Hygumvej 75, Vester Nebel sogn


Hygumvej 75 ca. 1928. Niels Pedersen med familie. Fotograf ukendt. Vester Nebel Sognearkiv.

Intro

Hygumvej 75. Matr. 6o (opr. 6d) Hygum, V. Nebel sogn i Esbjerg kommune. Ejendommen blev grundlagt 1896 som et husmandsbrug ved udstykning af 9 tdr. l. fra Bjerregård. Stuehuset er fra 1896, og stalden fra ca. 1925.

Gården

Grundlæggeren af ejendommen var Niels Pedersen fra Orten i Varde Landsogn. Han købte parcellen 1896 fra Bjerregård og lod bygninger opføre. Samme år blev han gift med Karoline Jensine Pedersen fra Briksbøl i Skads sogn. Niels Pedersen var tømrer- og snedkermester.

1938 Evald Ingemann Pedersen, søn af foregående. Han var året før blevet gift med Gerda Louise Vilhelmine Eis fra Esbjerg.

1955 Laura og Jens Madsen Nielsen. Stammede fra hhv. Ølgod og Borris.

1959 Gerda og Jens Jørgen Lønne. De flyttede efter afståelsen af ejendommen i 1964 til Jens Lønnes fødegård, Nørrevang i Briksbøl, Skads sogn.

1964 overtog Jens Jørgen Lauridsen fra Højgård i Hygum ejendommen og lagde denne ind under Højgård. Bygningerne blev udlejet.

1975 blev bygningerne uden jord frasolgt til Ruth og Henry Poulsen. De solgte ejendommen 1986 og flyttede til Tarp.

Nuværende ejere Eva og Bjarne Stagaard overtog ejendommen 1995.

2010 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk
"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen, 1991