Jerne Kirke


Jerne Kirke

Intro

Jerne Kirkie er en romansk kirke fra 1100-tallet, viet til Sankt Martin.

Kirken

Jerne Kirke er en romansk kirke fra 1100-tallet oprindeligt viet til Sankt Martin. Den omtales første gang i 1289 med nævnelse af en sognepræst. Sognet nævnes første gang i 1340. Den ældste del af kirken fra slutningen af 1100-tallet bestod af apsis, kor og skib. Der blev tilføjet et våbenhus i senmiddelalderen samt et tårn i 1460´erne. Tårnet står i dag skalmuret med røde mursten som resultat af en restaurering i 1891. Desuden blev der opført et gravkapel o. 1740 ved skibets sydmur, der nu tjener som sakristi.

Kirkerum
Kirken har oprindelig haft bræddelofter, men omkring 1460 blev der bygget hvælvinger i koret og hvælvinger i skibet o. 1500. Oprindeligt har kirken haft små, højtsiddende romanske vinduer, der nu er tilmurede. De nuværende vinduer er to i koret, nord og syd, samt fire i syd i skibet.

Kirkens ældste inventar er døbefonden, der er romansk med samme alder som kirken. Kirkens prædikestol er fra o. 1550-75 i blandet gotisk og renæssancestil. Altertavlen er i barokstil fra 1654 og står på et alterbord fra middelalderen. Den var afløsning for en ældre gotisk altertavle fra 1475-1500, der nu står i Løgum Kloster Kirke.

Der er et stort epitafium, et træskærerarbejde i barokstil, fra 1747 over præsten Marturin Castensen.
Kirken blev hovedrestaureret i 1891, hvor man i kor og skib fandt kalkmalerier fra o. 1500 af den såkaldte ”Liljemester”. Desuden fandt man fra 1550-1600 et levn af en nadverscene. Efter en undersøgelse fandt man ikke nogen af dekorationerne bevaringsværdige, og de er blevet overkalket.
Vest for våbenhuset er der en gravsten fra middelalderen og i våbenhuset fem gravsten, der er sat over slægten Spangsbjerg, de såkaldte Spangsbjergsten.

Kirkens orgel er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1977.
I 1887 kom den nye bykirke, Vor Frelser Kirke, til i sognet, og den blev udskilt fra sognet i 1891.
Jerne Kirke er afbilledet på Esbjerg Julemærke 1984.

Præster
Fra reformationen til nu:
15? Palle ?
1569-1590 Jørgen Pallesen, Jerne
1590-1592 Hans Jørgensen, Jerne
1592-1637 Palle Jørgensen, Jerne
1637-1653 Hans Jensen, Hersleb
1654-1659 Jørgen Olufsen, Alslev.
1659-1672 Bent Jacobsen, Varde.
1672-1700 Hans Pedersen Bartsker.
1701-1747 Magister Marturin C. Castensen.
1748-1789 Johanns T. Bøtcher.
1789-1826 Niels Bønnelykke.
1827-1835 Søren Sandet Hjort.
1835-1858 Gabriel Koch.
1858-1880 Michael R. Gjørup Assens.
1880-1890 Axel Gudmund Kemp.
1890-1899 Jens Andersen.
1899-1909 Ludvig J. K. Ingerslev.
1909-1916 Jens Jensen Hammer.
1917-1936 Viggo Hansen.
1928-1942 Jens N. J. Madsen.
1937-1946 H. K. Westphal Hansen
1943-1968 Jens Thøger Gregersen
1946-1966 Kristian Rasmussen Kiel
1967-1973 Niels Bruun
1968-1979 Kristen Kjærgaard Hou
1969-1981 Henning Kruse
1975-1977 Hans Fester Thaysen
1977-1984 Anders Munk Futtrup
1980-1986 Flemming Rishøj Thomsen
1982- Jens Chr. Jensen
1984- Ingelise Wenzel
1986- Poul Erik Kammersgård

Præstebiografi
Magister Marturin C. Castensen (1701-1747): Epitafiet over Marturin Castensen er et minde over Jerne Kirkes præstehistories mest kendte mand, født i 1669 som søn af Ribes daværende borgmester. Han dyrkede matematik og var nær ven af Ole Rømers hjem, men valgte præstevejen og tog teologisk embedseksamen i 1698. Han blev kaldet til Jerne og blev provst i 1739. Rygtet gik, at han kunne mane, men egentlig var han en fredsommelig mand, der blot var dygtig til naturvidenskabelige fag. Han efterlod en stor formue og stiftede et legat til værdigt trængende i Ribe Stift.

Kirkeliv
Jerne Kirke var oprindelig midtpunkt for et bondesamfund med småbyer som Novrup, Tovrup, Veldbæk, Strandby og Måde. Da Esbjerg blev by, blev den en del af det overvejende grundtvigske Jerne Sogn. Det var Jerne Kirke, som det nye Esbjerg måtte ty til, når man skulle have forrettet kirkelige handlinger, indtil Vor Frelsers Kirke stod færdig i 1887.

Med det nye Esbjerg kom der handlende og dermed Indre Mission til området, der blev en del af Jerne Sogn med eget missionshus. De kom til at stå for blandt andet meget socialt arbejde i Esbjerg blandt de mange nye tilflyttere.

I dag rummer sognet Indre Mission, Danmission, Kirkeligt Samfund, Kirkens Korshær samt FDF. Sognet fik et sognehus i 1982. I nyere tid har sognet mest været præget af grundtvigske præster.

Kirkeskib
Kirkeskibet i Jerne Kirke er givet af kirketiendeejerne ved overgangen til selveje. Det er ophængt 10. maj 1940 som et ”fredens skib”. Skibet er en fuldrigger bygget af kaptajn P. A. Pedersen.

Altertavle
Den nuværende altertavle er et barokarbejde med stilmæssige spor af renæssance fra 1553-54. Den har udskæringer med blandt andet to evangelister i siderne og Kristus øverst, der troner med verdenskuglen.
Malerierne på altertavlen forestiller traditionelt lidelseshistorien: Nadver, bønnen i Getsemane og korsfæstelsen. Desuden er der et billede af Kristi dåb.
Indtil 1925 var den ældre altertavle fra o. 1475-1500 i kirken, til den blev restaureret og indsat i Løgum Kloster Kirke. Den er et gotisk alterskab med sidefløje, der rummer de tolv apostle, et midterskab med nådestolen flankeret af Maria med barnet og Skt. Morten, kirkens værnehelgen.

Sidealterfigur
Jerne Kirke har haft en sidealterfigur fra omkring 1500 forestillende Maria med barnet, 170 cm. høj. Figuren blev solgt til nationalmuseet i 1894.

Døbefond
Døbefonden er romansk af udhugget granit på alder med kirken selv og adskiller sig fra egnens øvrige døbefonde i stil. Foden er en pyramidestub med slidte hjørnehoveder. Kummen har en dobbelt rundstav uden afløb.

Dåbsfadet er et tinfad, der kun er få år gammelt. Det er en kopi af et lidt ældre fad, som forsvandt efter et indbrud i kirken. Det kom til veje flere år efter - fundet i et buskads, hvor det var henkastet. Dåbskanden er af tin.

Sagn
Sagnet lyder, at en kæmpe, der ikke kunne holde ud at høre klokkerne, kastede en sten mod tårnet. Den ligger nu ved kirkegårdsdiget med mærker af kæmpens fem fingre. Kirkebyggeriet i Bryndum og Jerne skulle have været foregået på samme tid. Bygmesteren i Jerne var så bange for, at Bryndum skulle blive færdig først, at han slyngede en stor sten mod kirken.

Epitafiet i Jerne Kirke
Epitafiet over Marturin Castensen er et udskåret barokarbejde i egetræ. Det består af et storfelt, indrammet i en kraftig ramme og omgivet af udskåret akantusløv. Storfeltet er udformet som en typisk barokgravsten med gravskrift og gravvers. I hjørnerne findes relieffer af de fire evangelister. En krans med gravskriften holdes af to kronede engle. På toppen af kransen ligger en engel med symbolerne på forgængeligheden: Kranium og timeglas.
Storfeltet flankeres af to udskårne børn på gesimser, og øverst på gavlen står den opstandne flankeret af engle med palmegrene.

Spangsbergstenene ved Jerne Kirke
Indtil 1983 lå der 13 gravsten ved nordsiden af gravhøjen på kirkegårdens sydvestre hjørne. De 12 er arbejde fra 1700-tallet fra Fanø og flest over medlemmer af Spangsbergslægten. Mange bærer stenhuggerens signatur, der enten er ”B.A.S.V.” eller ”F.B.S.” De står nu dels i våbenhuset, dels i ligkapellet. På enkelte er der relieffer af familien, der giver et tidsbillede af de enkeltes udseende. Desuden er der mønstre og figurer på flere sten. Teksterne på stenene giver et kort biografisk indhold over de afdøde. Stenene er sat både over voksne og børn i familien:
1. Over Hans Christensen Spongsberg med hustrue Eddel Christensdatter. 1714. Ved kirkens nordmur.
2. Over Peder Christensøn af Strandby, bror til Hans Spangsberg. 1742. Indtil 1983 opstillet ved kirkens nordmur.
3. Over ukendt, omkring 1750. Ved kirkens nordmur.
4. Over Giertrud Nielsdatter af Gammelbye. Omkring 1750. Ved kirkens nordmur.
5. Over Christen Hansen Spangsberg af Ugleviig. 1751. Ved kirkens nordmur.
6. Over Sanna Marhrethe Mortensdatter Spangsberg. Omkring 1754. Ved kirkens nordmur.
7. Over Kierstine Poulsdatter. Omkring 1754. Ved kirkens nordmur.
8. Over Niels Nielsen af Velbeck med hustru Else Pedersdatter. Omkring 1764. Ved kirkens nordmur.
9. Over Else Sørensdatter af Welbech, omkring 1766. Ved nordmur.
10. Over Morten Hansen Spangsberg. Omkring 1772. Ved kirkens nordmur.
11. Over Søren Nielssen af Bollisager. Omkring 1779. Ved kirkens nordmur.
12. Over Niels Mortensen af Bolisager. Omkring 1789. Ved kirkens nordmur.

Bondegravstenen ved Jerne Kirke
Den såkaldte bondegravsten bærer året 1594, men kan udmærket være ældre. Den står mellem våbenhus og tårn. Den måler 138x55 cm og er i rødlig granit og er sat over ”KCD”. Den har indhugget en udsmykning i en noget skæv dobbeltlinet indramning. Midt på stenen er et stort Jesusmonogram samt et Georgskors.

Prædikestol
Altertavlen er et sengotisk arbejde udført 1653-54 med spor af tidlig renæssance. Den er typisk for Ribeegnen i den periode. Farverne på den, grøn og guld på rød bund, stammer fra 1944. Farver, som den øvrige kirke senere er blevet afstemt efter. Stolen består af seks smalle fag, hvoraf de fire danner selve stolen, mens de to sidste forbinder den med væggen. Felterne har en rent gotisk stavværksdekoration med fiskeblærer og korsblomster. Balustrene omkring sluttes for oven af englehoveder med ejendommelige tragtformede ører og vinger.

Prædikestolen omtales ved et syn i 1653 som gammel og meget forfalden. I 1821 noteres det, at prædikestolen faldt forover og behøvede støtte. Den fik sin nuværende udformning i 1892.
Fra ca. 1850-1944 fandtes en lydhimmel over prædikestolen. Den blev nedtaget under restaureringen i 1944. Rester heraf er nu på Esbjerg Museum.

Kirkegård
Den oprindelige kirkegård omkring kirken har stort set bevaret sine gamle skel. Oprindeligt var placeringen af begravelserne på kirkegården bestemt af landsbyernes beliggenhed. Gårdene i Boldesager havde gravsteder i nordvest, Måde i sydvest, Veldbæk i syd og Uglvig i øst. I 1922 og 1945 blev kirkegården udvidet betydeligt med arealer nord for Strandby Kirkevej.
Hegnet om den oprindelige kirkegård er kampestensdiger, der blev omsat og reguleret i 1953. Under dette arbejde blev der skåret i en oldtidshøj i kirkegårdens sydvestre hjørne. Der er køreindgange i nord og øst samt fodgængerlåger i syd og øst.

Orgel
Kirken fik sit første orgel bygget af Joh. P. Andresen Co., Ringkøbing, i 1905. Det var placeret på et pulpitur i kirkens vestende. I 1942 fornyedes orglet af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S, idet man genanvendte dele fra det gamle orgel. Dette orgel blev placeret i kirkens vestende, idet der ved samme lejlighed blev skabt adgang til kirken gennem det oprindelige våbenhus.
Det nuværende orgel er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1977, udvidet i 1990 og ombygget i år 2000. Det står i tårnrummet.
Orglet er på 20 stemmer + en transmission med to manualer og pedal.

Kirkeklokker og tårn
Jerne kirkes tårn er fra 1460'erne. Det fremstår i dag skalmuret i røde mursten som resultat af en restaurering i 1891. Indtil da var tårnet i betydelig højde sat med genanvendte granitkvadre fra skibets oprindelige vestgavl. Klokketårnet tjente som sømærke, før der kom til at ligge en storby mellem kirken og havet.

Ved klokkeskatten i 1528 måtte kirken aflevere en klokke. Den nuværende klokke er fra 1919 med tre indskrifter, den ene: ”Støbt af B. Løw & Søn København 1919”, den anden: ”Efter ønske af P. M. Gyde-Pedersen d. 24/7 1915 23 aar gl nedtog hans Familie, da den store Krig var endt, Kirkens søndrede Klokke, og lod denne støbe”, og den tredje: ”Ud vil jeg ringe/ Fred over Iord/ Bud vil jeg bringe/ Naaden er stor”.

Kilder: Ebbe Nyborg og Jørgen Poulsen: Kirkerne i Varde og Esbjerg. Danmarks Kirker, Ribe Amt / udgivet af Nationalmuseet. - Kbh. Nationalmuseet, 1985, side 972 ff.
Jerne Kirkes hjemmeside: www.jernekirke.dk
Esbjerg ugeavis tillæg jul i Esbjerg, uge 48, 1984.