Låsbygade


Låsbygade 56. Kolding Stadsarkiv


Låsbygade 42, set mod vest. Til højre ligger Hospitalsgade. Kolding Stadsarkiv


Låsbygade 21, "Kolding Lervarefabrik". Kolding Stadsarkiv


Låsbygade 32, Erik Christensen "Ribe Støbegods". Kolding Stadsarkiv

Intro

Laasbygade, fra ca 1904 til 1937 mest stavet: Losbygade. Men også Lusby Gadhe (ca. 1500). Ændret til laasbygade 1937. Låsbygade formodes at være én af Koldings ældste endnu bevarede gader.

Låsbygade

Selvom Låsbygade ikke er med på Rantzaus kort over Kolding fra 1585, nævnes Låsby første gang i 1484 af flere medlemmer af Skt. Knudsgildet, som ejede en gård i Vifdam.

Låsby – eller Luseby, som er områdets første betegnelse, omfattede oprindeligt en agerdyrket bebyggelse. Navnets betydning er fortsat uklar, men de nyeste resultater fra stednavneforskningen konkluderer, at gadenavnet relaterer sig til lus.

I 1600-tallet afsluttedes Låsbygade af Nørreport, som blev bygget af rådmand Peder Helt. Opførelsen af denne byport skyldtes, at Låsbygade i det 16. og 17. århundrede var indfaldsvej til byen fra nord og vest. I samme århundrede begyndte den første bebyggelse af gadens østre side med opførelsen af adskillige små bindingsværkshuse. Flere af disse blev betegnet ”soldaterbarakker”, idet de var beregnet til underordnede befalingsmænd fra garnisonerne i byen. En del af gaden var dog frem til 1800-tallet kendetegnet ved, at den lå i direkte forbindelse med landbrugsområder, hvorfor kvæg også i denne periode dagligt blev ledt gennem gaden. Dette til trods var Låsbygade en af de finere gader i byen. I 1832 gaden var den eneste med tre rækker ”Borgmestersten”.

I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev områderne omkring Låsbygade opkøbt af konsul H.H. Grau, som opførte et stort antal ejendomme, hvorved mange af de omkringliggende gader i Katrinegadekvarteret opstod. I 1880erne var den del af Låsbygade, som ligger nærmest Låsbybanke således fuldt bebygget. Den omfattende bebyggelse af vejen skyldes den stigende handel i byen, hvilket naturligt førte en ganske væsentlig befolkningstilvækst med sig. Byggeriet fortsatte op gennem 1880erne og ved århundredeskiftet var Låsbygade bebygget fra ende til anden.

I forbindelse med opførselen af en statsbanestation i 1866 overvejede man muligheden for at placere denne for enden af Låsbygade, idet gaden var byens vigtigste handelsgade. Stationen endte dog som bekendt med at ligge for enden af Jernbanegade i nærheden af havnen. Et par årtier senere fik Låsbygade dog også sin jernbane, idet gadens handlende og ikke mindst konsul Grau gennem-førte, at privatbanen Egtvedbanen fik sin hovedbanegård her.