Guldager Kirke


Guldager Kirke

Intro

Guldager Kirke er en romansk kirke fra 1100-tallet bygget i ukløvede marksten. Kirken er viet til Sankt Martin.

Kirken

Den oprindelige kirke var en romansk kirke fra 1100-tallet, viet til Sankt Martin. Kirken blev, usædvanligt for området, bygget af små, ukløvede marksten. Der er kun brugt tildannede granitkvadre til soklen. Den bestod af kor og skib med flade bjælkelofter. Kirken blev i senmiddelalderen, omkring år 1500, forhøjet og tilføjet hvælvinger, tårn og våbenhus i munkesten.

Skibets fire ribbehvælv er muret i Liljeværkstedets manér. Kirken omtales for første gang i kirkelisten i Ribe Oldemoder i midten af 1300-tallet. En sognepræst nævnes i 1462 og 1488. Koret har oprindeligt haft fem vinduer, hvoraf to er ødelagt af større åbninger. Skibet har haft otte vinduer, heraf fire bevaret.

Kirken står med blytækket tag, der måtte fornys efter at være blevet stjålet af soldater under Torstenssonsfejden i 1644–1645. Vægten fra de indbyggede hvælvinger har tidligt givet problemer, da den har trykket murene udad. Ved istandsættelsen i 1942 blev nordmuren stivet med fire blytækte støttepiller. Ved restaureringen i 1983-1985 blev murværket stabiliseret ved understøbning af fundamenterne.

Guldager Kirke
Skibets syddør er stadig i brug, medens norddøren ses tilmuret, inde i skibet som en stor, dyb niche. Derud over har der været en præstedør i korets sydside.

Kirken har en altertavle fra omkring 1635, og på alterbordet står en gotisk lysestage fra midten af 1500-tallet med en mage fra 1700-tallet. Døbefonden er romansk af granit. Kirken har en højgotisk korbuekrucifiksgruppe fra omkring 1300. Stolene er i deres kerne fra 1582. Prædikestolen er fra 1640. Der er en pengeblok fra 1500-1550. Under restaureringen i 1983-1985 blev der afdækket fire våbenskjolde samt sporadiske dele af en senmiddelalderlig hvælvdekoration fra omkring 1500-1520. Pulpituret er fra 1651, og kirken har tre kirkeskibe med en særegen historie. Der er gravminder fra 1600 og 1700-tallet. Orglet er bygget af Marcussen & Søn, har 15 stemmer, to manualer og pedal. Sædden Sogn blev udskilt fra Guldager i 1978 og Hjerting Sogn i 1983.

Døbefond
Døbefonden er romansk og af granit,- en almindelig vestjysk, glatkummet type. Foden er formet som en søjlebase med små reliefmotiver i skjoldfelterne: Et korslam, en fugl samt to modstillede liljer. Fonden blev i 1847 flyttet fra en plads nær alteret, og i 1862 stod den i korets nordside mellem koråbningen og korskranken. I 1942 blev den anbragt i skibets nordøsthjørne. Herfra blev den flyttet i 1985 til dens nuværende placering ved det østre hjørne af korbuens nordvange. Der har været en fondehimmel fra 1647, der ikke længere er bevaret.

Ved skibets sydmur, udenfor på kirkegården, står endnu en romansk døbefond, der er opstillet som blomsterkumme. Den blev oprindelig brugt som vandtrug på Sønderrisgård.

Stolestader
Kirkens stoleværk kan dateres tilbage til 1582. I 1794 førte pladsmanglen til en strid, da provst Lauge Sidelmann foreslog, at Sønderris gamle herskabsstol blev inddraget til almindelige kirkebænke. Forrest i stoleværket står sammenstykkede rester af stole for herregårdene Sønderris fra 1546 og Fovrfeld fra 1582. På de bevarede låger ses våbenskjolde og initialer for Peder Madsen og hustru fra Fovrfeld. Fra Sønderris er bevaret en gavl fra 1546.

Pulpitur
Guldager Kirkes pulpitur er fra 1651 og oprindeligt opført til stoleværk. Siden 1859 har det været orgelpulpitur. Pulpiturets træværk og skæringer har en broget bemaling fra 1985, men felterne rummer malerier af Kristus og de tolv apostle, udført i 1652 af Sten Adamsen og enten Hans Jensen eller Hans Christensen Bølling, alle fra Ribe. Forlæggene er en serie stik af Raphael og Johannes Sadeler.

Der er indskåret talrige navne, årstal, bomærker og skibe i pulpiturets træværk med årstal tilbage fra 1600-tallet. En del af det skårne træværk findes på Esbjerg Museum.

Kirkeskibe
Der er bevaret tre kirkeskibe i Guldager Kirke. Vestligst i kirkens skib er ophængt et engelsk koffardiskib fra o. 1780. Mellem skibets to østhvælv er ophængt et orlogsskib fra 1831, skænket af kaptajn Jens Hansen, Hjerting. Han var fange af englænderne under Englandskrigen i 1808 på et fangeskib på Themsen. Det lykkedes ham at flygte i åben båd til Norge, hvorfra han kom tilbage til Hjerting. I taknemmelighed over at være reddet fra fangenskab og fra turen over Nordsøen byggede og forærede han et kirkeskib, en tremastet fuldrigger, til Guldager Kirke.. Midt i kirkens skib er ophængt fuldskib, bygget i 1865.

Korsbuekrucifiksgruppe
Korskrucifiksgruppen i Guldager Kirke er et højgotisk arbejde fra omkring 1300. Den er det bedst bevarede arbejde blandt en række beslægtede på området. I midten ses Kristus på korset med hovedet dødt hængende mod højre skulder. Korstræet måler 206x147 cm.
Sidefigurerne er Maria til venstre og disciplen Johannes til højre. Maria bærer en højhalset kjole, Johannes kjortel og kappe. Mariafiguren måler 141x55 cm. og Johannes 134x36 cm.
Den nuværende bemaling er fra 1909. Herunder har man fundet spredte rester fra middelalderen. Gruppen synes tilvirket i Ribeområdet. Oprindeligt har gruppen været ophængt i korbuen. Den hænger nu på nordvæggen i kirken.

Prædikestol
Kirkens prædikestol er et højrenæssancearbejde af koldingenseren Jens Mortensen fra omkring 1640. Den er formentlig opsat af domdekanen i Jens Strudvads præstetid. Den består af fem arkadefag med relieffer af Kristus og de fire evangelister: Mattæus med en åben bog i venstre hånd og pennen løftet i højre, Marcus med opslået bog og løve, Lucas skrivende i en bog med en okse ved fødderne, Johannes med en opslået bog og en ørn samt Kristus som verdensfrelseren med højre hånd hævet til velsignelse og jordkloden i venstre hånd. Prædikestolen står i skibets sydøsthjørne under en ottesidet himmel, der blev næsten helt fornyet i 1857.

Altertavle
Altertavlen fra omkring 1635 stammer fra Vardesnedkeren Jens Olufsens værksted og er i højrenæssancestil. Tavlen står med søjler og udskæringer. I storvingen til venstre ses den opstandne Kristus med sejrsfane, trædende på djævelen og døden i skikkelse af en slange og dødning med underskriften: Hvem skal dømme? I storvingen til højre ses en pudsig sæbebobleblæsende putto, der sidder på et dødningehoved over skriften: Hvem skal undfly (døden)? Et velkendt forkrænkelighedsmotiv. Altertavlens farver er hovedsageligt fra 1840.

Altertavlens romantiske, lidt naive malerier er fra 1840 og er af landsbymalerne C. Bruun og Toft Møller. I stoffeltet ses Nadverens indstiftelse, til venstre Fremstillingen i templet, til højre Bønnen i Getsemane. Ovenover Opstandelsen og Kristi genkomst, øverst Kristus svævende med sejrsfanen.

Krucifiks
På skibets sydvæg ved døren er ophængt et senbarokt krucifiks fra omkring 1725. Det blev gennemgribende restaureret i 1960. Det fremstår nu i grønmalet korstræ og med Kristus i gråt, blåt og grønt. Det var indtil 1958 deponeret på Esbjerg Museum, hvorfra det blev tilbageleveret.

Kirkeklokke og tårn
Guldager Kirkes tårn er fra omkring 1500 og af munkesten. En klokke blev afleveret ved klokkestakken i 1528. En klokke kendes fra 1430, der var støbt og signeret af Peder Johansen i Randers med indskriften: Anno domini millesimo quadringentesimo trigesimo primo die augusti imi fusa est campana ista in honorem scti martini a me petro johannis, oversat til: I det Herrens år 1430 den 1. juli er denne klokke støbt til S. Mortens ære af mig Peder Johansen. Den blev nedtaget i 1799 til fordel for en ny, der blev omstøbt i 1884 med indskriften: Paa Guldager Sogns Bekostning/ H. R. Tjörup. T. Gahner. NG./ Anno 1799/ og omstøbt 1884 af M. P. Allerup i Odense. Den gamle klokke forsvandt ud af landet.

Gravminder
I Guldager Kirke ses flere epitafier og mindetavler fra tidsrummet 1622 til 1803. I præsteindberetningen fra omkring 1800 omtales adskillige gravsten og gravrammer, der var lagt på kirkegården og enkelte inde i kirken fra 1600– og 1700-tallet. Præsteindberetningen findes på Landsarkivet i Viborg.

Gravsten i Guldager Kirke:
Ved våbenhusets østvæg er opsat en gravsten fra omkring 1790 over Christen Lyche Spangsberg, hans ægtefælle Maren Hansdatter fra Spangsberg Mølle og deres søn Niels Christensen Spangsberg. Den fremstår i grå sandsten og måler 216x129 cm. Den er udført af billedhuggeren Frands Bastiansen i Tjæreborg og har efter sigende ligget i bryggerset på Sønderris.

Kisteplader:
Der findes to kisteplader i kirken. Den ene er en kobberplade for Kristoffer Kruse til Sønderris, død 1599, og den anden er en blyplade for Sophia Vognsen til Sønderris, død 1679. De er begge ophængt i korbuen.

Gravkrypt:
Til omkring 1803 var der en gravkrypt i koret fra 1500-tallet, der tilhørte herregården Sønderris. Den har været i brug til slutningen af 1700´erne.

Epitafier
Der er to epitafier i Guldager Kirke.
1. Over Hr. Johannes Krag, sognepræst i Guldager med hustru Dorthe Sophia Sørensdatter. Omkring 1772. På korets nordvæg.
2. Over sognepræst i Guldager Niels Thorup og hustru Bodil Thorup. Omkring 1803. På korets nordvæg.

Præstebiografi
J. P. Jensen (1920-1946): Præsterne ved Guldager Kirke har ikke tradition for at være præget af nogen vækkelse. En undtagelse var den missionske pastor Jensen 1920-1946. Det fortælles, at menighedsrådet ville undgå en missionsmand og så blev rådet af provsten til at tage pastor Jensen fra Ydre Mission, der havde en fortid som missionær i Indien. Han skulle dog vise sig at tilhøre Indre Mission. Han var foruden en dygtig præst af kunstnerisk begavelse.

Præstetavle
1542 K. Hansen
1548 A. Therkildsen
1584 H. Willumsen
-1606 H. Finsen
1607-1607 S. Svaning
1607- B. Jørgensen
1640 J. P. Strudvad
1645-1664 L. K. Kjerteminde
1664-1674 L. S. Ravnsø
1674-1684 A. J. Spandet
1684-1706 L. K. Schavenius
1706-1726 R. J. Fog
1726-1772 J. Krag
1773-1803 N. H. Thorup
1803-1820 P. S. Sidelmann
1821-1828 P. Sørensen
1829-1847 Th. J. True
1847-1858 A. B. Pontoppidan
1858-1872 K. K. L. Lakjær
1872-1877 G. C. K. Schøler
1877-1886 J. C. R. Valeur
1886-1891 A. Kløvborg
1891-1898 C. C. Varming
1898-1911 J. I. Soetmann
1911-1920 G. Quistgaard
1920-1946 J. P. Jensen
1947-1973 A. Thomsen
1968-1978 B. Østergaard Petersen
1974-2000 N. H. Borup
1976-1977 A. M. Futtrup
1977-1987 Dorrit Bille
1999-2007 M. L. Kristoffersen
2001- Brian Bannerholt
2008- Mette Præstegård Friis

Kirkeliv
Guldager Sogn har ikke nogen tradition for nogen særlig vækkelse, men har dog båret præg af sammenstødet mellem land og by. Det er præget af mange tilflyttere, der er unge, kirkefremmede. Der er en lille kreds af trofaste kirkegængere. Der er FDF og KFUM i sognet.

Sagn
Ifølge et sagn skal Guldager Kirke oprindeligt have stået i Kirkedal, men gik til grunde, hvorved dalen blev dannet.

Kalkmalerier
Da Guldager Kirke blev restaureret i 1983, fandt man fire våbenskjolde i korbuen. De er fra 1607 og er malet til minde om Kristoffer Kruse og Mette Kås.

Kilder: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 2055 ff.Louw 07.11.07