Helligåndshospitalet og Vajsenhuset (Tønder)


Helligåndshospitalet og Vejsenshuet i Tønder. Foto: Henrik J. Møller


Mindesten i Helligåndshospitalet og Vejsanshuset i Tønder. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Helligåndshospitalet og Vajsenshuset blev opført i 1700-tallet af byens rige mænd. Lige nord for bygningen ligger Tønders første sygehus fra 1800-tallet.

Helligåndshospitalet og Vajsenhuset

Helligåndshospitalet blev opført i 1730-33 efter, at det gamle Helligåndshospital fra 1649 nedbrændte under storbranden i 1725.

Helligåndshospitalet er et stort grundmuret langhus i to etager langs Østergade, med et smukt klokketårn fra 1798 med fire ure og vindfløj med årstallet 1798. Bag ved huset ligger der en sidebygningen. Bygningen har tre mindeplader med lange inskriptioner.

På mindepladen over hoveddøren står: ”Dieses Haus welches vor der Reformation ein Mönchen Closter gewesen Anno 1523 zum Armenhaus zu Ehren des H(eiligen Geistes neu erbaut 1649 von E. E. Raht dieser Stadt neu aufgefuhret und in den grossen Brande 1725 d. 16 Oct. In die Asche geleget ist aus christlicher Vorsorge E. E. Rahts dieser Stadt 1731 zu einem Hospital u(nd) Waysenhause aus der Asche wieder auf- und eingerichtet worden Ps. 41.V.2. Wohl dem der sich des durftigen annimt.“ (oplysningen om et kloster før 1523 er forkert)

Ved indgangsdøren fra syd står: ”1939 købte Staten Helligaands Hospital, 1940 i Christian X 40 Aar fik Tønder Seminarium her sit Bibliotek.”Ved døren mod nord står: ”Dieses Hospital ist durch Gottes Segen aus Veranlassung des sl. H. Peter Strucken gemachten Waysen Legati von Dem H. Probsten Iohann Lotrentz Schrader, u. E. E. Raht H. H. Bürgerm. Lorentz Tüchsen u. Lorentz Roost u. H. H. Rathsverw. Tomas Petersen, Iohannes Petri, Iohann Friedrich Langhein, Iohann Friderich Gottschalck, Peter Hennichs u. Hans Karstensen als Inspectoribus unter denr Aufsicht Christopher Müller als Vorsteher zu einen Waysen Haus vergrössert u. zum Stande gebracht worden im Iahr Christi 1731.“

Ved åbningen i 1733 var huset indrettet med hospitalet i to etager ud mod Østergade. Nordfløjen rummede straffe- og arbejdshus og sydfløjen rummede vejsanshuset.

Straffe- og arbejdshuset blev nedlagt i 1826 og flyttet til Østergade 15, mens den nye vajsenshusskole overtog de hidtidige lokaler i nordfløjen. Vajsenshusskolen blev fra 1829 også øvelsesskole for lærerseminariet.

I 1870erne blev nordfløjen nedrevet og afløst af den nuværende bygning i 1877.

I 1939 blev hele bygningskomplekset overtaget af Tønder Statsseminarium og gennemgik en større restaurering. I 1940 blev sydfløjen nedrevet, hvorved bygningskomplekset fik sin nuværende udseende.

Litteratur:
Fredningsstyrelsen & Tønder Kommune: Bevaringsværdige huse i Tønder, Tønder 1980
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Peter Kr. Iversen: Vestslesvigs Tidende. Blade af et blads historie, 1980

Kulturarvsstyrelsen - 1001 fortællinger - Vajsenhuset i Tønder


Tønder gamle Sygehus

Tønders gamle sygehus blev opført i 1855 lige nord for Helligåndshospitalet. Bag initiativet sto den dansksindede fysikus Ferdinand Frederik Ulrik. Sygehuset rummede 12 senge og blev finansieret af Helligåndshospitalet og Vajsenshuset, der også lagde grund til. F. F. Ulrik var kommet til Tønder i 1854 og oparbejdede hurtigt en stor praksis. I tilknytning til sygehuset åbnede han også en borgerlig syge- og hjælpekasse i 1857.

F. F. Ulrik var kongerigsk og en meget dansksindet mand. Han var født i København og var her kandidat på et hospital, indtil han fik tuberkulose og tyfus. Derpå flyttede han til Hobro og blev praktiserende læge her. Ved siden af udarbejdede han et forslag til reform af det danske sundhedsvæsen.

Det var således en engageret fysikus Tønder havde fået. F. F. Ulrik blev også medlem af det slesvig-holstenske sanitetskollegium, der var hertugdømmernes sundhedsstyrelse.F. F. Ulriks danske arbejde i Tønder kom til udtryk lige fra starten, hvor han i breve til nære venner berettede om de særlige nationale forhold i Tønder.

Han blev straks upopulær blandt de tysksindede. Kort efter sin ankomst arbejdede han for at standse det tysksprogede blad ”Tondernsche Intelligenzblatt”, og han fik også foranstaltet af hans gode ven J. G. Gjessing blev underetsadvokat i Tønder. I 1859 var han initiativtager til oprettelsen af en dansk asylskole og i 1861 til oprettelsen af en privat dansk realskole.

Hans virksomhed i Tønder blev brat standset af krigen i 1864, hvor han måtte flygte ud af byen sammen med alle andre danske embedsmænd. Han fortsatte dog sit aktive liv i København og døde først i 1917 som 99-årig. Det gamle sygehus i Tønder var i brug indtil 1898, hvorefter det nye Kredssygehus i Carstensgade 6-10 åbnede. Det gamle sygehus overgik derefter til privateje.

Forfatter: Henrik J. Møller