Grimstrup præstegård under Besættelsen


Visse steder virker Grimstrup Krat selv om sommeren mørkt og uigennemtrængeligt, et perfekt skjulested under krigen. Fotograf: Charlotte Lindhardt, 2005. Ribe Amt

Intro

Under Anden Verdenskrig var præstegården i Grimstrup og det store egekrat ved siden af præstegården skjulested for mange gerninger, som den tyske besættelsesmagt ikke måtte få øje på.

Gården

Modstand og besættelse i Grimstrup præstegård

Charles Lilleør var præst i Grimstrup fra 1932 til 1948, og sammen med hustruen blev han efter tyskernes besættelse den 9. april 1940 hurtigt involveret i modstandsbevægelsen. Præstegården i Grimstrup blev skjulested og opholdssted for sabotører og modstandsfolk, og da store dele af Grimstrup Krat samt en tørvemose hørte til præstegården, var det et oplagt skjulested.

En lokal landmand, Mads Hillerup, havde ansvaret for modstandsbevægelsens våbendepoter, som lå i Grimstrup Krat. Mange sabotører fik arbejde som skovarbejdere og tørvegravere, og på den måde kunne de åbenlyst færdes i det fri og bo i præstegården. Tyskerne slog sig også ned i landsbyen med jævne mellemrum. Når de skulle hvile ud indlogerede de sig ligeledes i præstegården, med en tysk soldat til at holde vagt. Officererne boede i stuehuset, soldaterne i laden og stalden. Når Gestapo blev mistænksomme over den store aktivitet i landsbyen, kunne den tyske vagt fortælle, at skovarbejderne og tørvegraverne havde lovlydigt arbejde på stedet.