Grejsdal Hammerværk


Grejsdal Hammerværk o. 1900. Midt i billedet ses hovedbygningen, og til venstre for den øvrefabrik ved mølledammen.


Grejsdal Hammerværk o. 1910. Øverste fabrik ved mølledammen.


Grejsdal Hammerværks første lille fabriksbygning, o. 1880. Byggeriet blev begyndt af brødrene Brincher den 1. april 1867.


Personalet ved Grejsdal Hammerværk foran privatboligen i 1920'erne.


Personalet ved Grejsdal Hammerværk sidst i 1880'erne. Arbejdsstyrken var på 40 personer, heraf tre arbejdsdrenge. Yderst til højre i tredie række ses med bowlerhat fabrikant Arthur Brincker, der fra 1. juli 1910 var eneejer af firmaet.


Luftfoto af Grejsdal Hammerværk, 1938-39. Forrest med takket gavl ses privatboligen med tilhørende have og køkkenhave og bagest driftsbygningerne. Fotograf: Henry Wittrup.


Hovedbygningen med privatbolig ved Grejsdals Hammerværk o. 1935. Fotograf: Johs. Rønvig.


Arbejderboliger ved Grejsdal Hammerværk. De hvide arbejderboliger, tilhørende Grejsdal Hammerværks Byggeforening og beliggende på Brinckersvej, blev opført i årene 1907-08. Fotograf: Johs. Sørensen


Marie "Sliber" Andersen, vaskekone på Grejsdal Hammerværk, fotograferet i april 1906.







Intro

Grejsdal Hammerværk blev oprettet i 1867. Der var en produktion af skovle, spader, leer og andre redskaber. Virksomheden, der lå på Grejsdalsvej 324, lukkede i 1988.

Hammerværket

Begyndelsen
Grejsdal Hammerværk blev oprettet den 1. april 1867 af brødrene Fritz og Carl Brincker, sønner af Frederik Brincker som drev kobberværket på Haraldskær. Tidligere havde kammerråd Monrad drevet sømsmedie på stedet. Syv arbejderer blev ansat til at producere leer og spader. Der blev arbejdet fra 5 morgen til 7 aften. I 1872 kom endnu en bror med i firmaet. Tre år senere byggedes den nederste fabrik. Udover jernproduktion drev virksomheden også et savværk. Savværket lå 1907-17 ved øverste Grejs Mølle, hvorefter det flyttede til Holms Mølle. Virksomheden eksporterede til Sverige, Island, England og Holland.
Den 21. september 1909 afgik Fritz Brincker ved døden og broderen Carl Brincker døde få år efter d. 6. april 1913. Den 1. juli 1910 trådte Fritz Brinckers kone Maren ud af firmaet og sønnen Arthur Brincker overtog det som eneejer.

Grejs Å
Beliggenheden fire kilometer fra Vejle var langt fra ideel, da der hverken var landevej eller jernbane igennem Grejsdalen dengang. Transporten ind til Vejle og Vejle Havn gik derfor over Hornstrup og ad Viborgvejen. Først i 1879 blev Grejsdalsvej anlagt, hjulpet stærkt på vej af brødrene Brincker. Det lettede betydeligt på firmaets transport til Vejle. Årsagen til beliggenheden var selvfølgelig den vandrige - og dermed energirige - Grejs Å. Hammerværket nåede i alt op på at have seks vandhjul, som leverede energi til produktionen. Denne drivkraft fungerede indtil 1902.

Turbiner, Dieselmotor og Sugegasmotor
I 1902 og 1904 indførtes to turbiner på 40 HK hver. Senere fik de den på 10 HK til fremstilling af elektrisk lys. Faldet var ca. 2 m. Produktionen omfattede nu leer, skovle, spader, plovskær, vognaksler m.m. I 1908 installeredes en dieselmotor, som p.g.a. mangel på olie i 1916 blev erstattet af en sugegasmotor på 130 HK (olie erstattet af tørv).

Sortiment
Gennem årene har Hammerværket produceret alt lige fra leer, spader, vognaksler, plove, stegepander til haveredskaber mm. Eksempelvis producerede fabrikkens 16 arbejdere i 1877 6.000 spader, 5.000 skovle, 2.000 grebe, 4.000 leer, 750 hakkelsesknive og 2.000 stålplovplader.

Maren og arbejderne
Fritz Brinckers kone, Maren, Havde på et tidspunkt ca. 30 af arbejderne på kost og logi. I 1907 lod Brinckerne opføre 18 boliger til arbejderne, den såkaldte ”byggeforening”. Disse boliger var dog kun for de gifte svende. De ugifte svende måtte Maren Brincker stadig sørge for.

Aktieselskab
Hammerværket blev ramt af faldende produktion og beskæftigelse i begyndelsen af 30’erne, men med omdannelse til aktieselskab i 1933 kom der igen fremgang og stabil produktion og beskæftigelse. 1940’erne gik også godt, men i 50’erne og 60’erne var der igen tilbagegang. I 1967 blev virksomheden solgt til Dansk Stål Industri – fabrikken havde nu kun 14 ansatte mod ca. 100 i 1926. Dansk Stål Industri nedrev den nederste fabrik men fik dog forøget produktionen, så der var ansat næsten 100 i slutningen af 1970’erne. Men i 1981 gik Dansk Stål Industri konkurs og Hammerværket blev overtaget af Lysbro Fabrikker. Grejsdals Hammerværk fik lov til at leve med en beskeden medarbejderstab i endnu nogle år, men i 1988 blev det lukket i forbindelse med ændringer i moderselskabets struktur.

Henvisninger:
Vejlewiki: Grejsdal Hammerværk
Böcher, Steen B.: Vandmøller i Vejle Amt, Vejle Amts Aarbog, andet halvbind, 1944.
Moderne Tider, Vejles Historie Bind 2, 1998.
Vejles industri, Vejles Historie Bind 3, 1996