Kastanievej 35, Vandel 'Granlide'










Intro

Matr.nr. 12e og 12s af Vandel 2b og 2q af Randbøl (2q er tilkøbt i 1924) Ejendommen er på ca. 18 ha med rødstensbygning opført i 1958 efter brand - gården er fra før 1847

Gården

Granlide hører under Vandel By, Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt.

Vandel tilhørte i 1600-tallet Engelsholm og bestod af 9 gårde, hvoraf 2, måske 3 var såkaldte dobbeltgårde eller helgårde.

Disse gårde dannede grundlag for landmålingsmatriklen af 1688. To landinspektører målte og takserede Randbøl, Daldover og Vandel i dagene 2-9. august 1683.
Sidst i 1700-tallet solgte godsejeren på Engelsholm fæstegårdene, i mange tilfælde til de på gårdene siddende fæstebønder. Ved samme lejlighed udskiftedes jordene.
Udstykninger og udflytning af gårdene fra landsbyen og ud på marken fulgte i mange år derefter.
De i 1688 fastsatte matrikelnumre ser ud til at være fastholdt, med matrikelnummer 12 som det højeste.
Granlide bærer matrikelnummer 12e af Vandel, men nr. 12 har tidligere strakt sig i en smal stribe fra Granlide og helt ind til Vandel by. Hvorledes den senere opdeling har fundet sted, er ikke undersøgt.
Ud fra et såkaldt historisk kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra 1800-tallet ser det imidlertid ud til, at Granlide var den eneste gård øst for Vandel i Vandel By’s ejerlav. Måske har gården ejet hele matrikelnummer 12.
Gården er her vist placeret et par hundrede meter øst for den nuværende, nemlig lige nord for en gravhøj tæt ved den nuværende Kastanievej. Gårdens nuværende ejer, Tage Rasmussen, fortæller at der gennem mange år er fundet murbrokker på stedet, uden han dog vidste hvorfra disse stammede.

Hvornår gården er opført første gang er ikke undersøgt, men i 1845 bestod den af matrikelnummer 12e af Vandel og 2b af Randbøl og var ejet af Peder Mortensen.

Ejere og bemærkninger hertil:

1847 Jens Christiansen
1871 Hans Pedersen
1892 Gregers Pedersen
1908 Hans Anker Jensen
1912 opføres de bygninger på gården, som brændte i 1958
1910 Isak Dupont
I slutningen af Isak Duponts ejertid køber naboen mod nord Christian Mogensen Iversen, matr. nr. 8g m.fl., et lille stykke jord for at etablere vej til sin ejendom fra landevejen. Indtil da var der adgangsvej til denne ejendom fra nord ad en længere markvej. Den nye vej tildeltes matrikelnummer 12o af Vandel.
1923 Søren Jensen
1924 tilkøbes matrikelnummer 2q af Randbøl
1930 Peter Richardt Rasmussen
Navnet Peter blev ikke brugt til dagligt, men enhver vidste hvem Richardt Rasmussen var. Han og hans kone Birgitte kom fra Hammer Mølle ved Tørring.
Richardt var født den 30/5 1896, død i 1971
Birgitte, født Pedersen den 25/6 1898, død i 1961.

Parret fik 10 børn, heriblandt Tage Vagn Rasmussen, født 23. april 1934, som i dag ejer gården (2009).

Besættelsen.
Tage Rasmussen fortæller, at der under besættelsen var bygget to barakker på gårdens jord, der hvor en grusvej førte fra Vejlevej mod syd til naboen. Denne vej fortsatte sydpå til den tyske flyveplads. Barakkerne rummede blandt andet kørselskontor med hovedvagt med adgangskontrol til flyvepladsen. Herudover var der kantine og et skur, hvor der blev skåret halmhakkelse til de mange arbejdsheste der var i brug i forbindelse med flyvepladsbyggeriet. Dertil kom et ishus, som blev betjent af Svend Laursen, Vandel og hans kone.

Den berørte entreprenør Johannes Petersen gik det ilde. Han blev stemplet som værnemager og endte i allieret krigsfangelejr.
I forbindelse med flyvepladsbyggeriet var der brug for mange spand heste med arbejdsvogne til transport af byggematerialer af alle arter. Ejerne af disse hestekøretøjer fik hestene opstaldet lokalt på hele egnen omkring Vandel, således også på Granlide, hvor der stod opstaldet 10-12 heste i laden og i roehuset. Tage havde til opgave at udføre morgenfodringen af disse heste og lægge seletøj på dem inden han gik i skole. Han var da 10-11 år gammel og fik 20 kr. om ugen for denne tjans. Omme bag gården havde en vognmand lejet et stykke jord af Tage’s far og opført et træskur som midlertidig stald, hvor der stod opstaldet 5-6 heste mere.
Tage fortæller ligeledes, at eftersom Vandel Skole var lukket fordi hele Vandel by var afspærret, gik børnene, herunder Tage, i skole på gården Vestervang vest for Vandel. Her var indrettet skolestue i stuehusets østlige del.

En varm sommerdag, den 15/6 1958 ville Tage have fat i sin stråhat som værn mod solen. Den lå i et mørkt kammer på loftet af stuehuset. For at kunne se, strøg Tage en tændstik, fandt stråhatten og verferde tændstikken ud og smed den, da han troede den var slukket. Det var den ikke og Tage var kun kommet godt ned af trappen, inden han hørte en mærkelig lyd oppe fra loftet. Der var ild i støvet og hurtigt stod det tørre indertag til teglet, som bestod af tagpap i lys lue og hele gården nedbrændte totalt.
Et bagved liggende svinehus blev dog ved brandvæsenets indsats reddet fra flammerne.
Gården blev genopført samme år som en tolænget ejendom i røde sten med eternittag.

I 2002 eksproprieres et stort stykke af gårdens areal til omfartsvej om Vandel, i alt 3 hektar. Der resterer herefter 17 hektar til gården.
I forbindelse med vejarbejdet foretog Vejle Museum en arkæologisk undersøgelse af en overpløjet gravhøj, som lå i gårdens vestlige skel, netop hvor den nye vej skulle gå. Man fandt et par smågenstande samt et par urnebegravelser og tidsfæstede højen til yngre bronzealder.
På samme mark findes et tydeligt tegn på en anden overpløjet gravhøj, som under harvning og pløjning ses som et fuldstændigt cirkelrundt lyst sandlag på den ellers mørke mark.
Den nordlige del af gårdens areal kan karakteriseres som en veritabel gravplads fra oldtiden. Her ses rester af 5-6 gravhøje bl.a. i form af en mængde sten, mange store, som Tage har megen fornøjelse ud af.
Han fortæller, at engang før krigen jævnedes en stor høj på marken. Herunder fjernedes en meget stor dæksten, som slæbtes til side ved Vejlevejen, hvor den lå i mange år.
I den højtbeliggende østlige del af denne mark gravedes for mange år siden ler og grus til vedligeholdelse af kommunens veje, hvilket efterlod et stort hul i marken. Dette hul brugte omegnens beboere i mange år til bortskaffelse af alskens affald. Omkring 1970 var hullet fyldt op og blev tildækket med jord og Tage plantede senere grantræer på stedet.
Tage fortæller desuden, at han på samme høje del af marken har pløjet lyng op med heste, for at kunne dyrke jorden.

Gravfund på gårdens jorde:

http://www.guderoggrave.dk/wincgi/kultnet.exe?Function=GetSite&SystemNr=60180
Gravhøjen er nu sløjfet da den ligger under omfartsvejen Bredsten/Billund.

Forfattet af: 01.01.2010 / Frank Laursen