Kongeåen


Køerne græsser tæt ned til Kongeåen ved de frodige enge. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Ved Gredstedbro går haverne helt ned til åen. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune


Ved Kongeåen ligger Jedsted Mølle, som også har været elektricitetsværk. Nu drives der dambrug fra stedet. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Kongeåen har både en smuk natur og en spændende historie. Efter krigen i 1864 og indtil Genforeningen i 1920 udgjorde Kongeåen grænsen mellem Danmark og Tyskland.

Seværdigheden

Kongeådalen

De store åer, Ribe Å, Kongeåen, Sneum Å og Varde Å, løber alle ud i Vadehavet. Landskaberne omkring åerne er blevet ændret pg.a. opdyrkning og dræning af engene, men selve åløbene har for en stor dels vedkommende undgået udretning og større forandringer.

Nutidens Kongeådal er et spor efter istiden, hvor ådalen blev dannet af smeltet is, der i brede strømme skar sig igennem landskabet. Især mod øst er landskabet meget kuperet, og stejle skrænter rejser sig ved blandt andet Åtte og Skibelund. Ved Åtte Bjerge nær Holsted findes naturstier, som fører igennem det istidsdannede landskab. Mod vest præges landskabet af den flade marsk, hvor Kongeåen giver frugtbarhed og frodighed til dyrene og landskabet.

Kongeåen er gennem tiden blevet udnyttet til bl.a. fiskeri, vandmøller og elektricitetsværker. Retten til at opstemme vandet med stemmeværker og udnytte det til forskellige formål er knyttet til den gamle ret ’stemmeretten’, som endnu i vor tid er med til at bestemme, hvilke ejendomme langs åløbene, der må udnytte åvandet. Jedsted Mølle har fx tidligere anvendt stemmeretten til at oprette et vanddrevent elektricitetsværk, og i dag bruges det opstemmede vand til dambrug.

Den historiske grænse

Efter nederlaget til det tyske rige i 1864 måtte Danmark afstå Slesvig-Holsten og Lauenborg. Kongeåen blev den nye grænse, bortset fra området ved Ribe, som gik ned til Hviding sogn. Tabet af Sønderjylland var en stor skuffelse for danskerne, og en stor del af sønderjyderne måtte i 56 år leve som dansksindede tyskere. Samlivet var ikke altid gnidningsfrit, og især blev 1. Verdenskrig et spørgsmål om dansk eller tysk overbevisning. Mange dansksindede måtte trække i tyske uniformer, fordi de boede i Tyskland. Efter Tysklands nederlag og freden den 11. november 1918, hvor Danmark var på sejrherrens side, begyndte fredsforhandlingerne. Danmark ønskede sit tabte Sønderjylland tilbage, men måtte også erkende, at området var blevet tyskpræget gennem tiden. Derfor besluttede staten at afholde en folkeafstemning, hvor hvert sogn stemte om sit tilhørsforhold – den såkaldte sindelagsgrænse. Den nuværende grænse følger denne afstemning, og Kongeåen har nu kun betydning som en mental skillelinje mellem Nørre- og Sønderjylland, samt indtil 2007 mellem Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter.

Vandretur langs Kongeåen

Ved Gredstedbro har Borgerforeningen skabt en lille vandresti langs Kongeåen. Stien ligger til dels på private jorder, så besøgende opfordres til at respektere privatlivets fred og hjælpe med at holde naturen ren. Denne vandresti er blevet en del af Drivvejen, og ved at følge den kan man nyde den smukke natur til Vilslev Spang. Langs Kongeåen findes et helt andet landskab end langs Ribe Å, og naturens alsidighed åbenbarer sig særligt for vandreren.


Åen

Kongeådalen

De store åer, Ribe Å, Kongeåen, Sneum Å og Varde Å, løber alle ud i Vadehavet. Landskaberne omkring åerne er blevet ændret pg.a. opdyrkning og dræning af engene, men selve åløbene har for en stor dels vedkommende undgået udretning og større forandringer.

Nutidens Kongeådal er et spor efter istiden, hvor ådalen blev dannet af smeltet is, der i brede strømme skar sig igennem landskabet. Især mod øst er landskabet meget kuperet, og stejle skrænter rejser sig ved blandt andet Åtte og Skibelund. Ved Åtte Bjerge nær Holsted findes naturstier, som fører igennem det istidsdannede landskab. Mod vest præges landskabet af den flade marsk, hvor Kongeåen giver frugtbarhed og frodighed til dyrene og landskabet.

Kongeåen er gennem tiden blevet udnyttet til bl.a. fiskeri, vandmøller og elektricitetsværker. Retten til at opstemme vandet med stemmeværker og udnytte det til forskellige formål er knyttet til den gamle ret ’stemmeretten’, som endnu i vor tid er med til at bestemme, hvilke ejendomme langs åløbene, der må udnytte åvandet. Jedsted Mølle har fx tidligere anvendt stemmeretten til at oprette et vanddrevent elektricitetsværk, og i dag bruges det opstemmede vand til dambrug.

Den historiske grænse

Efter nederlaget til det tyske rige i 1864 måtte Danmark afstå Slesvig-Holsten og Lauenborg. Kongeåen blev den nye grænse, bortset fra området ved Ribe, som gik ned til Hviding sogn. Tabet af Sønderjylland var en stor skuffelse for danskerne, og en stor del af sønderjyderne måtte i 56 år leve som dansksindede tyskere. Samlivet var ikke altid gnidningsfrit, og især blev 1. Verdenskrig et spørgsmål om dansk eller tysk overbevisning. Mange dansksindede måtte trække i tyske uniformer, fordi de boede i Tyskland. Efter Tysklands nederlag og freden den 11. november 1918, hvor Danmark var på sejrherrens side, begyndte fredsforhandlingerne. Danmark ønskede sit tabte Sønderjylland tilbage, men måtte også erkende, at området var blevet tyskpræget gennem tiden. Derfor besluttede staten at afholde en folkeafstemning, hvor hvert sogn stemte om sit tilhørsforhold – den såkaldte sindelagsgrænse. Den nuværende grænse følger denne afstemning, og Kongeåen har nu kun betydning som en mental skillelinje mellem Nørre- og Sønderjylland, samt indtil 2007 mellem Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter.

Vandretur langs Kongeåen

Ved Gredstedbro har Borgerforeningen skabt en lille vandresti langs Kongeåen. Stien ligger til dels på private jorder, så besøgende opfordres til at respektere privatlivets fred og hjælpe med at holde naturen ren. Denne vandresti er blevet en del af Drivvejen, og ved at følge den kan man nyde den smukke natur til Vilslev Spang. Langs Kongeåen findes et helt andet landskab end langs Ribe Å, og naturens alsidighed åbenbarer sig særligt for vandreren.