Langes Jernstøberi, Vestergade 45, Svendborg


Støbejernskomfur fra L. Langes Jernstøberi i Svendborg. Støbejernskomfurerne fik stor udbredelse både i byerne og på landet fra 1870'erne. Komfuret tilhører Svendborg Museum, men findes nu på Møntergården i Odense. Foto: René Riis.

Intro

I ejendommen Vestergade 45 lå fra 1850 til 1984 fabrikken L. Langes Jernstøberi. Bygningen er i dag fredet.

Støbejernskomfurer

Komfurer blev almindeligt udbredt både i byerne og på landet fra 1870'erne.
Køkkenet blev fra nu af familiens daglige opholdssted, og husmoderen styrede med kyndig hånd madlavningen over ilden. I vandgryden var der altid varmt vand til både madlavning og den daglige hygiejne.
På landet holdt mange fast ved deres støbejernskomfurer helt op til 1960'erne.

Støbejernskomfurerne blev produceret på de mange lokale jernstøberier, der kom til fra midten af 1800-tallet - eksempelvis L. Langes Jernstøberi i Svendborg. Her kan du læse mere om jernstøberiet.

Et sted at bo
Boligens indretning har ændret sig over tid, men den har altid opfyldt menneskets basale behov: at have tag over hovedet og et sted at sove og spise. Bolig og arbejde hørte frem til vores tid sammen, både i byen og på landet. Bonden boede på sin jord, håndværkeren ved sit værksted. I dag bor de fleste fynboer langt fra deres arbejde.

Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.