Hindsgavl


Tryk. Herregården Hindsgavl


Litografi. Herregården Hindsgavl


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hindsgavl


Herregården Hindsgavl


Havehus ved Hindsgavl


Hindsgavl. Billedet tilhører Erling Lykke.

Intro

Hindsgavl slot blev opført 1784. I årene 1815-1921 var det hjemsted for stamhuset Hindsgavl med familien Basse Fønss. I 1923 købte Foreningen Norden slot med park, voldsted og lidt skov. Siden da har her været kursussted.

Seværdigheden

Hindsgavl slot ligger meget naturskønt med parken direkte ud til Lillebælt. Hovedbygningen er opført for kammerherre Christian Holger Adeler i 1784. I 1815 med et nyt, ungt par som stamhusbesiddere (Niels Basse Fønss og Louise Wedell-Heinen) begyndte en transformation af såvel parken som hele hovedgårdsområdet. Den formelle barokhave blev til en park i engelsk stil med store, sjældne træer, idylliske smådamme, spredte lysthuse og herlige udsigtspunkter. Plantager blev plantet hele vejen fra parken til den gamle Kongebroskov (med navn efter døtrene Karen Julie, Caroline og Mathilde). Nye landarbejderhuse, som Hjulmandshuset blev placeret som sætstykker i en idyllisk iscenesættelse. Projektet blev afsluttet med portbygningen Adlerhus (med allé fra Hindsgavl slot til Middelfart) og enkesædet Grimmmerhus.

Stamhuset holdt i tre generationer. Under den sidste, Frederik Basse Fønss, blev godset under stamhusbesidderens sygdom administreret af en kommission, der i årene fra 1912 bortsolgte det meste af fæstegodset.
Omegnens kirker vidner stadig om herskabet på Hindsgavl. De forreste stolestader i Middelfart kirke tilhørte først konge og lensmand, siden godsejeren på Hindsgavl. Niels Basse indrettede gravkapel i Roerslev kirke, hvor kisterne stadig kan beses, mens stamhusets medlemmer blev begravet i Kauslunde kirke. Kisterne herfra er i dag sat ud på kirkegården.

Med lensafløsningen i 1919 og Frederik Basse Fønss´død i 1922 var Hindsgavls tid som herregård forbi. Middelfart Kommune købte det meste af halvøen, pånær selve slottet, voldstedet og Julieplantagen. I 1923 købte Hindsgavl A/S med Foreningen Norden i ryggen resten af familien, og HIndsgavl slot blev nu under ledelse af oberstløjtnant Helge Bruhn kursussted og nordisk højborg. Under besættelse var slottet i perioder beslaglagt af tyskerne. I august-september 1943 blev danske officerer internede her. Senere brugte tyskerne det som lazaret. I 1945 rykkede engelske tropper ind, og først i 1946 blev et meget nedslidt Hindsgavl tilbagegivet til sine ejere.

Sct. Hans aften 1977 brændte avlsbygninger, så kun murene stod tilbage. De blev genopbygget som før - men nu med tegltag.

I 1979 indtrådte Kreditforeningen Danmark som medejer, og slot og kursussted gennemgik en meget nødvendig renovering. Efter 1985 har Hindsgavl sluppet forbindelsen til Foreningen Norden. I 2003 afkøbte Hindsgavl avlsbygningerne af Middelfart Kommune. I 2007 ophørte dyrkningen af de store hovedgårdsmarker, og i årene 2008-09 omdanner man de gamle stalde til at rumme værelser og kursusfaciliteter.


H.C. Andersen

Kun én gang besøgte H.C. Andersen Hindsgavl – men han blev meget begejstret for stedet. Besøget fandt sted i sommeren 1843, hvor digteren opholdt sig på Langesø.

I H.C. Andersens almanak er besøget på Hindsgavl kort noteret under den 30. juni: ”Kjørt til Middelfart, hvor der var Marked, vi tilbragte Dagen på Hindsgavl; hjem til Klokken 12.”.

Mere omfattende er beskrivelsen i et brev til Henriette Wulff den 14. juli 1843:
”Fra Langensøe gjorte vi en Dag Udflugt til Hindsgavl, her har De været, her er smukt, ikke sandt, det Punkt hvorfra man seer op i Koldingfjord minder mig forunderligt om Bredderne ved Mælaren! her i Fyen vil man nu have det skal være en sydlig Flod Prospekt, men med den Himmel vi have kan Intet blive sydligt i vort, af os selv, høit skattede Land; Udsigten er svensk!”

Digteren glemte ikke sit Hindsgavl: Fem år efter, da veninden var på ferie ved Vesterhavet skrev H.C. Andersen:
”Naar De reiser tilbage og kommer igjen til Middelfart, maa De endelig gaae eller kjøre op til Hindsgavl hvor Fønss boer, det er tæt bag Middelfart og paa et Punkt i Haven der, har De den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark, De maa see den; dette Sted er saa smukt, som noget ved Melaren, det den meest minder om”.

Det smukke syn, digteren fik ved Hindsgavl, kan man stadig nyde. Hindsgavl ligger, hvor Fænøsund og Lillebælt mødes, og fra parkanlægget kan man se ned i Kolding fjord. På Andersens tid var Hindsgavl et ”ungt” stamhus, altså et gods, der udelt skulle arves af ældste søn. Ejeren var kammerherre Niels Basse Fønss (1793-1858).