Hagenskov


Jens Juel: Udsigt mod Frederiksgave på Fyn. FKM/577


6x6 dias, farve. Affotografering af gouache, J. Hanck. Frederiksgave 1839'erne.


Litografi. Herregården Hagenskov (Frederiksgave)


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hagenskov


Porthus ved hovedgården Hagenskov. Foto: Anders Myrtue.


Voldsted ved hovedgården Hagenskov. Foto: Anders Myrtue.


Hagenskov set fra sydøst, efterår 2006. Fotoet er taget tilnærmelsesvis fra den vinkel, hvorfra Jens Juel har malet Hagenskovs bygningskompleks. Mens hovedbygningen i dag stortser ud som på Jens Juels tid, er dog sket visse ændringer med hensyn til længer


Hagenskov med jorder set fra det højtbeliggende voldsted, hvor middelalderborgen lå, efterår 2006. Det er antageligt fra dette sted ca. ½ km syd for det nuværende Hagenskov, at Jens Juel har malet omgivelserne omkring godset. Dette gælder både med hensyn


Jens Juel: Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe. (Det Rybergske familiebillede). (1797). Olie på lærred. 253,0 cm x 336,5 cm. KMS 6251. Tilhører Statens Museum for Kunst. Foto: SMK Foto

Intro

Hagenskov lå i kystskoven, og var i midten af 1200-tallet en vigtig kongelig besiddelse. Maleren Jens Juel fik i 1790’erne bestilling på et maleri af storkøbmand Niels Ryberg m. familie. Ryberg havde i 1760’erne købt godset Frederiksgave (opr. Hagenskov), og opført et nyt stort bygningskompleks.

H.C. Andersen

H.C. Andersen besøgte Frederiksgave efter et ophold på Flenstofte 9.-14. august 1830. På Frederiksgave boede agent Johan Christian Ryberg, der i 1800 havde købt Flenstofte, 1804 tillige Frederiksgave. I et brev til Edvard Collin 18. august 1830 omtaler H.C. Andersen kort besøget:
Af mit sidste Brev saae De, at jeg var avanceret til Faaborg, det er ret en venlig lille By, og jeg morede mig fortræffeligt. Agent Voigt kjørte mig derfra til Flenstofte hvor jeg snart blev hjemme, da Fru Bindesbølle er meget godmodig og munter. En Middag var jeg inviteret paa Frederiksgave, hvorfra de kjørte mig til Assens hvor jeg var to Aftener sammen med Jomf: Jürgensen;


Kunstværket

Jens Juel (1745-1802): ”Udsigt mod Frederiksgave på Fyn”. 1790’erne

Lokaliteten
Godset Frederiksgave, der er beliggende 7 km sydøst for Assens, har ført en omskiftelig tilværelse med mange forskelligartede ejere. Frederiksgave nævnes første gang som krongods i 1251 under navnet Hagenskov, men det kan være endnu ældre. I 1667 skænkede Frederik 3. Hagenskov til en af sine betroede mænd, gehejmeråd Niels Ottesen Banner. For at vise kongen sin taknemmelighed, fik han meget passende ændret godsets navn til Frederiksgave.

Middelalderborgen nedbrændte i 1741, hvorefter en midlertidig hovedbygning blev opført. I 1766-67 købtes godset af storkøbmanden, konferensråd Niels Ryberg. Han lod i årene 1774-76 en ny klassicistisk hovedbygning på 11 fag i to stokværk opføre efter tegning af arkitekt G.E. Rosenberg, hvorved Frederiksgave kom på omdrejningshøjde med andre herregårde i nabolaget, eksempelvis Langesø (der tilskrives Rosenberg), samt Glorup og Krengerup. Frederiksgave, der er et hvidpudset langhus med markante sandstensindfatninger og gesimsbånd mellem hovedetagerne, har stort set bevaret sit oprindelige udseende, blev placeret omkring ½ km nordvest for den gamle borgs voldsted og forsynet med ladegårde og haveanlæg, således at hele komplekset nu optrådte som et harmonisk firefløjet anlæg med forbillede i fransk barok.

Frederiksgave gik i arv til Niels Rybergs søn, etatsråd Johan Chr. Ryberg, som imidlertid gik fallit i 1824 og måtte afstå godset til staten, der generøst lod ham og hans kone blive boende livet ud. I årene 1841-48 boede kronprins Frederik - den senere Frederik 7. - i sin egenskab af guvernør over Fyn på skift på Frederiksgave og på Odense Slot, hvor han indtil 1844 ledsagedes af sin hustru, prinsesse Mariane, som da forlod ham grundet hans forbindelse til Louise Rasmussen, senere grevinde Danner.

Efter en række skiftende ejere købtes godset i 1954 af Preben Caroc Schall Holberg. I 1962 blev hovedbygningen fredet. Samtidig fik det ved kongelig bevilling sit oprindelige navn, Hagenskov, tilbage. I 1973 blev hele herregårdsmiljøet fredet, ligeledes efter ejerens ønske.

I 1977 solgtes Hagenskov til den hidtidige ejers datter, forhenværende indenrigs- og landbrugsminister Britta Schall Holberg. I 2003-04 stod hun i spidsen for udarbejdelse af en naturplan for godset. Heri fokuseres på ”hvordan kulturhistoriske og landskabsmæssige værdier kan inddrages i en traditionel indgangsvinkel til naturplaner på bedriftsniveau.” I 2005 omdannedes godset til et I/S mellem sidstnævnte og hendes søn, Jacob Schall Holberg.

Kunstneren
Jens Juel, der blev født i Balslev som søn af en degn og en linnedjomfru, begge ansat ved Wedellsborg gods på Vestfyn, fik sin første skoling som maler i Hamborg og kom efterfølgende på det dengang nye Kunstakademi i København. På sine udenlandsrejser til Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig sugede han til sig af alt det nye, der skete inden for hans område, ligesom han også tilegnede sig et stort kendskab til ældre hollandsk og samtidig engelsk maleri. Han forstod at omsætte disse indtryk til sin helt egen besnærende udgave af rokokoen. Jens Juel var herhjemme en af sin tids meget eftertragtede portrætmalere. Han har malet en lang række af rigets mest betydningsfulde mænd og kvinder. Han var en af de første herhjemme, der portrætterede børn med forståelse for deres fysiognomi, der er anderledes end voksnes. Jens Juel er også kendt for sine betagende landskabsmalerier, mens han stort set ikke beskæftigede sig med store udstyrsstykker som historiemaleri og mytologiske fremstillinger. Jens Juel havde som andre anerkendte og derfor travle malere i samtiden et værksted til at hjælpe sig med den omfattende produktion. Hans biograf, kunsthistorikeren Ellen Poulsen, opregner små 900 malerier fra Jens Juels værksted.

Med baggrund i Jens Juels fynske rødder har Fyns Kunstmuseum gennem årene anskaffet sig en større samling af hans værker.

Værket
Motivet på ”Udsigt mod Frederiksgave” er identisk med baggrunden på Jens Juels store og prægtige maleri, ”Det Rybergske familiebillede”, (1797). Forrest sidder den ældre storkøbmand Niels Ryberg på en bænk og får sig en hyggelig sludder med sønnen Johan Chr. og dennes hustru, Engelke Charlotte, f. Falbe, der netop kommer gående forbi sammen med deres hund. Bag gruppen, der er indrammet af træer, er der udsyn til godsets hovedbygning og avlsbygninger med omkringliggende park og tilstødende jorder. Værket fremtræder som et i samtiden yderst moderne ’conversation piece’ helt efter engelsk 1700-tals mønster, hvor en afslappet relation mellem personerne er betonet. Juel har tydeligvis tilegnet sig udtryksformen hos de lidt ældre engelske, berømmede rokokomalere, Thomas Gainsborough og Joshua Reynolds.

”Udsigt mod Frederiksgave” har uden tvivl fungeret som en studie til det store familieportræt. Begge malerier blev i 1846 solgt på en auktion over boet efter Engelke Charlotte Ryberg til grev Preben Bille Brahe til Hvedholm. Det skal bemærkes, at Bille Brahes kone var en kusine til Engelke Charlotte Ryberg, så malerierne forblev i familiens eje indtil 1960, hvor ”Det Rybergske familiebillede” erhvervedes af Statens Museum for Kunst, mens ”Udsigt mod Frederiksgave” blev købt af Fyns Kunstmuseum.

”Udsigt mod Frederiksgave” er imidlertid ikke blot et forarbejde til det større værk, men har fået karakter af et selvstændigt maleri, idet Jens Juel har føjet en lille pastoralscene [idyliseret hyrdemiljø] til den lidt ændrede forgrund med engdrag og lave buske. Samtidig er studiens proportioner blevet strakt, så den har fået et mere horisontalt format helt i tråd med maleriets nu udprægede karakter af landskabsmaleri. I det idylliske landskab optræder et ungt par; efter deres dragter at dømme drejer det sig om bønder. Den unge kvinde danser for den unge mand, der ligger på knæ foran hende i en art frierpositur. Selv om de to skikkelser størrelsesmæssigt ikke syner af meget på maleriets flade, fanges øjet straks af det hvide og røde i deres beklædning, der lyser op i alt det frodige og sommergrønne. Himlen er tildelt mere plads i det lille maleri end i det store. Sommerstemningen er yderligere understreget af de lette skyer på det lille billede, hvor himlen er mere dramatisk på det store. ”Udsigt mod Frederiksgave” er et fint eksempel på Jens Juels evner inden for genren landskabsmaleri i den sene fase af dansk rokoko.

Litteraturhenvisninger
Mette Bligaard (red.): ”Hvis engle kunne male…Jens Juels portrætkunst”. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg 1996.

Ellen Poulsen: ”Jens Juel”, Bd. 1: Katalog, København 1991, pp. 11-26, 187, 197.

Aage Rousell (red.): ”Danske slotte og herregårde. Nordvest Fyn”, Bd. 9. 2. udgave. København 1965, p. 89-104.

J.P. Trap:”Danmark. Bind V, 1: Odense Amt”. København 1956, p. 510-13.

Anne Christiansen, Odense Bys Museer.