 1914 endda forlænget til at køre videre til Herning fra Give.

Give sogn blev allerede i 1850 til Give sognekommune. I 1900-tallet voksede byen sig større og større - formentlig takket være jernbanens muligheder. Omkring begyndelsen af 1900-tallet kom beslutningen om at bygge et amtssygehus i Give. Det lille sygehus omfattede 2-3 sengestuer samt et epidemihospital med 16 senge. Der var de næste mange år tanker om at udvide sygehuset, men i 1951 valgte man i stedet at tage det første spadestik til et helt nyt sygehus i Give. I 1954 blev det taget i brug med 80 sengepladser - i 1968 udvidedes tallet til 125 - behandlingsafdeling, køkken og to funktionærblokke. I dag er Give Sygehus en del af Sygehus Lillebælt og beskæftiger ca. 130 ansatte, der behandler o. 1.000 patienter under indlæggelse om året samt ca. 37.000 ambulante besøg.

I 1966 valgte sognekommunerne i Give, Gadbjerg, Givskud, Lindeballe, Vester, Ringive, Thyregod og Øster Nykirke at gå sammen i Give Kommune. Denne kommune fungerede indtil 2006, hvor kommunerne i Vejle, Børkop, Egtved, Jelling og Give gik sammen i Vejle Kommune.

I Give findes Give-Egnens Museum, der fortæller hedebondens historie og livet i en dansk stationsby. Herudover er det muligt at besøge den lokale krigshelt, Niels Kjeldsens grav på Give Kirkegård.

Areal: 263 tdr. opdyrket land i 1688.

Driftssystem: Græsmarksbrug

Udskiftningsår: 1774

Udskiftningstype: Stjerneudskiftet

Henvisninger:

Giveegnen – En beretning om et stykke Jylland og dets forvandling. Peder Eg, Give 1984.

Givebanen, 1894-1914-1994. Vigand Rasmussen, Vejle 1994.