H.C. Andersen statue


Gråbrødre Plads med H.C. Andersen statuen. Der ligger en krans ved foden af statuen.

Intro

Bronzestatuen forestiller digteren H.C. Andersen, der blev født i Odense i 1805.Han døde i 1875 verdensberømt for sine eventyr.

H.C. Andersen

I 1867 blev H.C. Andersen udnævnt til æresborger i Odense og fejret i hele byen. Efter hans død ville Odense sætte ham et mindesmærke. I 1880’erne havde byens borgere samlet penge nok til at anskaffe en bronzestatue.
Statuen af H.C. Andersen blev afsløret den 19. juni 1888 i Kongens Have.

Kunstneren bag statuen er billedhuggeren Louis Hasselriis (1844–1912). Det første udkast til statuen blev modelleret i Rom i 1875. Efter råd fra den store skuespillerinde Johanne Luise Heiberg, der syntes at statuen bagfra virkede lidt kedelig sørgede Hasselriis for at digterens overfrakke hvilede over den ene skulder, så den brød den lange rygflade.
I 1905 blev statuen flyttet til Gråbrødre Plads. I 1949 fik den denne plads i Eventyrhaven.
På H.C. Andersens fødselsdag 2. april bliver der hvert år lagt kranse og sunget foran statuen som en hyldest til byens store digter.