Kongeåen som grænse


Kongeåen udgjorde 1864-1920 grænsen mellem Danmark og Tyskland. Foto: Charlotte Lindhardt, 2005. Esbjerg Kommune

Intro

Efter krigen i 1864 mistede Danmark Sønderjylland, og den nye landegrænse fulgte stort set Kongeåen. Indtil grænsen blev flyttet igen i 1920, var Kongeåen scene for både flugtforsøg og smugleraktiviteter.

Åen

Grænsedragning anno 1864

Efter krigen i 1864 mistede den danske helstat Slesvig, Holsten og Lauenborg. Med undtagelse af området omkring Ribe og otte sogne syd for Kolding kom landegrænsen mellem Danmark og det senere samlede Tyskland til at følge Kongeåen.

I 1864 rejstes derfor flaget med den preussiske ørn ved Kongeåen. Grænsen blev bevogtet på begge sider af danske og tyske gendarmer. I Vester Vedsted findes ved Fløjdiget stadig rester af den gamle gendarmsti. De danske gendarmer patruljerede langs grænsen, medens de tyske havde faste poster.
Mange af gendarmerne havde været politibetjente eller patruljeret ved den tidligere grænse.

Smuglerier og flugtforsøg

Lokalbefolkningen smuglede ofte salt, sukker, kaffe og honning over grænsen. Smugleriet gik begge veje, afhængig af hvor varerne var billigst. På et tidspunkt var priserne på svin høje på sydsiden; så smuglede man grise over grænsen – bl.a. i barnevogne. Kvinderne smuglede tøj, ofte ved at lade som om de var højgravide.

Under 1. Verdenskrig var der store spændinger. Dansksindede tyske borgere syd for Kongeågrænsen måtte deltage i Verdenskrigen på tysk side, og frygten for spioner på begge sider af grænsen var stor. Mange dansksindede flygtede til Danmark og derfra videre til Norge og Sverige. Der fandt ikke kamphandlinger sted omkring Kongeågrænsen, men tyskerne skød sommetider efter de mennesker, som forsøgte at flygte til Danmark.

Atstemning og ny grænse anno 1920

Efter 1. Verdenskrig blev den nordlige del af Slesvig atter dansk. Tyskland havde tabt krigen, og der skulle betales i form af nye grænsedragninger. For at undgå fremtidige grænsestridigheder blev det vedtaget at afholde en folkeafstemning, således at grænsen kunne lægges efter flertallets tilhørsforhold – en såkaldt sindelagsgrænse.

Slesvig blev opdelt i tre zoner. Zone I var den nordligste zone, og her blev afgivet godt 100.000 stemmer, hvoraf ca. 75 % stemte for en dansk genforening. I Zone II, som omfattede byen Flensborg, blev der afgivet 64.500 stemmer, hvoraf kun knap 20 % stemte for en dansk genforening. Der blev ikke gennemført nogen afstemning i den sydligste zone, Zone 3.

Zone 1 blev dansk som resultat af afstemningen, og Genforeningen blev markeret ved, at Christian X den 10. juli 1920 red over grænsen ved Kongeåen.