Højer kirke


Højer kirke. Foto: Henrik J. Møller


Højer kirke. Foto: Henrik J. Møller


Højer kirke. Foto: Henrik J. Møller


Højer kirke. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Højer kirke ligger mit i Højer by. Kirken er den ældste i området og de ældste dele stammer fra romansk tid i 1100-tallet. Kirken og kirkegården har flere gange i historien været udsat for stormfloder og oversvømmelser.

Højer kirke

Højer kirke ligger mit i Højer by. Kirken er den ældste i området og de ældste dele stammer fra romansk tid i 1100-tallet. Kirken og kirkegården har flere gange i historien været udsat for stormfloder og oversvømmelser. I hvert fald indtil 1554 hvor det store Højer-Rudbøl dige blev opført. Kirken bærer også tydeligt præg af mange års hårdt slid i vind og vejr. Kirken er i middelalderen viet til Skt. Peder.

Kirkens bygninger

Kirkens murværk består af en blanding af tufsten, granitkvadre og teglsten. Soklen er i granit, men ses ikke, da den ligger under jordens overflade. De ældste dele af skib, kor og apsis er fra romansk tid. Det bemærker man især på kirkens nordlige side, hvor der fire tilmurede vinduer med romanske buer. Sidst i 1200-tallet skete der en større ombygning af kirken, hvor det gamle kor blev afløst af et nyt, og hvor skibet fik hvælvet loft og der tilføjedes flere vinduer. Gavlene blev skalmuret o.1700. Kirken har to indgangsdøre, en sydlig dør for mændene og en nordlig dør for krinverne.

Tårnet er fra gotisk tid, o.1300. Murankrene på tårnet med årstallet 1781 henviser til en omfattende hovedistandsættelse og skalmuring af kirken det år. To vindfløje på tårnet bærer kong Chr. VI’s spejlmonogram og årstallet 1738. Kirken har to klokker fra 1897, skænket af Højer Sparekasse. I tårnrummet er der en rundbuet arkade ind til skibet.

Våbenhuset er fra sengotisk tid, o.1450. En del af granitkvadrene kan stamme fra Vester Anflod kirke, som blev ødelagt ved en stormflod i 1436. Dertil kommer to korsarmskapeller nord og syd for kirken er fra sengotisk tid, o.1500.

Kirken var oprindeligt tækket med bly, men det blev i 1976 afløst af et bliktag, der senere blev fornyet i 1996.

Forfatter: Henrik J. Møller

Litteratur:

J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2, side 510.
Danmarks Kirker XXI, Tønder amt, side 101-125.

Kulturarvsstyrelsen - Højer Flække


Kirkens indre

Skibets loft har hvælvinger, som er opsat i sidste del af 1200-tallet. Ved kirkens hovedrestaurering i 1954-56 blev en del kalkmalerier afdækket. Bl.a. findes der liljer i korsarmene, som stammer fra den såkaldte ”Liljemester” fra tiden omkring 1500-1520. I koret er loftet også hvælvet og rummer mange kalkmalerier.

Mellem skibet og koret er der en ret snæver korbue. Foran den hænger et stort korbuekrucifiks fra senromansk tid, o.1250. Her ses Jesus på korset flankeret af Jomfru Maria og apostlen Johannes. Et gotisk kruciks fra o. 1400 hænger på korts nordlige væg. Et processionskrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet hænger på på pillen ind til kirkens nordlige korsarm. Et epitaf er indmuret i korbuens nordlige side og er til ære for familien Partschen.

Alterbordet er muret i teglsten og fra nyere tid. Altertavlen er fra sengotisk tid, ca. 1425, og må stamme fra et værksted i Lübeck. Midtertavlen viser scener fra Marias himmelkroning og Skt. Peders korsfæstelse med hovedet nedad. Begge motiver er flankeret af to figuerer på hver side. Dertil kommer lignende sider på alterets fløjdøre. På fløjenes bagsider findes fire felter med malerier af legenden om Skt. Peder. Den meget katolsk prægede altertavle blev fjernet fra sin plads og stillet op på loftet i 1862. Den blev afløst af et maleri med et motiv af Jesus i Gethsemane. Men i 1906 kom altertavlen tilbage på sin plads, da det katolske præg ikke længere blev set for noget problem.

Kirkens alter har en del altersølv fra 1700-tallet. Kalken er sammensat af en fod fra 1400-tallet og nyere skaft, knop og bæger. En sygekalk er fra 1714. Oblatæsken er fra 1721, vinkanden fra 1757 og en disk er fra ca. 1770. Et sæt alterstager er sengotiske, og et andet sæt alterstager er fra renæssencetiden.

Døbefonten er fra romansk tid, ca. 1200. Den er fremstillet af sort Namur-kalksten og er importeret fra Belgien. Den er bl.a. dekoreret med fire fremspringende menneskehoveder. Fondehimmelen er i barokstil og årstallet 1685 er malet på den. En figurgruppe i fontehimmelens lanterne forestiller Johannes, der døber Jesus.

Prædikestolen er en moderne efterligning af Tønder-typen. Dog stammer felterne, som blev erhvervet fra Flensborg Museum, fra den oprindelig prædikestol i kirken fra 1591. På felterne er der malerier af Jesu livshistorie.

I skibets vestlige ende findes et pulpitur, der også bærer orglet fra 1894. Facaden foran orglet er dog meget ældre og menes at stamme fra et tidligere et pulpitur fra o.1730.

I kirken er der bevaret en ottekantet jernbundet pengeblok er fra 1700-tallet.

En mindetavle på en anden bue viser de faldne i sognet i krigene i treårskrigen 1948-51 og den tysk-franske krig 1870-71.

I skibet findes 12 gravskjolde, hvoraf de seks er for amtmand E.A. von Bertouch, død 1815. I våbenhuset findes desuden to romanske gravsten indmuret i væggen.

Forfatter: Henrik J. Møller


Præstegården

Præstegården fra 1824 blev overtaget af Højer Kommune i 1952 og indrettet til rådhus. Den blev også betegnet som den tyske præstegård, idet den danske menighed i Højer købte en bolig på Nørrevej i Højer i 1936 og indrettede den til præstebolig. Efter 1952 blev den danske præstebolig indrettet til byens menighedshus.

Forfatter: Henrik J. Møller