Kalvslund Kirke


Kalvslund Kirke

Intro

Kalvslund Kirke, der er fra omkring 1225-1250, er en af egnens yngste tufstenskirker, der er bygget i tuf, granit og kampesten. Man har fundet spor af et middelalderligt stråtag i tagkonstruktionen.

Kirken

Kalvslund Kirke, der er fra omkring 1225-1250, nævnes for første gang i Ribe Oldemoder i midten af 1300erne. Kirken har oprindeligt bestået af kor, skib og apsis. Siden er apsis blevet revet ned omkring 1575, og et våbenhus i syd er kommet til - det seneste i 1864. Kirken er bygget af kampesten, granit, tuf og tegl og er en af egnens yngste tufstenskirker.

Der blev bygget en tagrytter i 1841 som erstatning for et klokkehus på kirkegården. Kirken blev istandsat i 1731-1732 og restaureret 1952-1953 under arkitekt J. K. Jepsen. Kirken er blytækket og har været det længe, men man har fundet rester i tagkonstruktionen efter et middelalderligt stråtag.

Kirkerum
Nordsidens dør i Kalvslund Kirke er bevaret blændet, og der er bevaret en syddør i koret, der også er blændet. Adgangen til kirken sker gennem skibets anden syddør via våbenhuset.
Kirkens nordside har bevaret tre små rundbuede vinduer, to i skibet og et i koret, der blev åbnet under kirkens restaurering i 1952-1953. Sydsiden har et vindue i koret, skibet to i sydsiden og et i vest. Våbenhuset har et vindue i øst. Koret og skibet har bræddeloft.

Døbefonden er på alder med kirken, omkring 1225-1250, og man har fundet spor af kalkmalerier fra middelalderen samt efterreformatoriske malerier i kirken. Altertavlen er fra omkring 1585, og prædikestolen fra omkring 1650. Alterstagerne er fra omkring 1600, og altersølvet er fra 1724 med en noget ældre disk.

Der er en fontehimmel fra 1700, altermalerier fra 1746, en dørfløj fra samme periode, medens klokken er fra 1761. Farvesætningen i kirken er senbarok, som er gennemført ved sidste restaurering.

Sagn
Sagnet lyder, at kirken oprindeligt skulle have stået på bakken ved kirken, men hvad man byggede om dagen blev revet ned om natten. Man besluttede da at bygge kirken der, hvor man næste morgen fandt den fjerneste bygningssten.

To kæmper ville med stenkastning afgøre hvem, der var den stærkeste. Den ene kæmpe stod ved Hygum Kirke og slog tårnet ned på Kalvslund Kirke. Kæmpen ved Kalvslund kunne kun kaste sin sten halvvejs til Hygum.

Kalkmalerier
Ved restaureringen i 1952-1953 af Kalvslund Kirke fandt man spor af kalkmalerier. På triumfvæggen fandt man spor af malerier fra den tidlige middelalder. Man fandt spor af malerier fra omkring 1575 på korvæggene i form af ti cm. brede border, og man fandt spor af malerier på skibets nordvæg. Der ud over fandt man fra 1600-1700erne på vest- og nordvæg sorte båndslyng og en præsterække fra 1719 på kortes nordvæg. Fundene blev atter overkalkede.

Alterbord og altertavle
Alterbordet i Kalvslund Kirke er sikkert fra renæssancen med genbrugte tufsten. Alterpanelet er fra restaureringen i 1952-1953.

Altertavlen i Kalvslund Kirke er fra omkring 1585 i ungrenæssancestil med et topstykke fra 1903, der er lavet af ribesnedkeren Hans Dau. Malerierne er udført ved restaureringen af altertavlen i 1746. De forestiller i storfeltet nadveren. I sidefeltet til venstre ses Bønnen i Getsemane og i sidefeltet til højre ses Jesus på korset. I postamentet læses et citat fra Første Korintherbrev kapitel 11 vers 28-29: ”Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til”. I storfeltet læses fra Johannesevangeliet kapitel 6 vers 54-55: ”Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik”. På storvingerne ses til venstre Sankt Mattæus og til højre Sankt Markus. De oprindelige renæssancemalerier ligger under disse malerier og har sikkert haft de samme motiver. Tavlen blev restaureret i 1952-1953, hvor den fik sin nuværende fremtræden.

Altermalerier
Kalvslund Kirke har altermalerier, der stammer fra altertavlen. De blev ophængt på skibets nordvæg under restaureringen i 1952-1953. De er fra 1903 og er malet af maleren Heinrich Dohm. Malerierne fordelt i tre felter forestiller Jesus og den værkbrudne.

Altersølv og alterstager
Altersølvet er anskaffet i 1724. Kalken er fra dette år og lavet af sølvsmeden Hendrich Bötticker i Ribe, medens disken er ældre. Kalken er 18,5 cm. høj med et lille krucifiks på foden. På fodpladen læses på latin: ”Curante Pastore I. Munck 1724 hæc vasa Sacra facta sunt Ecclesiæ Kalslundesi”, oversat: ”På foranledning af pastor I Munck er disse hellige kar 1724 udført til Kalvslund Kirke”. Disken, der er 12,5 cm i diameter, er formodentlig fra omkring 1600.

Alterstagerne i Kalvslund Kirke er fra omkring 1600. De er gotiske fra baroktiden og er 40 cm. høje.

Døbefond
Døbefonden i Kalvslund Kirke er fra samme tid som kirken, omkring 1225-1250. Den er romansk af grå granit af den glatkunnede, vestjyske type. Den er 85 cm høj og 68 cm. i diameter. Den er placeret i skibets nordøsthjørne.

Fontehimmel
Kalvslund Kirke har en ottekantet fontehimmel fra omkring 1700-1750. Himmelen, der er i fyr, måler 80 cm. i diameter. På den læses: ”En god Samvittighes Pagt med Gvd formedelst Jesu Christi Opstandelse” fra Første Petersbrev kapitel 3 vers 21.

Prædikestol
Prædikestolen i Kalvslund Kirke er i højrenæssancestil fra omkring 1650 med barokstaffering fra 1712. Den består af fire fag med arkadefelter, der er flankeret af fem dydefigurer: Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdigheden og Styrken. Stolen er placeret i skibets sydøsthjørne med opgang langs triumfmuren.
På postamentfelterne læses følgende frakturer: ”Herre, Bønhør Retfærdighed, gif act paa mit Raab, merk min bøn som icke udgaar af en falsk Mund. Psalm: 17 v. 1/Lofver Herren, Lofver I Herrens Tienere, Lofver Herrens Nafn, Lofvet være Herrens Nafn til ævig Tid. Psalm: 113 v. 1,2/ Jeg vil ophøye dig, min Gud, du Konge og lofve dit Nafn altid og ævindeligen. Psalm: 145 v. 1”.
Der er en sammenhørende himmel af fyr, der danner en seksidet polygon.

Pengeblok
Kalvslund Kirke har en pengeblok fra omkring 1700. Den 64 cm. høje blok er udført af én stolpe og helt dækket af jern. Den er placeret i skibet ved indgangen. Desuden er der en pengebøsse i våbenhuset fra omkring 1885. Den er terningeformet i blik med påskriften: ”Fattigbøsse”.

Dørfløj
Dørfløjen mellem våbenhus og skib i Kalvslund Kirke er fra omkring 1700, måske 1746.

Orgel
Orglet i Kalvslund Kirke er bygget af Marcussen & Søn i 1953. Orglet, der har fem stemmer, er placeret i skibets nordvestre hjørne.

Tagrytter og klokke
Klokken i Kalvslund Kirke er placeret i en tagrytter, der erstattede et klokkehus i 1841. Klokken er fra 1756 og er støbt af Johan Hinrich Armowitz i Lybæk. Klokken, der måler 82 cm. i diameter, bærer indskriften, der omgives af tre englehoveder: ”Ignem permeavi Lubecæ a(nn)o mdcclvi præ(si)de præf(ectu)ræ Hadersl(ebienses) heröe F. v. Klingenberg omine fausto in usum ecclesiæ Calslundensis pastore P. Thun. Me fudid Iohan Hinrich Armowitz”, oversat ”Jeg gik gennem ilden i Lybæk i året 1756, mens den velbårne mand F. v. Klingenberg var amtmand i Haderselv Amt. Johan Hinrich Armowitz støbte mig lykkeligt til brug for Kalvslund Kirke under pastor P. Thun”.

Gravminder
Der er en gravsten opsat mod våbenhusets østvæg i Kalvslund Kirke fra omkring 1775. Den er sat over Christen Pedersen af Ravning med hustru Bodel Christens. Der ud over er der en gravramme fra omkring 1655, der er opsat imod våbenhusets østvæg. Den er sat over Poul Jensen Bartskær, om hvem det fortælles, at han forbandt Christian IV under søslaget ved Femern i 1644, hvor kongen mistede et øje. Poul Jensen havde læst kirurgi i sin ungdom, men måtte ud af landet flygte som følge af et begået mord. Han kom tilbage, da flåden manglede folk, og han fik tjeneste som matros. Som tak gav Chr. IV ham en gård i Villebøl. Han ligger sammen med sin hustru. Endelig er der fem gravmonumenter og otte støbejernskors ved Kalvslund Kirke.

Gravmonumenter ved Kalvslund Kirke:
1. Over Inge M. Paulsen, omkring 1865. Vest for kirken.
2. Over Knud Knudsen, sat omkring 1866. Vest for kirken.
3. Over Hans Pedersen, sat omkring 1869. Sydvestligst på kirkegården.
4. Over Ane Maria Sørensen, omkring 1860erne. Sydvestligst på kirkegården.
5. Over Knud P. Knudsen, omkring 1870. Vest for kirken.

Støbejernskors ved Kalvslund Kirke
1. Over Bodel Marie Lauritzen og Ane Marie Lauritzen, omkring 1840. Sydvestligst på kirkegården.
2. Over Mikkel Nielsen, omkring 1853. Sydvest for kirken.
3. Over sognefoged Hans Thøgersen, omkring 1864. Sydøst for kirken.
4. Over Søren Johansen Lauritsent, omkring 1877. Nordvestligst på kirkegården.
5. Over Else Maria Thøgersen, født Hansen, omkring 1887. Sydvest for kirken.
6. Over Trine Schmidt, født Kjems, omkring 1890. På kirkegårdens nodlige del sammen med en samling ældre gravminder.
7. – 8. Det syvende og ottende er uden indskrift og er sat samme sted som det sjette.

Kirkegård
Kalvslund Kirkegård har bevaret sine gamle grænser til alle sider og er kvadratisk med afrundede hjørner. Der er indgange i syd og vest. Der er et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne fra 1971 med hvidkalkede mure og rødt tegltag.

Præstetavle
1536 Hans Pedersen
1566-1580 Berthel Sture
1608 Oluf Sørensen Bruun
1608-1658 Berthel Struck
1658-1686 Povel Wedel
1686-1691 Johan Biltoft
1691-1700 Carsten Als
1700-1713 Niels Teilmann
1713-1740 Hans Munch
1740-1741 Magister Thomas Andrup
1741-1178 Peder Thun
1778-1794 Christian Jeppesen Foersom
1794-1799 Jens Christian Ramsing
1799-1808 Frederik Christian Grønlund
1808-1819 Rasmus Leerbech
1819-1835 Johannes Willadsen Angel
1835-1851 Hans Böllemose
1851-1870 Martin Julius Balslev
1870-1876 Frants Kristian Henrik Sodemann
1876-1881 Georg Wilhelm Sodemann
1881-1886 Jesper Carl Lorentz Jespersen
1886-1892 Peder Jakobsen
1892-1898 Niels Søren Emil Wille
1898-1902 Cristen Hjortkær Christensen
1902-1911 Peter Johansen Neergaard Spandet
1911-1921 Søren Sørensen Nymand
1921-1963 Marius Bernhard Mikkelsen
1963-1965 Ove Hvidberg Hansen
1965-1967 Harald V. Helms
1967-1993 Knud Andresen
1993- Ruth Huitfeldt Svendsen

Præstebiografier
Peder N. Thun (1741-1778): Det fortælles om Peder N. Thun, at han påtalte, at stort set ingen altergæster lagde penge i fattigblokken. Jeppe Eliasen fra Grestedbro skulle have svaret med høj røst, at præsten måske ville have penge i bøssen for at blive rost.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3344 ff. Personalhistoriske, sognehistoriske og stitistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie (Kirkelig geografi) 1849-1949 (1968). Samlet og udgivet af Paul Nedergaard. Bind IX A, København 1968, side 97.