Hvidkilde


Lille hefte med tekst og billede vedr. herregården Hvidkilde.


Akvarel. Herregården Hvidkilde


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hvidkilde


Luftfotografi. Hovedgården Hvidkilde. Foto: Mogens Bo Henriksen.

Intro

Nordvest for Svendborg ligger en hvid (klar) kilde. Ved denne kilde blev hovedgården Hvidkilde anlagt en gang i middelalderen. Den blev anlagt som enestegård i skoven og senere udvidet ved inddragelse af jord fra landsbyen Sørup.

H.C. Andersen

H.C. Andersen besøgte Hvidkilde 7.-8. juli 1843. I et brev til Jonna Stampe – f. Drewsen, baronesse på Nysø, gift med Henrik Stampe – 11. juli 1843 skriver han om herregården:
”derpaa overnattede vi paa Hvidkilde, hvor jeg dog ikke ret følte mig hyggelig! - her er et smukt Have-Partie, en deilig Græsplet med et stort Springvand, men det er næsten det Hele og inde i Huset - som sagt der følte jeg mig ikke hjemme, skønt jeg ellers saa let hefter mig fast til hver Plet, man har imidlertid saa venligt indbudet mig at komme igjen, men jeg veed ikke om det skeer!”
Det var første og sidste gang H.C. Andersen besøgte Hvidkilde.


Musikken på Hvidkilde

Baggrunden for musikken på Hvidkilde
Historien om adelsdamen Anne Gøye, der boede hos sin bror på Hvidkilde og kort før sin død overdrog sin store bogsamling, der omfatter et berømt folkevisehåndskrift, til sin slægtning Karen Brahe, samt mere overordnet om adelens ændrede rolle i perioden (1628-81).

Efter planen er fire års restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster færdig i eftersommeren 2013. Den omfattende restaurering har sat fokus på adelsdamen Karen Brahe, der i 1716 oprettede klosteret for unge piger af fornem byrd. Ved samme lejlighed skænkede hun sin anselige bogsamling til klosteret til jomfruernes brug, som det hedder i fundatsen. En af bogsamlingens skatte er et håndskrift med folkeviser, der normalt benævnes Karen Brahes folio.
Håndskriftet rummer en af de største tidlige samlinger af gamle danske folkeviser, i alt omkring 200. Karen Brahes folio er imidlertid væsentlig ældre end Karen Brahe. Håndskriftet er fra 1570’erne, og hun fik det af sin morfars søster, Anne Gøye (eller Gjøe), der kort før sin død i 1681 overdrog hende sin bogsamling, som hun selv for en dels vedkommende havde overtaget fra sin mor.

Betegnelsen folkeviser er en romantisk opfindelse, der skulle knytte viserne til et folkeligt ophav. Der er imidlertid ikke fuldstændig enighed om, i hvilket samfundslag folkeviserne – også kaldet middelalderlige ballader – er opstået, og hvordan de oprindelig er blevet brugt. Sikkert er det dog, at det var populært blandt slægtsbevidste adelsdamer at anlægge folkevisesamlinger i 1500- og 1600-tallet. Adelsdamerne kunne så, som det for eksempel var tilfældet med Anne Krabbe på herregården Stenalt på Djursland, tolke det sådan, at viserne handlede om deres egen slægt.
Anne Gøye, der overdrog sin folkevisesamling til Karen Brahe, er et godt eksempel på, hvordan adelen vender sig indad mod slægten og lærdommen, efter at den først i 1500-tallet mister sin traditionelle berettigelse som den værnestand, der beskytter landet. På nogle få generationer går adelen fra at have våben i hånd og kun akkurat at kunne formulere sig på skrift til at læse, skrive og interessere sig levende for historien, ikke mindst adelsslægternes egen. Og Anne Gøye havde god anledning til at sætte pris på slægten, både den fjerne og den nære. Hun mistede tidligt sine forældre og boede det meste af sit liv hos forskellige familiemedlemmer. I 1628 flyttede hun ind på Hvidkilde hos en af sine brødre, Falk Gøye, der lige havde giftet sig til herregården. Da broderen 21 år senere blev udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, flyttede Anne Gøye med ham og sin svigerinde til Sorø, men da han døde i 1653, flyttede de to adelsdamer tilbage til Hvidkilde. Her boede de, indtil de under Svenskekrigen i 1657 blev fordrevet fra stedet. De måtte herefter tage ophold hos Falk Gøyes datter, Susanne Gøye, der i øvrigt samme år fødte Karen Brahe.