Julieplantagen


Julieplantagen med rester af gammel nåletræer.


Plantagen er blandt andet kendt for sine store kristtorn.


Robinier, også kendt under navnet falsk akacie, i Julieplantagen.


Julieplantagen. Den gamle hulvej ned til voldstedet ved Hindsgavl.


Udsigt mod Voldstedet fra leddet i Julieplantagen. Her gik den gamle vej.

Intro

Julieplantagen blev anlagt på Hindsgavls marker ca. 1830.

Seværdigheden

Plantagen blev anlagt ca. 1830 på Forreste Galsklinte-marken. Under skoven er der endnu svage spor af højryggede agre - de agre, der opstod, når der blev pløjet med hjulplov. Navnet Julie stammer fra stamhusbesidderparrets ældste datter, født 1815. Plantagen blev dyrket sammen med godsets øvrige skove fra ca. 1850. Julieplantagen blev ikke solgt fra til Middelfart Kommune i 1921, men hører stadig sammen med slot og park. I skoven findes flere indhegninger med pyntegrøn til slot og restaurant. Skoven drives dog sammen med Middelfart Kommunes skove. Plantagen blev oprindelig tilplantet med nåletræer. Disse træer er dog for længst borte - de ældste træer er ca. 125 år gamle. Skoven er altid blev fornyet med artsrigdom for øje. Sjældne nåletræer, markante træer som robinier (falsk akacie) og en sjælden blodeg kan findes her. Bemærk også de mange store kristtorn. Underskoven er fyldt med hindbær. Også ramsløg findes i stor mængde. Gennem plantagen løber den gamle hulvej til voldstedet, der var i brug fra 1200-tallet til 1600-tallet. I plantagens udkant løber stien Granhækken, der fra gammel tid adskilte Galsklinte-markerne fra Postmarkerne. I plantagen findes flere lergrave fra bygningen af det nuværende Hindsgavl Slot 1784. Langs kysten er der skanser fra krigene i 1800-årene.