Højer Pumpestation


Pumpehus ved Vidåen ved Højer. Foto: Henrik J. Møller


Pumpemøller ved Vidåen, Højer.

Intro

Højer Pumpestation er en af fire pumpestationer fra 1929, der afvander Tøndermarsken.

Højer Pumpestation

Højer pumpestation blev opført i 1929 i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken. Pumpestationen er en af fire, som pumper vand fra kanalerne op i den inddigede Vidå. Pumpestationen ligger syd for Højer ved afløbet fra Sejersbæk og på nordsiden af Vidåen. Den er forsynet med to pumper, som udnyttes til bevanding om sommeren og afvanding om vinteren.
De to pumper be- og afvander et område på 1.500 ha og har tilsammen en maximal ydelse på 2 kubikmeter vand pr. sekund.

De andre tre pumpestationer er Snurom pumpestation, Nørremølle pumpestation og Lægan pumpestation. Pumperne i de fire pumpestationer afvander ialt et område på 12.000 ha og har en samlet kapacitet på ca. 30 kubikmeter vand pr. sekund.

Litteratur:
Folmer Christiansen: Der var engang – gamle billeder fra Højer egnen, Højer 1990


De tidligere pumpemøller

Hvor Højer pumpestation i dag står, befandt sig tidligere to vindmøller - en på hver side af åen. Det var pumpemøller, som kunne pumpe vand fra åen ind i det system af grøfter og kanaler, som gennemkrydser marsken. Eller i tilfælde af høj vandstand i kanalerne, kunne pumpeværket "vendes", så vandet blev ledt fra grøfterne ud i åen.

Efter opførelsen af Højer pumpestation i 1929 blev de gamle pumpemøller overflødige. Midt i 1960erne blev de sprængt og fjernet.


Arkitektur

Alle fire pumpestationer bærer præg af Bedre Byggeskik-stilen: de er opført i blank mur med røde teglsten, med velproportionerede vinduespartier og tag belagt med rødt tegl.
Bygningerne er markante i det flade marsklandskab, og deres betydning afspejles i den omhu, der er lagt i den arkitektoniske og håndværksmæssige bearbejdning.

Pumpestationerne er alle tegnet af den daværende godsinspektør på Schackenborg Slot, H. C. Davidsen (1876-1962), der også var en dygtig fotograf og arkitekt.


Afvandingen af Tøndermarsken

Afvandingen af Tøndermarsken i perioden 1926-1930 er et af Danmarkshistoriens største ingeniørprojekter, hvor ikke mindre end 12.000 hektar marsk skulle afvandes. Projektet blev iværksat for at opnå en større udnyttelse af marskens jordarealer, der indtil da hvert år blev oversvømmet af især vand fra Vidåen, når Højer Sluse som følge af vinterstorme i lange perioder var lukket.

I forbindelse med afvandingen blev der etableret diger langs Vidåen, der gravedes mere end 300 km be- og afvandingskanaler, og de fire pumpestationer skulle pumpe vand ind og ud af marsken.
Som følge af marskens afvanding forsvandt traditionelle næringsveje som fiskeri og høstning af rør og landbrug blev det primære erhverv.