Kammerslusen


Kammerslusen ved Ribe. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Når vandet har passeret igennem Kammerslusen, fortsætter det ud i Vadehavet. Til højre anes Esbjerg i det fjerne. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Sammen med Ribediget fra 1912 holder Kammerslusen vandstanden under rimelig kontrol. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Ribe Kammersluse fra 1914 er opført i forbindelse med bygningen af Ribediget. Inden diget og slusen kom til, var området plaget af oversvømmelser.

Seværdigheden

Regulering af naturens krafter

Ribe Kammersluse er opført 1914 i forbindelse med bygningen af Ribediget. Her kan skibe sluses igennem diget, og som de andre sluser sikrer den også engene og byen mod oversvømmelser. Når vandstanden i Vadehavet ved lavvande er lavere end i åen, åbner slusens porte sig. De presses på samme måde i, når vandstanden i havet er højere end i åen.

I vinterhalvåret kan der være problemer med bagvand, fordi storme presser store vandmængder ind i Vadehavet og holder sluseportene lukket i mange døgn. Under sådanne omstændigheder kan den store Hovedeng ved Ribe komme til at stå under vand.

Værfter og diger ved Vadehavet

I Vadehavsmarsken kan man beskytte sig mod oversvømmelser på to måder: Med værfter og med diger. Værfter er kunstige forhøjninger af jord, som husene bygges ovenpå. Derved kan vandet løbe uden om huset uden at nå op og trænge ind. Fra Holland kendes værfterne tilbage til førromersk jernalder, dvs. før Kristi fødsel, men i Danmark begyndte man først at bygge værfter i begyndelsen af middelalderen. Der findes stadig værfter i dag, som er meget tydelige i den flade marsk.

Digerne langs store dele af den danske Vadehavskyst er ligeledes medvirkende til at holde vandet væk fra marskområderne. Det ældste dige er Tønderdiget fra 1555, men de fleste er af nyere dato.
Stormfloderne i 1909 og 1911 blev begyndelsen på inddigningen af den nordlige del af marsken.

Anlægget af Ribediget var allerede vedtaget, da stormfloden ramte i 1911. Ribediget blev bygget i 1912, og Kammerslusen kom til to år senere. Rejsbydiget blev påbegyndt i 1923, og Darumdiget til Sneum stammer fra 1927-1929. Dertil kommer de mindre diger omkring Sønderho og ved Mandø. Der er ikke bygget diger fra Esbjerg og nordpå.

Ved åernes udløb i Vadehavet - bortset fra Varde Å og Kongeåen - findes sluser, som leder vandet ud i Vadehavet og nogle steder små skibe ind i åerne. Foran digerne dannes efterhånden et forland af havets aflejringer.

Stormfloder ved Ribe

På Skibbroen i Ribe står en stormflodssøjle, der viser vandstanden i de perioder, hvor vandet har nået ind over Ribe by. I domkirken er der ligeledes hugget årstal ind i væggen, der viser, hvor højt vandet har stået.

De 10 største stormfloder ved Ribe angivet efter vandstand:

1: 11. oktober 1634: 6,01 meter.
2: 3. december 1999: 5,50 meter.
3: 27. november 1825: 5,33 meter.
4: 24. november 1981: 5,01 meter.
5: 3. januar 1976: 4,70 meter.
6: 26. januar 1990: 4,53 meter.
7: 23. november 1928: 4,50 meter.
8: 27. oktober 1936: 4,50 meter.
9: 5. november 1911: 4,40 meter.
10: 15. januar 1968: 4,22 meter.