H.C. Andersen-kvarteret


Bangs Boder


Klostervej, rest af den gamle fattiggård.


Støbeform til mønttegn. Odense Fattiggård. KMO/1946/405


Husrækken Hans Jensens Stræde nr. 37-39-41 (Marie Nielsens Pensionat)-43 (H.C. Andersens Hus).


Udsigt over Ramsherred og Hans Jensens Stræde, fotograferet fra hjørnet ved Claus Bergs Gade.


Ildebrand i Paghs Gård. Billedet er taget fra Bangs Boder mod Overgade.


Børneflok på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder, ved H.C. Andersens Hus


Optagelse mod nordnordvest visende baggårde til ejendomme vest for Bangs Boder. I baggrunden ses H.C. Andersens Hus med mindehallen.

Intro

Det nu så mondæne H.C. Andersen-kvarter var engang byens slumvarter. Det er bygget på resterne af Sortebrødre Kloster.

Kvarteret

I middelalderen var Odense ikke ret stor. Der var højst 1.5 km mellem byportene. Der var ikke langt fra byens pæne kvarterer til slumkvartererne. Man skulle altså ikke gå ret mange skridt for at komme fra de mondæne strøg, Overgade, Vestergade og begyndelsen af Nørregade, til slumområdet, der senere er kendt som H.C. Andersen-kvarteret.

Kvarteret ligger, hvor Sortebrødre Kloster lå. Efter afviklingen af klostret blev der på stedet, hvor kirken og dele af kirkegården lå, bygget enetages huse med små tarveligt indrettede lejligheder. Lejlighederne var beregnet til fattige. Resterne af den gamle klosterkirkegård blev til fattigkirkegård. Området blev stadig kaldt Sortebrødre Kirkegård. Rundt omkring opstod nogle gader med usle lejeboliger. Gaderne blev senere kaldt Hans Jensens Stræde, Ramsherred, Bangs Boder og Rosengade. Rosengade hed indtil 1903 Nygade, og blev kaldt Fy-gade, fordi de prostituerede holdt til her. Ramsherred er et gadenavn, som også findes i andre byer. Både i Odense og andre steder var det navnet på den mest berygtede gade, som oftest lå i udkanten af byen.

Efter Reformationen i 1536 tog opbygningen af fattigkvarteret fart. Området blev bygget på det middelalderlige fæstningsværk, på den tidligere klostergrund og omkring Rosenbækken. Gaderne nævnes allerede i kilder fra 1600. Omkring 1800 blev området et sammenhængende kvarter.