Kongens Have


Postkort, bruntonet. Kongens Have, set fra Odense Slot. I baggrunden skimtes Banegården og Rytterstatuen


Postkort, farvelagt. Kongens Have. Sø med springvand


Postkort, bruntonet. Kongens Have ved Hønsestien. I baggrunden skimtes Statsbanegården.


Statue af Frederik 7. i Kongens Have i eftermiddagssol. Statuen afsløret 5/6-1868 på Flakhaven. Flyttet til Kongens Have i 1987. Odense Slot.


Hefte med raderinger. Banegården, Kongens Have


Hefte med raderinger. Odense Slot, vestfløjen, Kongens Have

Intro

Kongens Haves historie strækker sig over godt 250 år, og haven har gennem årene gennemgået en lang række ændringer. Havens historie er knyttet til Odense Slots historie, som går helt tilbage til middelalderen, hvor det blev bygget som johanitterkloster.

Parken

Odense Slot og Kongens Have
Det slot, som vi kender i dag, blev først opført i årene 1720-1730. I denne periode gennemgik Odense Slot en gennegribende ombygning, så slottet kunne fungere som residensbolig for kongen, Frederik IV, når han var på besøg i byen.
Derfor skulle området rundt om bygningerne også fremstå præsentable, og det var dermed i disse år, at Kongens Have blev etableret som en barokhave, der kunne danne en værdig ramme om de kongeliges besøg. En barokhave, der er det samme som en ’fransk have’, har et stærkt reguleret udtryk med stramme geometriske figurer i bede, plæner, gange og bassiner. Arkitekten på både slottet og haven hed J.C. Krieger, og han var også slotsgartner på Rosenborg.

Stor bondegård
Udgangspunktet var dog alt andet end en have. Der, hvor haven ligger i dag, lå frem til 1720 en kæmpestor bondegård. Det var Sankt Hans Klosters, det senere Odensegårds, avlsgård, som var en af Fyns største. Den var i 1688 sat til 102 tønder hartkorn, som svarede til 15-20 bøndergårde eller en pæn landsby.
Avlsgården var oprindeligt blevet bygget af Johannitermunkene i middelalderen og var vokset stor i 1400-tallet. Den rummede dels klosterets egen produktion, dels de større mængder afgifter, som klosterets mange fæstegårde leverede.
Efter reformationen i 1536 blev klosteret og avlsgården Kongens ejendom, og den fungerede nu som kernen i et af landets største len. I 1575 blev klosterets tre længer bygget om og forhøjet med en etage, så det passede til kongens behov. Herefter fungerede det som kongens administrationsbygninger og hans residens, når han var i Odense.

Slotsområdets forvandling til kongelig residens
Fra 1720-1730 blev slotsområdet fuldstændig omskabt, da Frederik IV ønskede sig en tidssvarende bolig og store repræsentative omgivelser i Odense. Avlsgården blev revet ned, og de fleste spor slettet ved planering og anden terrænregulering. Den tidligere dam på gårdspladsen og karpedammene blev omskabt til spejlbassiner i den nye have.

Hvis man skal tro kort fra slutningen af 1740’erne, bestod haven af fem områder med hver fire delelementer. De fire nordlige områder var parvis ens i henholdsvis vest- og østsiden, mens det sydvestlige område havde egne træk. Det er uklart, hvad detaljerne på kortet dækker over, men måske ses en planteskole eller lignende længst mod nordøst. Mellem de enkelte områdepar ses i alt tre alleer, som går nord-syd. Længere mod vest blev der anlagt en stor køkkenhave til Slottet og nord for området en planteskole.

Hele området var utilgængeligt for andre end kongen og hans gæster. Et væsentligt nyt element fra 1740’erne er den nye nordfløj på slotskomplekset, nemlig den barokbygning som stadig står i dag.

Romantisk have
I tiden omkring 1800 blev barokhaven nedlagt til fordel for den mere moderne type have, nemlig den romantiske, engelske eller landskabelige have. Nu skulle haven ikke vise kontrol over naturen som tidligere men snarere nærhed til den, og det skadede jo heller ikke, at det var meget billigere at passe en landskabelig have. Man forsøgte at skabe skov, park, sø og lignende helt tæt ved boligen, og masser af stier slyngede sig i den nye have, men barokalléerne kunne dog stadig anes.

I 1800-tallet løste man op for klasseskel og magtmonopoler, og i haven kom dette til udtryk ved at offentligheden af og til kunne komme der. Blandt andre H.C. Andersen har leget i haven som barn, men man skulle dog helt frem til 1900-tallet før stakit og lås blev fjernet. Ved omlægningen blev den regulerede spejldam nord for slottet ændret til en mere organisk dam med kantsikring af træ.

Fra guvernørbolig til kommunal ejendom
Fra 1814 til 1849 var Slottet guvernørbolig for Christian VIII og senere Frederik VII. Derefter blev det statens administrationscenter på Fyn, og først i 1907 blev det hele kommunalt.

Haveområdet havde altid dannet Odenses nordgrænse, men det ændrede sig fra 1865. Da blev jernbanen anlagt lige nord for, og tre stationsbygninger kom til i 1865, 1914 og 1995.

Ydermere skar Jernbanegade og senere Landsarkivet og Katedralskolen køkkenhaven op, og i 1914 tog man et stort stykke mod sydvest til Odense Teater. Siden voksede forskellig industri op i omgivelserne, og der var først og fremmest tale om svineslagterier. Med jernbanen lå den ekslusive have nu pludselig centralt i byen og skulle danne adgangsvej til Overgade- og Vestergadeområdet.

I 1920 blev den store dam sløjfet og store, brede stier kom til at præge haven. Dette fortsatte langt op i århundredet, hvor også den store grusrundel kom til. Det mest haveagtige tiltag i nyere tid var nok anlægget af staudehaven vest for Slottet i 1960erne.

Kongens Have i dag
Området, hvor Kongens Have ligger i dag, har gennem tiden haft skiftende funktioner. For eksempel samlede 35.000 borgere sig til demonstration under besættelsen den 1. september 1940, hvor de demonstrerede med fællessang i Kongens Have. Også i dag udfylder haven en væsentlig rolle i byens liv. Hver sommer afholder Odense Kommune for eksempel gratis torsdagskoncerter i Kongens Have, ligesom parken danner ramme om mange andre kulturarrangementer.

Læs mere om kongens have på odense.dk/parker