Hofmansgave


Trykt tegning. Herregården Hofmansgave


Fynske Hovedgårde. Hofmansgave


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hofmansgave


Fynske Hovedgårde. Hofmansgave


Fredet bygning: Det norske hus, Hofmansgave


Altertavle, Gerskov Kirke. Malet af Ellen Hofman-Bang. www.nordenskirker.dk

Intro

Hofmansgave er en kystnær hovedgård, men trods det, har den også haft kornavl. Den er anlagt ved sammen-lægning af to mindre senmiddelalderlige hovedgårde Knyle (1483) og Hasmark (1447). Knyle lå på en holm i Odense Fjord, mens Hasmark lå på selve Fyn.

Ellen Hofman-Bang

Den tredje og sidste stamhusbesidder på Hofmansgave, Niels Erik Hofman-Bang (1844-1929), fik sammen med sin hustru Charlotte Müller ni børn. Da deres ældste søn Niels Oluf Hofman-Bang døde i 1951, var det alene søstrene Karen, Inge, Ellen og Ebba, der som de sidste efterkommere af Hofman-Bang familien havde hjemsted på Hofmansgave.

Ellen Hofman – Bang (1879-1971) var kunstmaler. Hun gik først på Vilhelmine Bangs Tegneskole og siden på Kunstakademiet i København. Efter kunstakademiet foretog hun rejser til forskellige, sydeuropæiske lande for at lade sig inspirere. Hun udstillede gennem næsten 50 år på Charlottenborg-udstillingen.

Hendes national-romantiske, historiske malerier blev meget rost i samtiden, eksempelvis ”Dronning Margrethe stifter den nordiske union 1397” samt et andet i samme genre, portrættet af dronning Dagmar og hendes mor, som udsmykkede kongeparrets vægge på Amalienborg.

Ellen Hofman-Bang havde i øvrigt forkærlighed for religiøse motiver. Af værker kan bl.a. nævnes altertavler i Otterup og Gerskov kirker.

Ellen Hofman-Bangs indsats som kunstner er temmelig underbelyst i dansk kunsthistorie. Dele af hendes værker er åbenlyst beslægtede med skønvirke-tiden, f.eks. som hos Agnes Slott-Møller.
I en del af den tidligere herskabsstald på Hofmansgave er indrettet et lille kunstmuseum, hvor man kan se en udstilling af Ellen Hofman-Bangs arbejder.
Litteratur. Margit Egedal. ’Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave’.
Johannes Wendt-Larsen. ’Fra stamhus til stiftelse. Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave, 1784-1959’. 2010.


H.C. Andersen

H.C. Andersen besøgte Hofmansgave 10.-14. juli 1830 samt nogle dage i slutningen af juli 1832.
I ikke færre end 7 breve fra H.C. Andersen er der referencer til disse besøg:

”I Løverdagsaftes kom jeg her til, og agter at forlade disse fortræffelige Mennesker, første Markedsdag O: Onsdag, men da det vil være uvist, om jeg kommer saa tidligt til Odense at jeg der kunde faae et Brev skrevet og med Posten, vil jeg allerede begynde paa det her, og skrive nogle Linier hver Aften, for at der ingen Uge skal gaae over med at tilsende Dem mine Breve.—Jeg har kun været her een Nat og een Dag og finder mig alt ganske Nemme; jeg har nu lært Ringspil, kan ogsaa godt balancere paa Stangen ved den grønne Plet udenfor Huset, hvor De øvede Dem ifjor, og fremfor alt lært at spise Kirsebær;” (Brev til Edvard Collin 11. juli 1830)

”Imorgen, som er den sidste Dag jeg bliver, thi det er St: Knuds Markede i Odense, vil vi have Schattenspiel an der Wand. Lund skal være Casander; den ældste af de her værende Sønner, Colombine; den yngre, Harlequin, og jeg, Pjerot.” (Brev til Edvard Collin 12. juli 1830)

”I Formiddags kjørte Hr Hofman mig ud paa Hals, jeg var paa den ydderste Spids og fik mig en Steen med; herude voxte Lyng, noget jeg ikke troede at finde i Fyen.—Med vort Schattenspiel gik det fortræffeligt og vi havde, oven paa Baletten Søvngjængersken der ret var et non plus ultra i sin Slags.” (Brev til Edvard Collin 13. juli 1830)

”Her er Antiquiteter, Bogsamling, Naturalier og Alt hvad man ønsker sig; mit Sovekammer støder op til en stor Malerisamling og Haven der næsten er en halv Miil i Omkreds, vrimler af Blomster,” (Brev til Ludvig Læssøe 13. juli 1830)

”Imiddags forlod jeg det hoffmanske Huus, hvor jeg ret har moret mig, begge Døttrene rullede med til Byen,” (Brev til Edvard Collin 14. juli 1830)

”Nogle af de sidste Dage i Fyen tilbragte jeg paa Hofmansgave; vi gjorde dem ret til en Karnevalstid, forklædte os, gjorde saaledes Toure i Kattegattet, tændte lld og kogte Kaffe; jeg studerede Botanik, promenerede og spiste Kirsebær, og det var ret fornøieligt.” (Brev til Signe Læssøe 2. august 1832)

”Paa Hoffmannsgave var jeg nogle Dage! det er elskelige Mennesker. Vi havde tusinde Løier! De kjender det nok. Een Dag lavede vi Kaffe paa Hals og krøbe paa Hænderne ud i Kattegattet, saa langt vi kunne komme, Herrer og Damer. Vi spillede ogsaa Comedie. Jeg var Rasmus Montanus.” (Brev til Edvard Collin 3. august 1832)

I to breve skriver H.C. Andersen om den botanik, der er kendetegnende for Hofmansgave:

”Jeg har mærket at man ret studerer Botanik her, og er Talen om Blomster og Væxter, føler jeg mig reent svinde hen i et Nix, jeg som dog i Jylland vandt daglig i Folks Agtelse, naar de hørte mig kjende Hør, Hamp, Rap og Rølleger!” (Brev til Edvard Collin 11. juli 1830)

”den sidste Dag jeg var paa Hofmansgave, havde jeg en sand Nydelse, nemlig jeg saae Infusions Dyr; tænk Dem en lille Vanddraabe kun, paa Glas og det var en heel Verden med Skabninger, hvor de største præsenterede sig som Græshopper, de mindste som Knappenaalshoveder; nogle lignede virkelige Græshopper, andre havde de mest monstroese Skikkelse[r], og alle tumlede de sig imellem hinanden, og de større slugte de mindre. -Jeg saae Infusions Dyr i mit eget Blod, der vrimlede af Aal og Torsk, og alt i det uendelige; at det ikke var et Øienspil, overtydede mig Dyrenes Form og de enkelte Leds Bevægelighed, dels ogsaa, at naar man rørte med en Knappenaals Spids der først var dyppet i Syre, ved den Materie hvori de var, flygtede de alle over til den modsatte Side og døde efter et Øieblik. - Den hvide Skimmel paa Blæk, var en heel Skov med Urter og Væxter, Træer og Buske; kort sagt der aabnede sig en Uendelighed for mig, der bragte [mig] til at svimle.” (Brev til Ludvig Læssøe 15. juli 1830)


Anne Marie Løn

Et studium af Hofmansgaves interessante historie kan passende suppleres med læsning af Anne Marie Løns skønlitterære roman ’Dværgenes dans’. Sæt Dem en sommerdag på en bænk i Hofmangaves haveanlæg og læs romanen, som i 1999 fik Weekendavisens litteraturpris. Ganske vist er romanens handling henlagt til det fiktive gods ved Horsens, Wilhofsgave, og godsejerfamilien er ligeså fiktivt navngivet Willhof-Holm. Det skal De som læser ikke lade Dem gå på af, for medens De læser, vil De af Dem selv komme på den tanke, at ’Dværgenes dans’ ivissehenseender – og endda ned i mindste detalje – er en beskrivelse af Hofmansgave og dens beboere. Det drejer sig om Hofmangaves tredje og sidste stamhusbesidder Niels Erik Hofman-Bang og familie.

Niels Erik og Charlotte Hofman-Bang fik ni børn, hvoraf Ellen Hofman-Bang allerede er beskrevet (se fanebladet).
Eet af de ni børn – Tyge Hofman-Bang– var dværg, og i ’Dværgenes dans’ er det netop dværgen Tyge Willhof-Holm, der er romanens hovedperson.
Ulrik Høy, Weekendavisen, udtaler ved prisuddelingen:»Dværgenes dans « er en smukt passioneret - platonisk - kærlighedshistorie. Det vender vi tilbage til, det platoniske. Forfatteren har også nydt det. At gå ind ad Stuckenbergs portal og opslå fantasiens paulun på godset Willhofsgave, hos den danske landadel, den ædelt uddøende stamhusfamilie Willhof-Holm med de syv prægtige langlemmede og overordentlig ugifte søstre, den smukke broder med den pinlige tilbøjelighed og denne særling af en yngstesøn med den ikke mindre alarmerende genetik i form af dværgvækst, achondroplastiker kaldet. 136 1/2 cm, langt under Toulouse-Lautrec på 152. Forfatteren har nydt det. [ ] Miljøet er den danske landadel omkring skæbneåret 1919, hvor de arvede privilegier fik nådestødet i loven om stamhus og len, stedet det smukke, gamle, ærværdige og stedse mere forfaldne gods, Willhofsgave, med atmosfære af stiligt forfald og resignation over tidens gang og det moderne samfunds ubønhørlige fremmarch. En selvomsluttende verden, skrøbelig, disse mennesker er på vej ud af historien, og smerten ligger i det stort udfoldede tilbageblik, for fremtid er der ingen af, kun fortid, lutter fortid.”Litteratur:

Løn, Anne Marie. 'Dværgenes dans'. 1998.