Gråsten Slot


Portræt-akvarel af H.C. Andersen udført af den tyske maler Carl Hartmann (1818-1857).


Blyanttegning på tyndt blåligt papir af Carl Hartmann. I rækkefølge fra venstre: Hertugen, prinsesse Augusta, huslæreren Karl Steffensen med ryggen til, hertuginden, prinsesse Amalie, hofdamen Julie von Krog en ældre dame og H.C. Andersen.


Gråsten Slot - luftfoto


Indkørslen til Gråsten Slot


Den blomsterfyldte park


Gråsten Slot - mellem skov og sø

Intro

Mellem skov og sø ligger Gråsten Slot som en smuk, hvid perle. Slottet fik i 1845 besøg af en berømt eventyrforfatter og er desuden kendt for sin flotte, blomsterfyldte park, hvor Danmarks første Gråstenæbletræ slog sine rødder.

Slotshaven

Oprindeligt var der en ældre barokhave tilknyttet Gråsten Slot, men den blev i perioden 1757-80 afløst af en af Nordeuropas ældste landskabelige ”engelske” haver. Her var der søer og øer idyllisk forbundet med små broer. Der var også forskellige pavilloner og et tempel på Hjertehøj, en gravhøj fra oldtiden.
Barokhaven blev berømmet af den tyske forfatter C.C.L. Hirschfeld i bogen ”Theorie der Gartenkunst” i årene 1779-85.

I årene 1935-2000 anlagde Dronning Ingrid en blomsterhave i havepartierne omkring Gråsten Slot. Hun tilplantede mange fine roser og staudebede, inspireret både af engelske haver og den svenske kongefamilies havekultur.

Omkring parken ligger de smukke Gråsten Skove. Her ses blandt andet hertug Ernst Günthers tidligere karpedamme, der i dag bliver kaldt Margrethe, Benedikte og Anne Marie Sø.

Pavillonerne og templet fra barokhaven er for længst forsvundet, men den smukke og vidtstrakte park med de store plæner og de gamle træer gør stadig stort indtryk.


Gråstenæblet

Vel! Ræk mig da, o efterår,
en gravensten, som smager
af bækken ved min faders gård
og mulden i hans ager.

Sådan lyder et velkendt vers fra sangen ”Det lysner over agres felt”. Og faktisk var det i Gråsten slotshave, at det berømte Gravensteneræble – eller Gråstenæble – blev bragt til landet.

Grev Frederik Ahlefeldt rejste i slutningen af 1600-tallet sydpå. Det siges, at han fandt æbletræet i nærheden af et kloster i Savoyen, købte et eksemplar og bragte det med hjem til Gråsten. I slotshavens gartneri blev træet plejet og passet. Det blev navngivet Gravensten, datidens ord for Gråsten Slot. Navnet refererer til slottets tidligere gråfarvede mursten og stammer fra tysk, hvor slottet hedder Gravenstein.

Omkring 1750 fremavlede slotshavens gartner Petersen flere former af sorten, der hurtigt spredte sig i landsdelen.

I 2005 blev Gråstenæblet udnævnt til Danmarks Nationalæble. Det blev det, fordi det er et af de ældste danske æbler, og fordi det indgår i mange forskellige danske traditioner.


Gråsten Slot

Gråsten Slot tilhørte fra 1550-1725 den rige slesvig-holstenske adelslægt Ahlefeldt. De efterfølgende ejere var den augustenborgske hertugslægt, der ejede slottet helt frem til 1921 – dog med nogle års afbrydelse grundet landflygtigheden efter 1848. Herefter overtog den danske stat slottet og i 1935 blev det sommerresidens for Kongehuset.

I sin første udgave var Gråsten Slot et lille jagtslot, der hed Troldslyk, opført i midten af 1500-tallet. Da jagtslottet nedbrændte i 1603, blev der opført avlsbygninger og hovedgård på en holm ved den modsatte side af noret. Her opførte Frederik Ahlefeldt den Yngre (1662-1708) i slutningen af 1600-tallet et stort, nyt barokslot, der stod færdigt i 1700.

Barokslottet bestod af en 5 etagers hovedbygning med en lukket slotsgård, en overdådigt dekoreret slotskirke, en stor barokhave og ikke mindst et opvarmet orangeri. Familien Ahlefeldts pragtslot blev desværre ødelagt ved en brand i 1757. Kun øst- og vestfløjen med slotskirken i barokstil er bevaret.
Den augustenborgske hertug Frederik Christian 1. påbegyndte genopførelsen af Gråsten Slot året efter, men der var langt fra midler nok til samme overdådighed som det tidligere slot. Det formodes, at arkitekten bag genopførelsen var Gottfried Rosenberg, der sandsynligvis også står bag dele af Augustenborg Slot.

Også i 1921, da Gråsten Slot igen kom i den danske stats besiddelse, blev der foretaget ombygninger. Rammerne skulle nu anvendes til retssal, kontorer og beboelse for statsansatte – og der blev bl.a. lavet bibliotek i salen i midterbygningen.

De sidste store ombygninger skete, da Landstinget i 1935 besluttede, at brugsretten til Gråsten Slot skulle gives Kronprinseparret – senere Frederik 9. og Dronning Ingrid – som bryllupsgave. Der kom tag over tagterrasserne i vestfløjen, de mange søjler og udsmykninger på facaderne blev fjernet, lejlighederne blev tilpasset værelser til tjenestefolk og der blev lavet trapper, gulve og badeværelser.

Siden har slottet været sommerresidens for Kongehuset og der er kun foretaget mindre ombygninger.


H.C. Andersens ophold

Inden sin niende Europarejse til bl.a. Tjekkiet, Italien og Frankrig opholdt H.C. Andersen sig på Gråsten Slot – hertugparret fra Augustenborgs jagtslot – 12.-22. november 1845. Året forinden havde Andersen opholdt sig et par uger på Augustenborg Slot. I sin dagbogsoptegnelse fra 12. november 1845 beskriver Andersen ankomsten til Gråsten:
”Kom Klokken 2 til Gravensteen, Hertugen og Hertuginden meget naadige; jeg har til Naboe, en Pastor Lorenzen; spadserede med Hertugen og Prinds Woldemar af Holsteen & gjennem Skoven ud til Veien og hjem. 4½ Taffel. Prinds Woldemar reist. — Jeg læste Eventyr høit om Aftenen; Lorenzen og Dr:........ meget interesserede derved.”

I et brev til Henriette Collin den 24. november 1845 skriver Andersen fra Hamburg om sit ophold på Gråsten Slot:
"Jeg forlod i forgaars Gravensteen, hvor den hertugelige Familie i høieste Grad har været velsignet mod mig, jeg var virkelig der, som—ja det klinger underligt at sige—som omjeg hørte til Familien; jeg blev saa hjemme, saa ugeneert; og den Morgen jeg skulde afsted kom begge Prindserne op til mig paa mit Værelse og sagde Lev vel i det de skulde tidlig paa Jagt, jeg til bragt[e] Morgenstunden nede hos Hertuginden, hvor vi talte meget hjerteligt og godt, hvor hun sagde mig hvor god de Alle var mig, Prindsesserne kom ned til os og da jeg kom paa Vognen sendte de endnu Frugt ud til mig og da Hertuginden syntes jeg ikke var godt nok pakket ind, sendte hun mig een af sine Silkekaaber, som skulde gaae med Vognen tilbage. Prindsernes Lærer, en Dr. Steffensen, et ganske udmærket, genialt Menneske ledsagede mig, og jeg følte mig saa glad og tilfreds."

Under opholdet på Gråsten blev H.C. Andersen tegnet – alene eller under højtlæsning i hertugfamiliens skød – af den tyske kunstner Carl Hartmann. Det var også på Gråsten, at digteren skrev ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.