Hjortlund Kirke


Hjortlund Kirke

Intro

Den oprindelige Hjortlund Kirke består af kor og skib og er opført i første halvdel af 1200´erne. Kirken nævnes i Ribe Oldemoder i midten af 1300´erne. Kirken er bygget i tufsten og tegl.

Kirken

I Hjortlund Kirke er der bevaret to vinduer i koret og to i skibet. Nordvinduerne er nu tilmuret, medens skibet har to sydvinduer og koret et. Det nybyggede tårn rummer to vinduer. Koret har en tilmuret syddør og skibets norddør er ligeledes tilmuret. Skibets syddør er bevaret helt intakt. Våbenhuset i syd er fra 1700´erne eller 1800´erne, medens tårnet i vest er opført i 1913.

Loftet er et overdækket bræddeloft med bjælker i eg fra middelalderen, og kirken er blytækket. Kirken er blevet istandsat i 1724-1725, 1840-1841 og restaureret i 1975-1981 under arkitekterne Rolf Graae, Richard Aas og Herløv Thorup.

Kirkerum
Der er fundet spor af kalkmalerier i 1939 og 1975-1976. Det drejer sig om en større udsmykning fra omkring 1625 samt en skitseagtig tegning fra omkring 1575. Der har været kalkmalerier fra 1700-1800´erne som baggrundsudsmykning for alteret, og der er malet en præsterækketavle fra omkring 1800.

Døbefonden i Hjortlund Kirke er samtidig med kirken, medens en dør er fra 1300´erne, og klokkerne er fra omkring 1300 og 1913. Hovedindretningen af kirken er fra renæssancen med en altertavle fra 1608, en prædikestol fra 1617, et dåbsfad fra 1583 og alterstager fra 1632.

Pulpituret er fra 1699 i renæssancestil, en pengetavle fra 1699-1730, altersølvet fra 1735, og orgelet er P. Bruhn & Søn fra 1976.

Sagn
Det fortælles, at hvor kirken ligger var der i hedensk tid en lund, hvor hjortene gik ned for at drikke. Stedet skulle have været en helligdom for soldyrkelse.

Kalkmalerier
Der findes en kalkmalet præsterækketavle fra omkring 1800 på nordvæggen i Hjortlund Kirke i koret. Der blev i 1939 afdækket rester af renæssancemalerier på triumfvæggen fra omkring 1625, og man fandt spor af dem i skib og kor i 1975-1976. Det var dekorationer, der tjente til at fremhæve prædikestol og altertavle.

Desuden fandt man i 1976 et skitseagtig tegning fra omkring 1575 i rødkridt, der forestiller et 25 cm. højt mandshoved. Der ud over har der været dekorationer i 1700-1800´erne på korets østvæg, der tjente som alterbaggrund. De er nu overkalket.

Altertavle
Hjortlund Kirkes altertavle er fra 1608 i renæssancestil. Den er ifølge en indskrift skænket af Niels Rasmussen fra Gredstedbro og hans hustru Karen. Snedkeren skulle være Mads Christensen Gamst i Revsing, og den har sine lige i tavler i Vejen og Åstrup kirker.

De nuværende malerier er arbejder af Anker Lund fra 1886. Storfeltets maleri forestiller vandringen til Emaus. I sidefelterne er små billeder af evangelisterne, hvor man til venstre ser Sankt Mattæus foroven og Sankt Lukas forneden, til højre ser Sankt Markus foroven og Sankt Johannes forneden. I topfelterne ses to stående engle.

Postamentvingerne rummer giverens navne. Der læses ”Niels Rasmesen i Gredstidbro 1608” og ”Karen Nielskvn i Gredsted Bro”. I frisen under topfeltet læses: ”Det er en troværdig Tale værd at anammes at Christus Jesus kom til Verden for at giøre Syndere salige.” (fra 1. Timotheusbrev 1,15). I postamentfeltet læses: ”Bliv hos os Herre thi det er mod Aften og Dagen helder”. (Fra Lukasevangliet 24,29).

Altertavlens tidligere malerier af C. F. Lind fra 1845 er ophængt i kirken. Storfeltets maleri forestiller Nadveren efter forlæg af Leonardo da Vinci. Det er et maleri, der næsten svarer til et fra hans hånd i Darum Kirke. Maleriet var flankeret til venstre af Hyrdernes Tilbedelse og Jesu Dåb til højre. I topfeltet var Jesus på korset og Opstandelsen.

Altertavlens staffering er fra 1934. Den er istandsat snedkermæssigt i 1980 med en mindre farveafstemning i 1981.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Hjortlund Kirke er uden stempler, men tilskrives Hendrich Bötticker i Ribe. Det kan være fra 1724 eller 1735. Kalken er 20 cm. høj med et nyt bæger fra 1830 af Johan Jacob Hendrich Rühle i Ribe. Foden er cirkulær med seks tunger og et lille krucifiks. Disken er 11 cm. i diameter og har et for Hendrich Bötticker typisk cirkelkors.

Der er to alterkander. Den ene er udført af Johan Jacob Hendrich Rühle i Ribe i 1847 og er 27 cm. høj. Den anden er fra 1891 i pletsølv.

Alterstagerne i Hjortlund Kirke er fra 1632 med indgraveret årstal og giverens initialer: ”NK”.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Hjortlund Kirke er en romansk døbefond af rødlig granit på alder med kirken, fra omkring 1200. Den er en egenartet type, der er tøndeformet, 88 cm. høj og 93 cm. i diameter på midten, medens mundingen er 73 cm. Den blev hugget glat i 1901.

Hjortlund Kirke har to dåbsfade. Det ene er sydtysk fra omkring 1550. Det har et relief af syndefaldet på bunden og initialer og årstal fra tidligere ejere på fanen. Det er 34 cm. i diameter. Initialerne er ”KHM” for Claus Hundermark til Gerdrup og ”DD” for Dorte Daa.

Det andet fad er nederlansk fra omkring 1625, der har sidestykker i Thisted, Sønderho og Mandø kirker. Fadet har som det første et relief af syndefaldet i bunden. Det er anskaffet i 1874.

Fontehimmel
Hjortlund Kirke har bevaret en fontehimmel fra 1735 eller 1749. Den er ottesidet, af fyr og 75 cm. i diameter. Den blev nedtaget i dårlig stand fra loftet i 1980 og istandsat.

Prædikestol
Prædikestolen i Hjortlund Kirke er et renæssancearbejde fra 1617 med navn for den daværende præst, Oluf Sørensen Bruhn, samt initialerne for en kirkeværge, ”SW”. Stolen består af fire fag uden malerier. I hjørnerne står fem 23-25 cm. høje statuetter, der forestiller Kristus og de fire evangelister. Fra opgangen ses Sankt Mattæus med opslået bog, der holdes af englen, Sankt Markus der har en løve ved fødderne, Kristus der står med velsignende højre arm, Sankt Lukas der står med oksen, og Sankt Johannes, der står med bog og ørn.

Postamentfelterne har følgende indskrifter på latin: ”Omnis homo fænum, verbum aut(em) Do(mi)ni manet in æternum”, der oversat betyder: ”Ethvert menneske er som græs, men Herrens ord forbliver til evig tid” fra Esajas Kapitel. 40 vers. 6, samt citaterne: ”Denne er min elskelige søn i hvilcken ieg hafver behag/ See det Gvds lam som bær ale verdens syndr Ioh”. (Johannesevangeliet kapitel 1 vers. 29), og ”Sa hafver Gvd elst verden at hand hafver gie…” (Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16). Stafferingen er i mørkebrun fra 1934.

Prædikestolens himmel er en polygon med seks fag ud imod rummet. Der læses initialerne ”SW” og årstallet 1617 på den.

Pengeblok
Hjortlund Kirke har en pengeblok fra 1700´erne, 106 cm. høj, i eg. Den er egetræsmalet.

Hjortlund Kirke har en pengetavle fra omkring 1720, der er 42 cm. lang. Tavlen dateres ud fra Fr. IV´s (1699-1730) kronede monogram på rygbrættet. Den nuværende bemaling er fra 1798.

Dørfløj
Hjortlund Kirke har en middelalderlig dørfløj med en udformning, der har tyske paralleller i 1300´erne eller lidt senere paralleller i Skåne eller Mellemsverige. Døren, der har sin gamle plads i skibets syddør, måler 210x106 cm. Træværket er en ældre egeplankefornyelse, og gangjernene er smedet i en rudeformet figur, hvorfra der vokser blade og blomster. Af danske paralleller kan nævnes døre i Grimstrup, Årre og Sneum.

Pulpitur
Pulpituret i Hjortlund Kirke er fra 1699. Det blev lavet om til orgelpulpitur i 1841, hvor midterpartiet blev fjernet til fordel for orgelfacaden. I 1913 blev pulpituret placeret i det nye tårnrum og derved en del reduceret.

Orgel
Orglet i Hjortlund Kirke er et P. Bruhn & Søn fra 1976. Man har genanvendt facaden fra 1841 fra et orgel, der var leveret af Johan Andreas Ohrt. Orglet har syv stemmer og én pedal. Det er placeret på pulpituret.

Klokketårn og klokker
Hjortlund Kirkes tårn er opført i 1913 i tegl. Det afløste en tagrytter fra 1745, der rummede den middelalderlige klokke. Kirken har to klokker. Denne ene fra 1275-1300 med indskriften: ”Hermanus me f(ecit)”, oversat: ”Herman gjorde mig”. Klokken måler 65 cm. i diameter. Den anden klokke er fra 1913 med indskrifterne: ”Til Kirken i Hjortlund gjorde de Smithske Klokkestøberier i Aalborg mig Aar 1913”, og ”Ring ud hans Bud/ Ring hjem til Gud”.

Hjortlund Kirkes tårn rummer også et tårnur fra 1848-1849, der tidligere hang med en urskive på korets østgavl og skibets vestgavl. Herefter blev det i 1913 overført til det nye tårn.

Gravminder
Der er opstillet fire gravsten ved våbenhuset i Hjortlund Kirke. Desuden er der 13 støbejernskors.

Gravsten ved Hjortlund Kirke:
1. Over en Michelesen af Hedegaard og hans hustru Johanna Sørensdatter, omkring 1736. Ved åbenhuset.
2. Over Kirstine Sophia Lang, omkring 1747. Ved våbenhuset.
3. Over kirkeværge Niels Mickelsen af Hedegaard og hans hustru Dorrethe Marsdatter, 1740´erne. Ved våbenhuset.
4. Over Elisabeth Lange, sogenpræsten ved Hjortlund Kirke Peder Thuns anden hustru.

Støbejernskors
Alle kors står på kirkegårdens sydvestre del.
1. Over Birgitte Maria Leerbech, omkring 1818
2. Over Christen Johansen, omkring 1858
3. Over Hans K. Brorsen, omkring 1859
4. Over Karen Johansen, omkring 1862
5. Over Maren Bertelsen, omkring 1869
6. Over Tove Elias Datter, omkring 1870
7. Over Dorthe Marie Johansen, omkring 1875
8. Over Tove Martine Johhansen, omkring 1881
9. Over Johanna Brodersen, født Knudsen, omkring 1884
10. Over Kristen Iversen, omkring 1887
11. Over Johanne Kristensen, omkring 1896
12. Over Johan Christensen, omkring 1899
13. Over Hans H. Nissen, omkring 1905

Kirkegård
Hjortlund Kirkes kirkegård har bevaret sine gamle grænser. Der er indgange i øst og syd. Der er en kirkestald fra 1862, der er ombygget til ligkapel, toilet og fyrrum.

Præstetavle
1536 Hans Pedersen
1566-1580 Berthel Sture
1608 Oluf Sørensen Bruun
1608-1658 Berthel Struck
1658-1686 Povel Wedel
1686-1691 Johan Biltoft
1691-1700 Carsten Als
1700-1713 Niels Teilmann
1713-1740 Hans Munch
1740-1741 Magister Thomas Andrup
1741-1178 Peder Thun
1778-1794 Christian Jeppesen Foersom
1794-1799 Jens Christian Ramsing
1799-1808 Frederik Christian Grønlund
1808-1819 Rasmus Leerbech
1819-1835 Johannes Willadsen Angel
1835-1851 Hans Böllemose
1851-1870 Martin Julius Balslev
1870-1876 Frants Kristian Henrik Sodemann
1876-1881 Georg Wilhelm Sodemann
1881-1886 Jesper Carl Lorentz Jespersen
1886-1892 Peder Jakobsen
1892-1898 Niels Søren Emil Wille
1898-1902 Cristen Hjortkær Christensen
1902-1911 Peter Johansen Neergaard Spandet
1911-1921 Søren Sørensen Nymand
1921-1963 Marius Bernhard Mikkelsen
1963-1965 Ove Hvidberg Hansen
1965-1967 Harald V. Helms
1967-1993 Knud Andresen
1993- Ruth Huitfeldt Svendsen

Præstebiografier
Peder N. Thun (1741-1778):
Det fortælles om Peder N. Thun, at han påtalte, at stort set ingen altergæster lagde penge i fattigblokken. Jeppe Eliasen fra Grestedbro skulle have svaret med høj røst, at præsten måske ville have penge i bøssen for at blive rost.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3311 ff.Louw 23.04.2008. Kilde: Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 97.