Jernbanegade


Jernbanegade 29. Kolding Stadsarkiv


Jernbanegade 18. AL-Passagen. Kolding Stadsarkiv


Jernbanegade. Kolding Stadsarkiv


Jernbanegade. Biografen 1+2, indrettet i den tidligere restaurant Palmehaven/Trocadero. Facade mod Jernbanegade. Bag den grå facade ligger sal 2 med lærred op mod indgangs-partiet. Kolding Stadsarkiv


Den Spanske Trappe set fra Jernbanegade


Jernbanegade. Kolding Stadsarkiv


Jernbanegade 44. Jydske Tidende. Kolding Stadsarkiv


Jernbanegade set fra Banegårdspladsen. Til venstre i billedet ses "Kronborg".


Jernbanegade set fra Akseltorv. Til venstre ligger apoteket, og i midten lå tidligere Brandorff's Gård.

Intro

Jernbanegade er et gadenavn fra 1891. Tidligere gadenavne: 1866-1891; Jærnbanevej/Banegaardsvej (fra Banegården til Munkegade), 1866-1891; Høffdingsgade (fra Munkegade til Slotsgade), ca. 1850-1891; Nygade (fra Slotsgade til Axeltorv)

Jernbanegade

Jernbanegade strækker sig i dag fra Banegårdspladsen til Akseltorv. Den er én af de nyere gader i Kolding, for den blev først anlagt i forbindelse med opførselen af jernbanestationen i 1866 med navnet Jernbanevej. På den tid afsluttedes gaden omkring krydset mellem Jernbanegade, Munkegade, Buen og Fredericiagade.

Den smalle del af Jernbanegade, der nu er gågade, hed tidligere Høffdingsgade efter skibskaptajn Høffding, som anlagde gaden omkring 1850. Før den tid lå den kongelige urtehave på arealet mellem Slotsgade og Munkegade og helt op til Staldgården. Byen så dengang meget anderledes ud, end den gør i dag. Først med anlæggelsen af Nygade i 1876 i forlængelse af Høffdingsgade etableredes en direkte vej fra banegården til Akseltorv. De tre gader Jernbanevej, Høffdingsgade og Nygade blev sammenlagt til én gade: Jernbanegade den 30. januar 1891.

Jernbanevej lå i flere år øde hen. Gaden var ikke belyst og de folk, der skulle til og fra stationen, måtte medbringe håndlygter. Den manglende belysning gav anledning til konflikt mellem Kolding by og jernbanen, og først i 1871 overtog byen gaden. Det første hus på Jernbanevej blev opført så sent som 1882, men herefter tog byggeriet fart, og gaden blev hurtigt tæt bebygget.

I Høffdingsgade blev der opført flere gårde langs vejen i årtierne efter 1850. Selskabet Enigheden opførte også et stort klubhus her i efteråret 1857. Det blev senere til ejendommen Industrien. Men vejbelægningen var i dårlig forfatning. Flere af de folk, der færdedes i gaden mente, at den mest af alt mindede om en markvej. Efter mange forhandlinger blev Høffdingsgade til sidst brolagt i sommeren 1861.

Da Nygade skulle anlægges, gav det anledning til en del konflikt i byrådet, fordi der ikke var enighed om, hvor gaden skulle placeres. Striden stod mellem konsul H.H. Grau og hans støtter bagermester H. Jacobsen på den ene side og de resterende 5 byrådsmedlemmer på den anden. Flertallet vedtog den nuværende placering den 2. december 1875. Et år senere var gaden anlagt på trods af store protester fra Grau, som nu havde flertal i byrådet. (Heidi Vad Jønsson)


Jernebanegade 29 og 44

Jernbanegade 29
Huset er tegnet af Johan Christian Fussing i 1898 som privatbolig for fabrikant I.A. Hansen og bygget i historisk stil med inspiration fra italiensk renæssance. Karakteristisk for huset er de to sidefløje med balkoner og løgkuplerne i irret kobber på kvistene. Fra 1901 til 1925 fungerede huset som Koldingafdeling af Danmarks Nationalbank. Herfra blev der i 1920 udleveret danske penge til Sønderjylland efter Genforeningen.

Jernbanegade 44
Huset er tegnet af Johan Christian Fussing i 1893 som privatbolig, kontor og lager for købmand I.O. Brandorff og bygget i historisk stil med inspiration fra italiensk renæssance. Huset er opført i en glat lyserød teglsten og dekorationerne er præfabrikerede formsten.