Glorup


Glorup


Litografi. Herregården Glorup


Litografi. Herregården Glorup


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Glorup


Haven ved Hovedgården Glorup. Foto: Anders Myrtue.


Fredet bygning: Glorup, templet i haven. Glorupvej 34.


Udkast af H.C. Andersen til udsmykningen i festteltet ved Glorup i anledning af soldaternes hjemkomst fra treårs-krigen. Festen blev afholdt 7. juli 1851, og H.C. Andersen var festarrangør.


Skitse af H.C. Andersen af udsmykning til festen på Glorup den 7. juli 1851.

Intro

Vi kender Glorup som hovedgård fra 1390. på dette tidspunkt må den have ligget på et lille voldsted øst for søen. Den havde sit enemærke, dvs. jord udenfor landsbyfællesskabet, allerede i 1400-tallet.

H.C. Andersen

Glorup er den herregård - kun overgået af Basnæs på Sjælland - hvor H.C. Andersen har opholdt sig flest gange. I perioden 1839 – 1869 blev det til ikke mindre end 24 ophold af kortere eller længere varighed, og sammenlagt har digteren opholdt sig over et år på Glorup. Således findes der et stort brev- og dagbogsmateriale fra opholdene.

I et brev til Henriette Collin den 26. juli 1839 fortæller H.C. Andersen om sine første indtryk af Glorup:
”Men jeg maa fortælle Dem lidt om Glorup, dog De kan jo tage Spillemanden frem og læse Christians Besøg der i Haven. Jeg kom her igaar og Greven viser mig en Opmærksomhed, en Omhu for at gjøre mig mit Ophold saa behageligt [som] mueligt. Jeg har to brillante Værelser, herlig Opvartning og hver Dag lover Afvexling, i Dag skulle vi spise paa Søebysøegaard, vi reise om en Time, det er fire Miil dertil, altsaa have vi otte Miil at kjøre i Dag; Greven har bedet mig endelig at blive hos sig til Onsdag i næste Uge og jeg har lovet det, gid De var her! det er just et Ophold efter min Smag, det er et Slot ganske i italiensk Stiil og med en Have, som de engelske Parker.”

I brevet til Henriette Collin henviser H.C. Andersen til romanen Kun en Spillemand fra 1837. I et af romanens kapitler befinder hovedpersonen Christian, der er løbet hjemmefra, sig ved Glorups have. På dette sted skildrer digteren sit første indtryk af Glorup, slottet, der skulle komme til at betyde så meget for ham, og hvor han et par år senere for første gang skulle modtages som en hædret gæst:

”Han var ved Herresædet Glorup, sad paa Grøften ind til den gammeldags Have. Fra Hovedbygningen klang den Musik, han hørte; derfra straalede Lysene ud til ham. Uimodstaaeligt droges han nærmere; han lod sig glide ned mellem Buskene og var nu i Haven.
Mægtige, gamle Træer, med Grenene tæt slyngede i hinanden, dannede en uendelig lang Allee; en qvindelig Skikkelse af hvidt Marmor stod med Lænker bundet fast til en Klippeblok. Hvad han havde hørt i »tusind og een Nat«, om fortryllede Haver og Slotte, syntes ham her Virkelighed; maaskee blev han her hjulpet og lykkelig, som man sædvanligt bliver det i Eventyrene. Han læste en Aftenbøn og gik nu med from Fortrøstning hen til Andromedas Billedstøtte, som den her staaer i Haven. En deilig Prindsesse var det vist, som her var fortryllet til Steen. Han rørte ved hendes Fod; iiskold var den. Underlig veemodig syntes hun at see paa ham i Maanskinnet.
Inde i den lange Allee laae endnu hele Nattens Mørke, des skarpere fremtraadte det ved de belyste Yderkanter. I en bestemt Afstand fra hinanden stod her Steensøiler med mægtige Kugler paa. De syntes ham Dværge, der bevogtede Veien; en lignende Allee med samme Skikkelser strakte sig paa den anden Side, og mellem begge laae en Sø med bratte Kanter, midt i hvilken var en lille Ø, hvor det brogede Efteraars Løv syntes de prægtigste Blomster. Fra Hovedbygningen ligefor straalede Lysene med farvet Skjær gjennem de brogede Gardiner, og herfra klang Fortryllelsens Toner. Det var, som om Alleen aldrig fik Ende; deri laae vist ogsaa en Trolddom.
Endelig stod han foran Indgangen og saae ved Maanelyset de kolossale Steenørne, som holdt det grevelige moltkeske Vaaben, og de forekom ham som Fuglen Grib, han frygtede for, at de vilde løfte deres store Vinger, flyve ned og slaae Næbbet i ham, men de rørte sig ikke. Da steg han op ad den brede Trappe, saae den Stjerne af Lys, som med glimrende Glasstene hang under Loftet; deilige Qvinder, lette som Sæbebobler svævede forbi; pyntede Herrer vare der; han vovede ikke at træde ind i selve det fortryllede Slot, kun af Tonerne turde han drikke, og de vare ham en Livsensstrøm for det hensmægtende Hjerte.”

Glorup var for H.C. Andersen et sted, hvor en hvile- og stundesløs sjæl kunne falde til ro og fordybe sig:
”hvad jeg imidlertid holder af paa Glorup, er den Ro man har, uagtet en stor Forsamling af Fremmede; vi samles aldrig før Klokken fire om Eftermiddagen, al den øvrige Tid tumler man sig, som man selv vil; i denne kan jeg vandre om i Skovene, studere paa mit Værelse, bestille hvad jeg vil.” (Brev til Jonas Collin 18. august 1844)

Digteren havde da også altid et større arbejde med i kufferten. Af dramatiske arbejder beskæftigede han sig – i de fleste tilfælde i form af renskrivning – med følgende: Maurerpigen, Lykkens Blomst, Ahasverus, Liden Kirsten, Hr. Rasmussen, Hyldemor, Han er ikke født og Ravnen. Romanerne De to Baronesser og At være eller ikke være samt rejsebeskrivelserne I Sverrig, I Spanien og Et Besøg i Portugal, arbejde han også på under opholdene. Hvad angår eventyrene blev ”Guldskat” færdigskrevet på Glorup, konen med moppen i ”Hjertesorg” er inspireret af en dame, der opsøgte H.C. Andersen på herregården, og endelig er inspirationen til eventyret ”Den lykkelige Familie” hentet fra skræppeskoven nederst i Glorups park.

En udførlig beskrivelse af dagliglivet på herregården finder vi i en dagbogsoptegnelse fra 6. november 1845:
”Hvorledes en Dag gaaer. Op Klokken 8 og drikker Kaffe, pudsler og skriver til Klokken 10, gaaer saa op gjennem den lange Alee ud af Laagen paa Markveien til Holuf Gaard, seer paa Beltet og vandrer tilbage, læser, ordner syer, og Klokken 12 Frokost med et Glasportviin, hviler saa lidt, gaaer derpaa, som før en Time, det er samme Vei og den forlænges ud til den anden Side; skriver, og læser til henimod fire, klæder sig paa og det er Middag fra fire til 5, nu kommer den kjedeligste Tid til Klokken 8; jeg sidder paa mit Kammer, gider intet bestille, ikke sove; een af Tjenerne blæser daarligt paa Fløite indøvende sig et Stykke, jeg tænker paa Fløitespilleren i Qvarantainen og har samme Følelse. Blæsten suser ude, Ilden i Kakkelovnen rumler, Maanen skinner ind. — Jeg vil ikke tænke paa dem Hjemme, saa længes jeg! — Nede fører jeg hele Conversationen fra 8 til 10; det rumler i Frøk: Ls Mave; Tjeneren der kalder Excellensen ud at nu er Forvalteren forat tale med ham, er den eneste Hvile; jeg seer efter Uhret, det synes slet ikke at gaae og naar det endelig slaaer, saa falde Slagene som gik de til Sørgemarsch. — Kl 10 op og en halv Time derefter i Seng.”

En af de største oplevelser under opholdene på Glorup 1848-1851 var de danske og svenske troppers indkvartering i forbindelse med treårskrigen. H.C. Andersen lyttede med største interesse til soldaternes oplevelser, og krigsberetninger fylder da også en stor del i breve og dagbogsoptegnelser fra disse år. Den 7. juli 1851 afholdte grev Moltke-Hvitfeldt en stor fest for de hjemvendte soldater fra sine godser, og i den forbindelse blev H.C. Andersen udnævnt til festarrangør. I Mit Livs Eventyr fortæller Andersen:
”Paa begge Sider af et stort Bassin i Haven strække sig to lange Lindealleer, i den ene lod jeg reise et Telt paa halvtredsindstyve Alen i Længden, sexten i Breden og ti i Høiden; Gulvet var med høvlede Bræder, her var Plads til at dandse. Alleens Træer tjente som Colonner, Stammerne bleve omviklede med skinnende rødt Damask, der eengang havde været Tapeter, og nu længe ligget henkastet i en Krog; Capitælerne dannedes af brogede Skjolde og store Blomsterkoste. Et Rapsseil tjente til Tag, men under det svævede fra Salens Midtpunkt til alle Sider et Loft, virket af Guirlander og Dannebrogs-Skjolde; tolv Lysekroner med Danskens Farver lyste i det store Rum. (…) Den syvende Juli i smukt Veir stod Festen. Om Middagen Klokken Eet kom Soldaterne opmarscherende, og bleve i Borggaarden af Præsten modtagen med en Velkomsttale; nu spilledes ”den tappre Landsoldat” og Toget drog til Dandsesalen, hvor Bordene stode rigelig dækkede, Kanonskud lød fra den lille Ø, hvor Flag vaiede, Orchesteret spillede, Glæde og Fornøielse lyste ud af alle Øine. – Den gamle Excellence udbragte Kongens Skaal, jeg læste derpaa et Vers til Landsoldaten, min Vise fulgte strax efter. – Mellem de mange hjertelige Skaaler udbragte en Soldat een for den Mand, der havde bygget den deilige Sal, og en anden meente i sin Uskyldighed, at det fik jeg vist ogsaa en god Skilling for.”

Den 20. december 1851 døde Grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt og sønnen grev Adam Gottlob Moltke-Hvitfeldt overtog herregården. Besøgene på Glorup under det nye herskab blev ikke helt samme oplevelse som de tidligere. H.C. Andersen havde været vant til, at der blev gjort stads af ham, så snart han kom, og på dette punkt blev den nye ejer ham lidt af en skuffelse. I årene 1852-1869 var Andersen kun otte gange på Glorup, og opholdene var af kortere varighed end de tidligere. Et planlagt besøg på Glorup i sommeren 1870 opgav H.C. Andersen på grund af den fransk-tyske krig.