Lahns Stiftelse


Nedergade, set mod vest. Til højre Lahns Stiftelse


Lade fra Handskemagerlauget i Odense, 1840. Laden findes i dag på Møntergården i Odense. Foto: Jens Gregers Aagaard.

Intro

Handskemager Johan Matthias Lahn døde barnløs i 1802 og efterlod sin formue til en stiftelse for hjælpeløse børn. Her fik de fattigste af børnene kost og klæder og gratis undervisning. Stiftelsen, der stod færdig i 1804, er i dag fredet.

Handskesucces i Odense

I 1700-tallet var fremstilling af handsker den vigtigste branche i Odense. Den var langt større end i landets andre provinsbyer, og odenseanske skindhandsker blev solgt over hele Europa. Op mod 7-800 mennesker arbejdede i handskemager-faget i midten af 1770’erne – næsten 10 % af byens befolkning og 25 % af de erhvervsaktive.

Handskebranchen i Odense fik industrielle træk i slutningen af 1700-tallet. Mestre eller købmænd brugte i stigende grad ufaglærte syersker. Købmanden leverede materialerne, og syerskerne arbejdede i deres eget hjem. Der var også en tendens til, at små mestre kom i et gældsforhold til større mestre og købmænd og oplevede at blive reduceret til ansatte.

J.M. Lahn – en lokal storentreprenør Købmanden Jonas Matthias Lahn (1728-1802) stod i spidsen for handskebranchen i Odense, og mange små mestre blev ansat under ham. Lahn var ikke en moderne industrimand, men hans virksomhed havde et industrielt præg i form af mange ansatte.
Da industrien kom til Fyn Før industrialiseringen var ethvert produkt et stykke håndværk, ofte skabt til en kendt kunde. Men da industrien kom til Fyn i midten af 1800-tallet, begyndte man på fabrikker at fremstille ensartede produkter til et ukendt marked. Mekanisering og masseproduktion blev grundlaget for samfundets vækst og forbedrede levevilkår.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.