H. C. Andersens Bogense


Tegning af Bogense Kirke.


Fattigprotokol - Bogense Fattigvæsen, Anna Sørensdatter


Uidentificerede personer fotograferet ved legeredskaber.I baggrunden Bogense Banegård. Ung kvinde og 2 små børn ved legevogn. Dreng på gyngehest. Kvinde på vippe. Bagerst står en mand i uniform.

Intro

I Bogense boede H.C. Andersens mormor, Anne Sørensdatter fra 1804 til sin død i 1825. Hun levede i den største fattigdom først i Adelgade senere på fattighuset, enten Jens Jørgensens Fattighus på Torvet eller i Fahnøes Fattighus i Adelgade.

H.C. Andersen

Anne Sørensdatter i BogenseI sin selvbiografi Mit Livs Eventyr skriver H.C. Andersen, at Bogense er hans mors fødeby. Det er nu ikke korrekt; digteren havde ganske givet fået et sådant indtryk, fordi hans mormor, Anne Sørensdatter, boede i købstaden i al den tid han kendte hende. H.C. Andersens mormor blev født i Korup i 1743 og flyttede til Bogense i 1804 til sin mand Jørgen ”Vægter” Iversen. Han var på ydmygende vis blevet frataget sit hverv som vægter i Odense i 1802 og havde i ærekærhed fraflyttet byen og bosat sig i Bogense, hvor han dér også blev vægter. Jørgen Vægter døde imidlertid efter længere tid sygdom allerede i juni 1806, 41 år gammel. I Bogense frygtede man for, at Anne Sørensdatter ville være det offentlige til byrde, og ønskede at hun skulle forlade byen. Men Odense ville ikke modtage hende, da hendes mand havde været offentlig ansat i Bogense. Byfoged Bang i Bogense havde godhed for enken, skaffede hende et sted at bo og sørgede for, at hun kunne understøttes af fattigkassen, når hendes helbred og kræfter slap op – hvilket blev tilfældet den 2. december 1825. Man kan danne sig et indtryk over den armod, som Anne Sørensdatter levede i, gennem et gammelt dokument i Bogense Fattigkommisions Arkiv, som lyder:

”Anno 1806, d. 22. Julij.

Efter at Jørgen Rasmussen forhen vægter ved Døden er afgaaet Meldte sig hans Kone Anne Sørens Datter hos mig Byefoged Bang og Begjærede at hendes og hendes Mands Liden og ubetydende indboe Maatte blive Optegned i Fattig Cassens Protocol for at hun fra nu af kunde af Fattig Cassen Nyde nogen understøttelse paa hendes gamel Alder, I hvis Følge Jeg Bang og fattig Forstanderne Jens Larsen og Niels Tofte Mødte i Huuset No. 39 Litra B i Adelgaden, hvor hun boede, ved Ankomsten var Enken Anne Sørens Datter Tilstæde og Tilkiendegav at være henved 70 Aar gamel, og havde været givt Med hendes sidst Afdøde Mand i 13 Aar Men med ham havde hun ingen Børn havt Men Tilforn havde hun væred gift med Een mand ved Navn Jens Perssen som havde været skræder Og Boede i Odense og med ham havde hun avlet 4re Børn, hvor af di Tvende i deres spæde alder ere Døde, Mens Dend Ene Anne Marie Leved og er gift Med Een skoemagersvend og Boer i Odense ved Navn Hans Andersen, den Anden heder Chrestiane og opholder sig i Kiøbenhavn, om hun er gift er hende ubeviist. Enken iboende Huus Tilhørte Sogne Præsten Hr. Giesing [hvem der skyldes] Et Aars Husleye Til førstkomende Michæli, Den i stuen værende Kachelovn var Til Leye og Til hørte Jacob Thomesen og hvor for de var skyldig at betale 1 Rdr; Dernæst forefandtes Een Gammel Indlagt Dragekiste Til at skille ad paa Foed Et Blaat Malet Bord Med 2 skuffer under, 4 Aaben Ryggedt stoele hvoraf 2de Med Læder Sæde og 2de med halm, Et Taboret hvori var Een steen Thee potte Een Ditto Kaffe Kande 8 par forskiellige Thee Kopper Een Sucher skaal 3de Glas og 3de flasker 12 smaae Ubetydelige skilderier Tvende smaae gamle speyle, En spinde Rok og i en haspet Al Kaabe Sæng fandtes Tvende Blaae stribede Ned hænge[n]de Omhæng og Een Kappe Et par Blaae garns laggener Een gamel grønstribed Overdyne Med god Fyld Een Lang Hovedpude En kaart Ditto Een gamel blaa stribed under Dyne og vaar [.] Tvende gamle smaa saxer Tvende hvide steen Tallerk[n]er og Noged steen Tøye, Een Jern Ild Tang skuffe og Rist samt Een liden Træe Foed Een blik Lampe og Lysse stage 2de Kniver Eet par gamle Blaaegarns Lagener [.] Af den afdøde Mands Ubetydelige efterladt Gang Klæder havde hun solgt det meeste for at faae ham Begraven, og hendes Egen Lige Ubetydelig [Gangklæder] Blev for Tiden forbigaaen Til afbenyttelse for hende selv. Det øvrige forefindende var af saa Ringe Betydenhed at Man icke ansaa det at være værd at anføres [.] Hvorvidt Den af Døde var bleven skyldig var hans efterladte Kone ubeviist Men hun vidste Nok at hand var skyldig til Een Mand fra Landet for 2de Læs Tørv fra i fior af, og da indtet videre fore fandtes, undtagen Nogen Blaar som Konen havde at spinde for Andre saa Blev denne Forretning slutted.

Bogense Datum ut supraN. Bang”